Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mad uden stress – hjemmelavede måltider leveret ved din dør

Af Line Ingwar Karlsen

Det gode fra landet kommer til byen. Guldsmedgaard sparer travle familier for stressende indkøb – nu kommer de også til Aarhus med deres måltidskasser. Hvem er ikke træt at supermarkeder, og deres mange industri-producerede varer? Men mulighederne for at få noget bedre, hvis man har travlt, er ikke så store i Aarhus. I hvert fald kræver det tid og research. Som eksempel er prisen for en måltidskasse til 2 voksne, og to børn, fra 619 kroner alt inkl. Det er vel at mærke for mad til fire dag og til fire personer. Altså 16 måltider i alt.

 

En god idé med måltidskasser

Det begyndte med en travl familie og en god idé. I dag leverer Guldsmedgaard måltidskasser til mere end 700 kunder ugentligt.

Mad uden stress - hjemmelavede måltider leveret ved din dør

Måltidskasserne indeholder alt det, man skal bruge til fire nærende aftensmåltider: ’Vi leverer alle råvarerne og udførlige opskrifter, så det eneste, man selv skal sørge for, er salt, peber, smør og olie, fortæller Anne, der driver virksomheden sammen med sin mand Simon og svigerforældrene Jytte og Ruben. Hun er den, der køber varerne ind, hvorfor hun på gården går under navnet ’maddiktatoren’ – et tilnavn, hun mener, er kærligt ment for det meste. Når varerne ankommer til gården, doseres de om i familiens eget pakkeri, så de passer til den kasse, kunden har bestilt.

Måltidskasser leveret til din dør

Simon står for alt det administrative og det tekniske, og ruteplanlægningen tager Ruben sig af. Og så er der Jytte, som de andre kalder ankeret. ’Hun tager sig af os alle sammen og sørger for, at vi ”fungerer,’ smiler Anne.

 

Efterspørgslen stiger på 

Med en støt voksende kundegruppe er der noget at se til på Guldsmedgaard, og familien er ikke alene om at få det hele til at køre rundt: ’Vi har 25 dygtige medarbejdere, der hjælper os med at få det til at klappe. Det er lige fra to dygtige slagtere, til engagerede pakkeriarbejder, chauffører og kontormedarbejdere. Alle varerne pakkes her på gården, og så køres kasserne ud til kunderne, der hovedsageligt er børnefamilier’, fortæller Ruben.

Mad uden stress - hjemmelavede måltider leveret ved din dør

Leveringen af foregår om mandagen og om tirsdagen, og på hjemmesiden kan man ved bestilling se, hvornår der leveres i de forskellige områder – og i øvrigt notere, hvor man gerne vil have kassen leveret. ’De er selvfølgelig pakket sådan, at råvarerne kan klare sig, til man for eksempel kommer hjem fra arbejde. Og så stiller vi dem altid det mest kølige sted, vi kan finde, fortæller Ruben.

Måltidskasser fra Guldsmedgaard

Tre varianter

Guldsmedgaard tilbyder tre varianter af måltidskassen: Levekassen består af familievenlige livretter, i Den Grønne Kasse er der masser af grønt, og så mange varer som muligt er økologiske. Fitnesskassen er for dem, der gerne vil holde den slanke linje. Fælles for kasserne er, at der er tænkt over både kvalitet og sundhed: ’Det er vigtigt for os, at kvaliteten er i orden. Vi køber så vidt muligt altid varerne hos lokale leverandører. ’Vi håber, at vi i forsommeren er klar med en ren økokasse, fortæller Anne. Vi prioriterer danske varer fra lokale leverandører, siger hun. ’Det sikre en rigtig god kvalitet.

Måltidskasser med gode råvarer

Du slipper for stressede indkøb

Med henholdsvis fem og syv børn har de to par bag Guldsmedgaard erfaring for, at det kan være en stor hjælp at slippe for stressende indkøb i hverdagen: ’Med en måltidskasse starter man et andet sted og får mere tid til både at lave maden sammen og til bare at være familie. Det er vores mål,’ slutter Ruben.

Familien bag Guldsmedgaard

Få mere information om, hvor Guldsmedgaard leverer henne her:

 

 

Del artikel

Andre læser også