FERDINAND – Restaurant & Hotel

 

Ved åen i Aarhus ligger FERDINAND. Det er der ikke noget nyt i. Et hyggeligt og eksklusivt hotel, med en tilhørende restaurant i den bedste klasse. Intet hotel i Aarhus, har en så god og stabil restaurant. De har formået at holde et højt niveau i en del år efterhånden. I køkkenet er nøgleordene kvalitet og godt håndværk. Derfor bruges der kun de bedste råvarer, som er nøje udvalgte. Råvarer af høj kvalitet er en selvfølge. Kun de bedste producenter får lov at levere til FERDINAND. Størstedelen er lokale, men kun hvis deres produkter lever op til køkkenchefens krav.

 

Se menukortet her:

 

Tæt på det hele

FERDINAND ligger i hjertet af Aarhus, lige ned til åen, som løber tværs igennem Aarhus centrum – tæt på alverdens kulturelle muligheder og det pulserende byliv. Når vejret tillader det, er der udeservering. Her kan du sidde på en af de få restauranter ved åen, som laver mad af høj standard. Og FERDINAND ligger i solsiden, hvilket gør, at du ikke får en bedre placering, hvis du også vil have mad. Priserne på FERDINAND er sympatiske. Umiddelbart får du meget for pengene, sammenlignet med det generelle prisniveau ved åen. En frokost koster mellem 150 og 200 kroner, hvilket er en flot pris for mad på det her niveau.

 

Se frokostkortet her:

 

Fransk brasserie-stil

Ikke kun foie grasen, steaken, tataren, østersene og bouillabaissen er fransk. Det samme er indretningen. Den er klassisk. Der er tænkt over tingene på FERDINAND. Der er gode bløde sofaer at sidde i. Gode stole, godt med plads mellem bordene og ikke mindst en god akustik. Restauranten kan deles i to, så der er gode muligheder for at holde møde i rolige omgivelser. I det bagerste lokale er der plads til 40 gæster. Tjenerne er velklædte og klassiske i deres betjening. I det hele taget betyder god service meget her, og selvom der ofte er mange mennesker, så formår betjeningen altid at bevare overblikket.

 

Se vinkortet her:

 

Langt fra et mainstream-hotel

FERDINAND har otte lækre, store suiter og otte rummelige studio-lejligheder. Udover flotte værelser og en hyggelig atmosfære, finder du også en moderne lounge bar og en helt fantastisk restaurant – tidligere udnævnt til Danmarks bedste af sin slags.

 

Se kældervinkortet her: