Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra 30 kroner: Café ved åen har fået nyt morgenmadskoncept

Af Freja Dumont

Cross Café har et menukort, der byder på lidt af det hele.

Nu er den populære café ved åen klar til at introducere deres gæster for endnu mere lækkert mad, og mere end 22 nye retter af efterårets skønne råvarer er flyttet ind på menukortet.

Derudover er Cross Café klar med et spritnyt morgenmadskoncept, og det betyder bl.a., at stedets famøse ‘vælg-selv-brunch’ lader pladsen for noget helt nyt – nemlig a la carte morgenmad. 

Simpelt og ligetil

Den nye morgenmadskoncept indebærer bl.a., at retterne er blevet større, og at der er kommet et bredere udvalg, så der er noget for enhver smag, hvad end man har lyst til scrambled eggs, en bagel eller måske en lækker vaffel.

Du kan bl.a. få en gang lækker skyr med topping for kun 29 kroner. Et godt og billigt alternativ til den ellers kedelige morgenmad derhjemme, hvis du spørger os.

Også nye frokostretter på menuen

Udover nye spændende morgenmadsretter, er der også nye frokostretter at finde i det spritnye menukort.

Der er bl.a. en masse nye vegetarretter og et udvidet aftenkort med både bøf, fisk og månedens suppe – som i november er græskarsuppe, mums!

Nye råvarer har også fundet vej til det nu større udvalg af smørrebrød. Samtidig har Cross Cafe også valgt at bringe nogle gamle klassikere tilbage på kortet som en fejring af deres 25 års jubilæum i 2023. 

Chili con carne gør et comeback og ikke mindst de kendte curly fries kommer tilbage på menuen. 

Alt dette bliver komplimenteret af et spritnyt cocktailkort, der også bærer præg af den nye sæson, vi træder ind i. 

Du finder Cross Café på Åboulevarden 66.

Del artikel

Andre læser også