//Livemusik og koncerter

Lækker blues-rock i Musikhuset – veteranen Billy Cross sætter strøm til guitaren

Af Redaktionen

Han har spillet sammen med Bob Dylan og jammet med Jimi Hendrix. Veteranen Billy Cross er en mester på den seksstrengede og der er stadig knald på, når han sætter strøm på guitaren og træder op på scenen. Det er stadig den store kærlighed til musikken, der er drivkraften – og det mærkes. Den gamle sølvræv Billy Cross er still going strong med sit Billy Cross Band, og den 9. marts lægger bluesrockbandet vejen forbi Musikhuset til en koncert for fuld udblæsning.

 

Billy Cross’ seneste album fra 2015, Goodbye To The Sixties, er en hyldest til livet gennem 70 år, hvor han går på opdagelse i sin kulturelle og musikalske arv. Goodbye To The Sixties er lyden af rock ’n’ roll, blues, country og bluegrass med andre ord; amerikansk folkemusik i den bredeste forstand.

Billy Cross - Aarhus Update

Erfaren altmuligmand

Billy Cross er kommet langt, både i tid og sted, siden begyndelsen som studiemusiker hjemme i New York i 60´erne, bl.a. for Sha-Na-Na. Han flyttede til København sidste i 70´erne, omtrent samtidig med sit samarbejde med Bob Dylan, bl.a. på live-albummet At Budokan fra 1978 og Dylans efterfølgende studieplade Street Legal.

 

Siden da har Billy Cross udviklet sig til en god, gammel kending på den danske rock/blues-scene. Både som guitarist i Delta Blues Band, som senere skiftede navn til Delta Cross Band, som soloartist og som producent af flere danske albums af bl.a. C.V. Jørgensen, Anne Dorte Michelsen, Björn Afzelius, Allan Olsen, Henning Stærk, Johnny Madsen og Dalton.

 

ARRANGØR – MUSIKHUSET AARHUS

BILLY CROSS BAND – LILLE SAL, 9. MARTS 2017, KL. 20.00

BILLETPRISER – 255 KR

KØB BILLET HER:

 

Livemusik og koncerter Se alle

Udvalgte artikler Se alle