Line Vibæk Schmidt Årets bedste kokkeelev i Aarhus

Aarhus-mesterskaberne for kokkeelever blev afholdt mandag den 16. juni på Aarhus Tech, Center for mad og gastronomi. Det var her, 17 unge og håbefulde kokkeelever dystede om at blive den bedste. 1. pladsen er eftertragtet, så tag ikke fejl. Det her er ikke bare for sjov, der bliver gået til den og trænet ud over det normale. Det er jo en ære at vinde, især når man får sine kollegers anerkendelse. Konkurrencen bliver afholdt en gang om året og kokkeeleverne kommer alle fra restauranter i Aarhus og omegn.

Aarhus Update mødte Line Vibæk Schmidt til en snak om sin 1. plads, og hvad der venter i fremtiden. Line Vibæk Schmidt mødte velforberedt op på SLAP AF. Ikke noget med at komme for sent, nej fem minutter før vores aftalte tidspunkt var den unge kokkeelev klar. Hvem sagde disciplin? Jeg fik meget klart indtryk af, at her har vi at gøre med en kvinde, som ved, hvad hun vil. Efter indledning og lykønskninger fik jeg mulighed for at stille lidt spørgsmål til den nybagte Aarhusmester.

Hvad var det bedste ved din sejr?

Det var nok tilfredsstillelsen. At jeg fik bevist over for mig selv, at jeg kunne vinde. Nu gik det jo ikke så godt sidste år. Der fik jeg ingen placering. Det var selvfølgelig også første gang, jeg deltog i Aarhus mesterskaberne. Faktisk var det første gang, jeg var med til nogen konkurrence, så det hele var nyt for mig. Siden har jeg været medhjælper for Morten Kjer ved kartoffelprisen sidste år og Mikkel Laursen ved Kokke DM, hvor det blev til en andenplads. Med den her 1. plads er det mere fedt, fordi det kun er mig, der har vundet. Der følger nok et ansvar med sådan en sejr. Nu vil jeg give den gas, og vise drengene at jeg også kan.

Hvad er det vigtigste for at vinde en kokkekonkurrence?

Det er der vel ingen opskrift på. Men du skal være struktureret, da planlægningen er ret vigtig, have en god fantasi, kunne bevare overblikket i pressede situationer, kreativitet er også vigtig, men uden man har styr på håndværket, går det ikke. Så lidt af det hele er vel svaret.

Hvad så nu? Vil du stille op til flere konkurrencer?

Jeg fylder jo 25 i år. Så jeg kan ikke stille op til mere som elev. Der er aldersgrænser, så jeg er for gammel, selvom det føles lidt tidligt at være det. Men jo da, jeg synes konkurrencer er sjove, og jeg går jo vildt meget op i det. Lad os nu se, jeg er ret spontan anlagt.

Hvornår er du udlært?

Ved udgangen af 2014. Har ikke lige den eksakte dato her.

Hvorfor begyndte du en kokkeuddannelse?

Nok lidt af en tilfældighed. Det var slet ikke meningen, jeg skulle være kok. Mest af alt ville jeg dengang gerne have læst til bachelor i ernæring og sundhed. Så det var lidt sent, jeg fandt ud af, det skulle være en kokkeuddannelse. Jeg vidste ikke helt, at jeg kunne lave mad, før jeg startede på grundforløbet. Men så gik det også hurtigt. Jeg flyttede til Aarhus, og det var her, jeg fik blod på tanden. Jeg elsker både uddannelsen og branchen.

Hvor har du været i lære?

Jeg startede på Varna, og var der i to et halvt år. Der lærte jeg meget om store selskaber og at være i et stort køkken. Så fik jeg arbejde på Martino nede på Marselisborg Havn, hvor jeg har arbejdet i et halvt års tid nu. Det var godt at få noget mere erfaring med a la carte på et andet niveau. Nu er det jo sådan, at kokkeelever flakker lidt rundt, de skrifter ofte elevplads. Det er jeg ikke fan af, så et sted var fint for mig. Men da jeg fik muligheden på Martino, var det alligevel fristende at prøve noget nyt, så jeg tog springet.

Hvad vil du efter din uddannelse?

Når jeg er færdig med min uddannelse senere på året, vil jeg gerne ud at rejse. Det er noget af det, jeg har undværet indtil nu. Måske bliver det en blanding af arbejde og rejsen rundt. Jeg vil ikke lægge mig fast på noget. Hvis der kommer et godt tilbud, som jeg ikke kan sige nej til, så rejser jeg nok ikke. Hvem ved, nu må vi se?

Men du fortsætter inden for madverdenen?

Ja, det regner jeg da så afgjort med. Jeg vil gerne være min egen chef på et tidspunkt. Det er min drøm. Jeg kunne godt tænke mig at bestemme selv. Så det ligger jo ligefor at få sit eget. Det bliver nok inden for restaurationsbranchen. Jeg kunne ikke se mig selv på et kontor eller noget lignende. Der skal ske noget. Jeg tror, jeg ville kede mig sådan et sted.

Havde du udfordringer ved mesterskaberne?

Jo lidt, men ellers gik det efter bogen. Eller det meste gjorde da. Jeg er jo lidt kritisk, så der var nok et par småting, jeg kunne have gjort bedre. Eller jo, der var nogle ting som jeg kunne gøre bedre, det er der altid. Jeg havde lidt bøvl med en ovn, men ellers gik det efter mit hoved. Der var 17 deltagere, og jeg trak nummer 17, hvilket vil sige, at jeg var den sidste, som skulle servere min mad for dommerne. Det var ikke så rart at sidde der i to en halv time og vente. Men sådan var det. Alle ventede jo kun på mig, så jeg når lige at sætte mig ned, inden jeg får at vide, jeg har vundet. Så der var ikke så lang ventetid på resultatet. Det var så til gengæld ret fedt. Jeg blev selvfølgelig vildt glad. Det var så dejlig en følelse. 

Hvad er det bedste ved at være kokkeelev?

Det er fedt at lave mad. Tiden går hurtigt i et køkken. Kan godt lide at lave det jeg laver. Det sammenhold man har i et køkken betyder alt. Det betyder meget, at man passer sammen og kan sammen. Det er vigtigt, det er et team. Man bliver jo stolt af det, man har lavet. Disciplin og præcision er begge dele vigtige.

Hvad er det dårlige ved at være kokkeelev?

Det er hårdt nogle gange at sige nej til familie og venner. Jeg er jo på arbejde mange gange, når de har fri. Det kommer ikke bag på mig, men det er mine omgivelser, der skal vænne sig til det. Jeg har fri hver anden weekend, det er jo ren luksus. Man ved, hvad man går ind til. Dagene kan også være lange. Man er afhængig af hinanden. Det er også meget stressende nogle gange, når der er for meget at se til. Det er et had/kærlighedsforhold, man ofte får. Jeg gider heller ikke et arbejde, hvor det hele er givet på forhånd.

Lavede du mad, som du troede, dommerne kunne lide, eller var det din egen?

Godt spørgsmål. Jeg vidste ikke, hvem dommerne var, så jeg lavede min egen mad, og håbede så på at dommerne kunne lide den. Sådan har jeg det bedst. Mange prøver jo at aflure dommernes præferencer, men jeg laver maden, som jeg synes og kan stå inde for. Hvis dommerne eller andre ikke bryder sig om den, så er det bare ærgerligt. Jeg ved, hvad der er mig, og det kan jeg stå inde for. Når man laver konkurrencemad, så skal der være meget mere smag i det, da dommerne jo kun nipper til maden. De kan jo ikke spise 17 gange 2 serveringer. Så det er noget andet at lave mad i konkurrencer. Men det er helt fint, det er sådan.

Hvad er dit forhold til Aarhus?

Jeg elsker jo den by. Den har alt, som er værd at have. Jeg kommer fra Djursland og ikke fra en stor by. Aarhus er en så fed at være ung i. Den har en helt perfekt størrelse, men nu er jeg heller ikke en af dem, som partout skal til København for at bo. Jeg kommer helt sikkert ikke fra Aarhus foreløbigt.

Er der noget mad, som står dig nær?

Jeg elsker foie gras, det har jeg lært at elske på Varna. Jeg er også helt vild med tatar. Det er en klassiker, og min form for raw food. Jeg er også vild med friskbagt brød, med smør selvfølgelig. Min tilgang til mad er fransk og mange af mine livretter kommer fra det franske køkken.

Hvor er du om 5 år?

Det ved jeg ikke. Det er svært at svare på. Jeg er jo uddannet kok om lidt, og arbejder med noget mad. Hvad og hvor ved jeg ikke, men en ting er sikkert, og det er, at jeg brænder for det, jeg laver. Jeg har flere idéer til, hvad jeg vil, men tror jeg holder dem for mig selv.

Tror du, der kommer noget nyt på den aarhusianske madscene i nærmeste fremtid?

Ja, da. Tror der kommer til at ske mere, end vi lige forestiller os. Noget, som jeg er vild med og vil vinde frem, er food trucks og street food. Food trucks eller store mobile madboder pådansk, er dem som kører rundt i New York og stopper forskellige steder og sælger deres mad. Der er mange af dem, og de har hver deres madstil. Det er superhot derovre, og bliver det helt sikkert ogsåher i Danmark. Idéen er der, og de første er kommet til København.

Tiden er gået og tak for snakken til byens unge nybagte Aarhusmester.