La Cabra åbner nyt bageri og kaffebar

Hos Aarhus Central Food Market vil man gerne give gæsterne en uforglemmelig og sanselig madoplevelse. På markedet bliver det derfor muligt at møde de prisvindende ildsjæle bag kafferisteriet og bageriet La Cabra. La Cabra Aarhus vil udfordre din opfattelse af, hvad kaffe er, samt introducere dig til brød og kager i absolut særklasse.
“La Cabra ved Aarhus Central Food Market bliver stedet, hvor du får en suveræn kop kaffe. Vi håber, at mange vil gøre det til en vane at lægge vejen forbi, om det så er til en hurtig kop morgenkaffe eller en længere opdagelsesrejse ind i kaffens univers,” siger grundlægger Esben Piper.
“Vi er desuden stolte over at præsentere Aarhus for én af landets absolut bedste bagere. Lasse Tronhjem er en velkendt herre inden for sit fag og har været en del af La Cabra i over et år. I denne tid har han brugt bageriet til at udforme og kreere en uforglemmelig kvalitet, som vi glæder os til at dele med byen,” fortsætter Esben Piper.

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

Skriv et svar