Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Landmad udvider – nye butikker sælger mad fra stalddøren 

Af anders@sommersangdigital.dk

Det skal det være nemt at købe kød, æg og havregryn fra lokale producenter uanset hvor i landet, man bor. Derfor åbner der nu også en Landmad i Silkeborg og Roskilde. Den 24. oktober slår Landmad dørene op i hjertet af Silkeborg og den 1. november slås dørene op i hjertet af Roskilde. 

 

Nyt koncept

Landmad er et helt nyt koncept med butikker og cafeer som forener det bedste fra gårdbutikken og købmandshandlen. Det er en franchise kæde af butikker og webshops, der sælger lokalt producerede fødevarer direkte fra lokalområdets stalde, hønsehuse og marker. Her er alt fra fløde og flæsk til boller og rødbeder på hylderne i både butikker og webshop. Planen er at etablere 50 butikker og lokale webshop fordelt i hele Danmark fra Skagen til Gedser og skal også servicere de lokale restauranter og storkøkkener gennem blandt andet en grossistaftale. Med disse butikker er Landmad-familien oppe på 3 selvstændige Landmad-butikker og web-shops.

Kød på tavlen hos Landmad i Grenå

Vi forventer at vi i 2016 vil åbne 7 butikker mere – fordelt rundt i Danmark – vi har pt. 45 på venteliste – som alle er interesseret i at få sin egen Landmadsbutik 

Et madmekka hos Landmad.dk i Grenå

Kærlighed til dyrene og jorden

»Når vi alle sammen har det lige omkring os, så er det da tosset ikke at spise det, og i stedet sætte tænderne i importeret mel og kød«, synes Louise Dolmer, der har grundlagt Landmad. Fra den første Landmad butik i Grenå, der også er Landmads test- og udviklingsbutik, sælger hun varer fra de mange lokale producenter. Fra æblemost og honning til hendes egne og husbondens limousinebøffer og sorte havregryn – og med stor succes.

Louise Dolmer

Landmad har hele sit sortiment fra lokale producenter i hele Danmark – og der komme nye til hele tiden – Landmad er en helt anderledes afsætningsplatform for små og mellemstore fødevareproducenter som kan afsætte i butikkerne og webshopsene – på Landmads foodservice platform (sammen med Dansk Cater) og på vores eksport platform.

 

Smag og kvalitet

Nænsom håndtering af naturens afgrøder og gårdens dyr, er det fælles varemærke i Landmad. »Vi brænder for at bevare og udvikle de gode produkter fra den danske bondekultur, som langsomt er ved at svinde bort. Vi har plads til alle. Både øko og ikke øko, bare de laver den bedste smag og kvalitet, og har omtanke og hjertet med i deres produktion«, fortæller Louise Dolmer.

Stalden og gode produkter hos Landmad.dk i Grenå

Nemt og bæredygtigt

Louise Dolmer fik ideen til Landmad, da hun for 4 år siden åbnede sin egen gårdbutik, hvor hun solgte sit og husbondens eget limousine kød, mel og havre sammen med forskelligt kunsthåndværk. Det var en kæmpe succes om sommeren som turistattraktion og op til jul.

Huset hvor Landmad holdet til i Grenå

»Vores kunder var glade for de lokale og gode varer, men det er simpelthen for krævende for en familie at skulle køre rundt til tre eller fire gårdbutikker fredag eftermiddag med ungerne på bagsædet. Det skal være samlet et sted, og lige så nemt som at køre i Brugsen, hvor du kan få det hele«, fortæller Louise Dolmer, men vi skal stadig bevare den gode stemning af at handle i den lokale gårdbutik frem for det store supermarked, samt hyggen ved en cafe, altså en oplevelse i stedet for noget der skal overstås.

 

Del artikel

Andre læser også