Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt gårdbutik og café åbner ny landhandel i Latinerkvarteret

Af anders@sommersangdigital.dk

Lokale fødevarer har bidt sig fast. Tendensen er klar. Vi vil have gode lokale råvarer, som ikke mindst smager godt. Industriprodukterne taber terræn, heldigvis vil nogen nok sige. Opgaven har de seneste år været, at få producenterne tættere på forbrugerne. Den udvikling ser ud til at gå godt. Flere og flere producenter er begyndt at afsætte deres produkter i byen – hvor der er mange forbrugere. Tak for det! Landmad er en af dem som drager mod byerne.

 

Landmad og Landhandel i Latinerkvarteret

En ny flagskibs-butik ser snart dagens lys. Det er Studsgade 6, i Aarhus C, hvor Landmad sammen med lokale producenter åbner en ny butik, café og landhandel. Det bliver deres åbning nummer otte inden for ganske få år. Butik nummer ni er også i støbeskeen. Den kommer også til at ligge i Aarhus. Det startede med butikken i Grenå, som i den grad er en succes. Et sandt mekka med friske og lokale råvarer i alle afskygninger. Det bliver spændende at se, hvad den nye butik kommer til at byde på i Aarhus. Lad os håbe, det er noget af det samme. Velkommen til Landmad i Aarhus.

 

 

Del artikel

Andre læser også