Lidt tanker omkring Michelin-guiden og hysteriet i dag

I dag kom så den nordiske Michelin-guide. Det er helt fint. Men hvad kan vi bruge den til? Er den ikke mest for velhavende foodies eller rige pensionister? Det er helt sikkert også til dem, men ikke kun. Det er altid rart at have noget at forholde sig til, hvis man er et nyt og ukendt sted. Mad fylder meget hos de fleste. Det betyder meget – eller næsten alt, at man får noget godt mad. Her er diverse guider gode. Michelin-guiden er den ældste. Den er i det meste af verden – og man går sjældent helt galt i byen ved at bruge den.

At få en eller flere stjerner i den lille røde bibel betyder noget. Det er drømmen for mange kokke. Forståeligt nok. Men nu kommer guiden vel næppe for at please kokkebranchen, men mere for at fortælle os gæster, hvor vi skal spise henne. Og her fejler den, når vi taler om Jylland og især Aarhus.

Venstrehåndsarbejde eller hvad?

Når jeg nærlæser guiden, må jeg blankt indrømme, at den er mangelfuld. Den er ganske enkelt ikke opdateret. Hvorfor, kan jeg kun gætte på. Et bud er, at det er dyrt og tidskrævende at besøge og spise på de mange restauranter. Derfor har de givetvis prioriteret, og “nye” byer eller områder er ikke højt prioriteret. Alle, der kender til restaurant-niveauet i Aarhus og Jylland, vil vide, at der er nogle alvorlige svipsere. At enkelte restauranter ikke er med, er i kategorien pinlig. At Substans, Gastromé og Frederikshøj får en stjerne, er kun fortjent.

Københavneri af værste skuffe

Nu lever jeg af at spise – hvem gør ikke det. Jeg har spist på de fleste danske Michelin-restauranter. Jo, jo. Der er ganske gode restauranter i København. Noma er efter min opfattelse den bedste – og den fik “kun” to stjerner. En skandale de ikke for længst har fået tre. Det generelle niveau er højere der. Indrømmet. Men så er de sgu heller ikke bedre.

At Miró, Castenskiold, Nordisk Spisehus, Tree Top, Fru Larsen, Molskroen og Ruths Gourmet i Skagen ikke fik en stjerne, fatter jeg ganske enkelt ikke. Det er misvisende. Her dumper Michelin-guiden big time. De er fuldt på niveau med mange af de et-stjernede Michelin-restauranter, jeg har besøgt – og det er med årene blevet til en del. Frederikshøj skulle også havde haft to stjerner i år. Mindre end det er en fornærmelse. Det fik de som bekendt heller ikke. Hvorfor er en gåde på størrelse med trafikproblemerne i Aarhus.

Tankevækkende

På Gastromand.dk har en af landets mest velskrivende madanmeldere, Lars Bjerregaard, denne her kommentar om Michelin-guiden, “Min hovedanke mod guiden er ikke, at den har skabt køkkenchefer, der er lige så kompetitive som elitesportsudøvere og opmærkomhedssyge som lokalpolitikere. Det har de altid været. Ej heller, at den har skabt et væld af køkkenchefer, som er holdt op med at lave mad til gæsterne men derimod til et spøgelse, en michelin-inspektør ingen ved, hvordan ser ud”. Om det er hele sandheden, ved jeg ikke, men der er helt sikkert noget om Lars Bjerregaards anskuelse.

Brug den – men med omtanke

Jeg har i mange år selv brugt Michelin-guiden som pejlemærke på, hvilke restauranter jeg skulle spise på. Michelin er et fransk dækfirma. De laver mig bekendt gode dæk, så Michelin-hjulet ruller nok stadigvæk rundt. Men deres guide skal oppe sig. Den er for gammeldags. Om vi taler om en pensionering, ved jeg ikke. Det håber og ønsker jeg på ingen måde. Det er stadigvæk verdens mest troværdige guide. Men det virker som om, at tiden er løbet lidt fra dem. Den nye verden kræver, at man vurderer mad og restauranter efter et mere nutidigt kodeks. Det gør Michelin-guiden ikke.

Hvad er en Bib-Gourmand for noget?

I Aarhus fik Hærværk og Pondus en Bib-gourmand. Det er helt fortjent. Men at der kun var to restauranter, som fik det klistermærke, fatter jeg heller ikke. Byen vælter jo nærmest i gode restauranter, hvor du kan få et godt måltid mad for pengene. Og god mad for pengene er lige det Bib-Gourmand betyder. “Bib Gourmand” angiver, at det er en god restaurant, som serverer god mad til rimelige priser. I Frankrig serverer alle Bib Gourmand-restauranter en middagsmenu med tre retter mad for under 35 euro. I Guide Michelin New York City er der en kategori af restauranter, hvor man spiser en middag for under 25 dollar. Det er prisniveauet der. Det, Bib-guiden gør, er, at hjælpe læseren med at finde det rette sted, når han eller hun kommer til en ny by og ikke vil spise på en “dyr” restaurant eller på de mange turistfælder, som ofte er i de store byer. På min liste over Bib-restauranter i Aarhus lander vi på 14 stykker. Så jeg har altså 12 mere med en Michelin-guiden har. Men jeg kender, trods alt, også byen bedre end deres inspektører gør.

Livet går videre

Nu er Michelin-hysteriet ved at tabe pulsen. I morgen er det igen en almindelig dag. Vi spiser på de restauranter, vi hver især synes er gode. Hvad en guide, eller en anmelder må mene, er mere eller mindre underordnet. Livet går videre. Fra min og mange af gæsternes side, ønsker vi kun en ting. Og det er, at kokkene laver mad til os. Det er det vigtigste.