Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hvad laver The hummus & Pita Bar på Stjernepladsen?

Af Line Ingwar Karlsen

Et udspark fra Aarhus Universitet og Vester Ringgade ligger Stjernepladsen. Den er ikke ligefrem kendt for gode madsteder. Men noget tyder på, at et skifte er på vej. Flere og flere kommer til, og de finder hver deres niche. Den sidste spiller på pladsen er The Hummus & Pita Bar. Umiddelbart et lidt pudsigt navn, men det er jo underordnet, hvis de kan finde ud af at lave mad. Og det kan de!

Hummus & Pita Bar i Aarhus N

Pita er in, igen

Den legendariske Jacob’s Pitabar lukkede ved årsskiftet. En epoke med pita var slut. Men det skabte også et tomrum i Aarhus. Relativ hurtigt kom der et par arvtagere. En af dem ligger på Stjernepladsen. Hummus og pita-folkene er gået all in. De laver stort set alt selv, og holder en generel høj kvalitet på råvarerne. Især deres kød smagte helt forrygende godt.

Pitaerne kostede 49 kroner stykket, mens en menu kostede 99 kroner inklusiv pomfritter og sodavand.

Godt med gæster hos The Hummus & Pita Bar

Frit valg – du bestemmer selv

Pitabrødet er det samme. Der er tre forskellige slags kød, og en med falafel. Når du har valgt det, er der efterfølgende frit valg med, hvad du ellers vil have i. Fint. Du står oppe ved glasmontren og fortæller, hvad du vil have i. Valgmulighederne er mange, og de er gode til at dosere det, som vi valgte. Perfekt!

Lidt at vælge mellem hos The Hummus & Pita Bar

Oksekødet er udskæringen flanksteak, og kommer fra danske kvæg. Umiddelbart havde det fået lidt for meget, for det var en smule tørt. Men det smagte godt, og var mørt. Der var meget kød i pitaerne, så de var yderst gavmilde hos The Hummus & Pita Bar.

Hvad laver The hummus & Pita Bar på Stjernepladsen?

God dressing – men uens fordeling

Dressingen er også valgfri. Ifølge kvinden i (pita)baren, kunne alle dressinger gå til det hele. Så de må vel være lidt universelle i det. Du kan vælge mellem dressinger med karry, creme fraiche, chili, tahin (sesampasta) og en urtedressing. Vi smagte fire af dem, og de var alle sammen gode på hver sin måde. Men problemet var mere, at doseringen af dressingen var alt for uens. I to af pitaerne var der kun dressing på toppen, hvilket gjorde de var tørre i bunden, da der slet intet dressing var. Der skal mere præcision på det punkt. Men nu ved vi det, og for eftertiden er vi opmærksomme på at fortælle personalet, hvad vi ønsker.

De fem dressinger hos The Hummus & Pita Bar

Sådan skal lam smage, basta

Lammekød kan smage helt fantastisk, hvis det er tilberedt rigtigt. Og det var tilfældet her. Det var nok mit livs bedste lammepita, jeg fik her. Sprød, som man sjældent ser det, men samtidig var det mørt og saftigt. Tilbehøret var skam også godt, men ALT spillede andenviolin i forhold til kødet. Seks stjerner til Stjernepladsens nye lammepita.

Pita med lam hos Hummus & Pita Bar i Aarhus N - Aarhus Update

Libanesisk falafel i pitaen

At falafel (friturestegt kikærtefrikadelle) skal være hjemmelavet burde være en selvfølge. Det var de også her. En anstændig sprød skorpe, lidt krydderurter og relativt saftige kikærter. De fem styk for 20 kroner var en fair pris. De smagte godt, uden tvivl. Som deleret fik vi en vegetartallerken til 69 kroner.

Pita med falafel hos The Hummus & Pita Bar

Vi fik fritter til to af menuerne, men pitaerne vandt så meget, at vi kun spiste ganske få af dem. Den sidste var med kylling, og uden tvivl den svageste af de fire vi spiste.

Hvad laver The hummus & Pita Bar på Stjernepladsen?

Et trækplaster der vil noget – kø ud på vejen

Jeg hader køer. Især når det er mennesker, som står i dem. Og der er mange kunder i pitabaren. Men stedet gør det godt og er meget populær, så man må leve med lidt kø. Sådan er det, men deres mad er værd at vente på. Der var lidt meget røg i lokalet, hvilket måske skyldtes den hektiske aktivitet ved grillen.

Menukort på The Hummus & Pita Bar

Det mener vi

  • Alt er hjemmelavet. Et stort plus hos os. Overordnet fik vi utrolig meget smag og value for money. Der var små svipsere. Det skyldes nok primært, det var en helt nyansat, som lavede to af vores fire pitaer. Smagen var god. Brødet perfekt varmt – og bagt. Vi betalte 375 kroner for mad til fire personer – og vi kunne ikke engang spise op. En helt utrolig lav pris.

 

  • Der var gang i køkkenet. Vi talte en seks personer. Det er jo en sjat. En af dem, som betjente os, var bare kvik, smilende og havde fuldstændig styr på det hele. Hatten af. Den anden havde ikke styr på ret meget. Men hvis det var hendes første arbejdsdag, så er hun på en måde undskyldt.

 

  • Hatten af for folkene bag The Hummus & Pita Bar. De har ramt den rent. Ærlig mad, som smager godt, og som du ikke behøver at forholde dig synderligt til. Så hvis du vil have frisklavet mad, som er relativt sundt, til en sympatisk pris, så er The Hummus & Pita Bar et must at besøge. Længere er den ikke.

 

The hummus & Pita Bar

Randersvej 23
8200 Aarhus N
Telefon: + 45 35 10 88 88

Website:

[mappress mapid=”743″]

Del artikel

Andre læser også