Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

Af Line Ingwar Karlsen

Restauranter, som ligger godt gemte, er alt andet lige mere afslappede. Jeg synes altid, det holder stik. En af dem, som lever et stille og rolig liv, er Restaurant Pihlkjær i Mejlgade. Jeg har spist der flere gange gennem årene. Nu var jeg der igen. Det blev jeg glad for, da både maden og vinen var et scoop til prisen.

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

 

Vi følte os velkomne

Vi blev mødt af en særdeles effektiv ung kvindelig tjener. Der var plads, hvilket der ikke så ofte er. Lokalet var tæt på fyldt denne onsdag aften i Aarhus. Det fortæller blot, at Pihlkjær er populær. Stemningen var uformel, som i en fransk bistro. Der er plads til omkring 50 personer indendøre og 20 udenfor på terrassen. 

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

Det var ikke på brødet Pihlkjær vandt 

Maltbrød kom hurtigt på bordet. Det var fint nok, men kun brød, intet andet. Lidt smør eller andet dip ville have gjort underværker.

 

Tro mod tavlen og de faste priser

Menuen skifter hver dag. Sådan er det. Ikke noget vi ser så ofte, men jeg kan godt lide, at der er en tavlemenu, som skifter efter, hvad der er af friske råvarer.

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

Hvad der er på menuen kan ses på nogle grønne tavler i en størrelse, som gør, at man fint kan droppe læsebrillerne. Ingen andre steder kan du finde menuen – ej heller på nettet. Kun på tavlen. Den skifter hver dag, alt efter hvad der er af frisk fisk. Dog er pighvarsuppen altid at finde, dog med forskellige fisk i. Prisen for to retter er 290 kroner, uanset om du vælger den rene fiskemenu, eller den med kød.

 

Et velsmurt hold

Maden kom pænt hurtigt. Et lille glas vins tid tog det at lave forretterne.

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

Suppen er en klassiker her. Signaturen. Et stort stykke skærising på en bund af brunoise (meget små tern af grøntsager), en fyldig fiskefond på pighvar og spædet op med fløde. Der var urter i, purløg på toppen og brød til. Suppen var velsmagende, og afhængighedsskabende. Det er med god grund, at den som den eneste ret altid kan fås her. Perfekt tilberedt – og en must at prøve!

 

Ikke kun de poppede fisk

I Danmark har vi de mest fantastiske spisefisk, men alligevel har vi rekord med import af norske burlaks. Tankevækkende, når vi vælter i vilde spisefisk. Hos Pihlkjær var der stegt havbars på menuen. Skindstegt og med jomfruhummer, Rømørejer, ørredrogn, artiskok og en gran-mayonnaise.

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

En enkel servering, hvor havbarsen statuerede sig som en gudespise, som er alt for overset. Synd og skam vi ikke spiser mere havbars. En gennemført og velsmagende servering.

 

Det er der ingen grund til

Ganerenser med sorbet af grøn te og mælkeskum. En sjov omgang, som ikke gjorde det store indtryk på mig. Den smagte ikke af så meget, og jeg forstod ikke, hvad den skulle gøre godt for.

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

Ikke “kun” fisk

Oksemørbrad med tyttebær, gulerødder, syltede løg, svampe, nye kartofler med en klassisk bordelaise sauce, dog i den mere milde ende. En stor omgang med mørt kød. En flot og velsmagende ret, som var fejlfri tilberedt. Dog kan jeg ikke dy mig.  Steaken kan fås rigtig mange steder i Aarhus – også lige så god. Det kan fiskeserveringerne ikke. De var unikke.

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

Kulmule med danske ærter

Fiskehovedretten var kulmule med morkel, blæksprutte, friske danske ærter, nye kartofler og beurre blanc med muslinger. Enkelt og velsmagende, hvor det milde fiskekød var perfekt tilberedt. Saucen med muslinger var som skabt til fisken. Den kom i kande, så vi kunne selv dosere.

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

En mættende omgang – på den gode måde.

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

En dessert til 35 kroner

En frisk dessert til 35 kroner, hvilket må siges at være en lav pris. Kagen havde en svag smag af rabarber. En ny version af sandkage, men kedelig. Sorbeten var ren hindbærsorbet. Rabarberne var friske. De trak sejren hjem, men gik lidt amok med myntebladene.

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

Osten

En omgang lille ost hed de fire oste til 55 kroner. En fransk røget brie, fransk gedeost, fast spansk komælksost og en italiensk blåskimmel. Her var brød og knækbrød. Brødet var det samme, som vi indledte med, men knækbrødet var hjemmebagt, sprødt og var helt perfekt. Det var fine oste til en lav pris. Stykkerne var store, og de var tempererede.

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

Godt gemt i en baggård

Lokalet ligner ikke en restaurant udefra. Men når du træder ind ad døren, så gør det. Her er hyggeligt. Forskellige borde og stole. Du kan sidde på lammeskind, hvis du vil det. Der er borde i forskellige størrelser. Porcelænet var ikke ens. Her var afslappet. Intet snobberi. Alt var ligetil, og der var ikke dikkedarer at forholde sig til. Befriende. 

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

Skønt med gode hvidvine

Vinkortet er ikke stort, men omhyggeligt udvalgt. Der er kun få vine på glas, og det vides ikke på forhånd hvilke, da man åbner en flaske, og den sælges, indtil den er tom. Priserne er sympatiske, og det er vine fra flere forskellige importører. Valget var en gammel kending. Joseph Faiveley fra Bourgogne tog med sin Meursault 1er Cru en overlegen sejr. 690 kroner for en årgang 2011 er en lav pris. Hold op, hvor bliver jeg glad, når et hvidvinskort er så gennemarbejdet. Rødvine var der også, dog ikke så mange. Udvalget var mere begrænset.

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

Vurdering

Vi var tilfredse. Ovenud tilfredse. Et skønt måltid og forrygende god vin til prisen. Betjeningen var skøn. Hudløs ærlige, og ville klart det bedste for gæsterne. De kunne deres lektie og fortælle om maden og vinen. Maden var tilberedt til perfektion, på nær desserten, og ganerenseren, som vi ikke helt forstod. Resten spillede maks. Og Pihlkjær slår sig efter min mening sig fast som en af byens mest autentiske fiskerestauranter. De er sig selv, og lader råvarer tale for sig selv. En fryd at opleve og ikke mindst smage. Baggården er godt gemt, og det er charmerende. Man kan sidde i fred og ro, og ikke i et udstillingsvindue. Tværtimod.

 

Hvis du er til fisk, og er til overraskelser, så må du besøge Pihlkjær. De kan noget med fisk, og tør gå sine egne veje. Det bliver en af de store anbefalinger, vi kaster efter fiskerestauranten i Mejlgade.

 

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

 

Det spiste vi:

  • Skindstegt havbars med jomfruhummer, rømørejer, artiskok og en gran-mayonnaise
  • Mørbradbøf med bordelaisesauce og gulerødder. Ovenstående og den her kostede 290 kroner.
  • Pihlkjærs cremede pighvarsuppe med urter, purløg og brød
  • Skærising med muslingesauce. Prisen var 290 kroner inkl. pighvarsuppe
  • Dessert med rabarber og jordbær. 35 kroner
  • Lille osteservering med fire oste. 55 kroner
  • To gange kaffe med flere refill. 60 kroner i alt
  • Joseph Faiveley, Meursault 1er Cru fra 2011, 690 kroner
  • Spansk rødvin fra familien Eguren. Épico 2016. Ren tempranillo. Let og blød. Hvis du er til rødvin, så er den et godt valg. Prisen var 70 kroner glasset

 

Madanmeldelse: Godt gemte Pihlkjær i baggården var en fangst af de store

 

Restaurant Pihlkjær

Mejlgade 28
8000 Aarhus
Telefon: +45 86 18 23 30
Website:

 

Del artikel

Andre læser også