Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gør et genbrugskup og støt et godt formål til loppemarked hos IKEA Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk

Den 25. juni kl. 10 byder IKEA Aarhus velkommen til loppemarked og underholdning foran varehuset. Her kan IKEA FAMILY-medlemmer sælge ud af gammelt guld, og alle kan gøre et nyt fund. Overskuddet fra salget af stadepladser går ubeskåret til velgørenhed i nærområdet.

 

IKEA Aarhus inviterer endnu en gang til den helt store loppemarkedsdag, ”Loppis”, på parkeringspladsen foran varehuset. Her kan børn og voksne sælge ud af gamle ting og nyde en dag med sjove indslag i godt selskab. Det sker søndag d. 25. juni kl. 10-16, hvor alle 100 stadepladser er booket, så der er god mulighed for at gøre et godt loppefund.

”I IKEA Aarhus vil vi gerne sætte fokus på genbrug og reducere belastningen af miljøet. Derfor holder vi loppemarked, hvor gode ting, der allerede har gjort glæde, kan få en ekstra chance. Vi glæder os til at få en hyggelig dag med vores kunder og naboer, og vi håber, at der er mange, der har lyst til at opleve den gode markedsstemning og samtidig støtte et godt formål, ” siger John Kristian Sørensen, varehuschef i IKEA Aarhus.

 

Hjælp til at forbedre børns vilkår

På dagen vil det ikke kun være muligt at gøre gode fund til billige penge; der vil også være mulighed for at købe lækre forfriskninger i bistroen og gøre sig bekendt med modtageren af dagens donation. Pengene, der kommer fra salget af stadepladser, går nemlig ubeskåret til Børnenes Kontor i Aarhus.

”Der er mange gode, spændende velgørenhedsinitiativer og -organisationer her i området, så det er selvfølgelig ikke let at vælge én ud. Men Børnenes Kontor i Aarhus arbejder for at forbedre børns vilkår, og de gør en stor forskel for udsatte børn og deres familier hvert år. Det vil vi gerne bidrage til, ” fortæller John Kristian Sørensen.

loppemarked hos IKEA Aarhus

Pengene bliver overrakt på dagen kl. 15 af varehuschefen. Herudover er det også muligt at købe produkter i IKEAs Rodebutik med 10 procents rabat.

Del artikel

Andre læser også