Restaurant Remouladen

Restaurant Remouladen har i den grad formået at komme på det gastronomiske landkort. Restauranten ligger på lystbådehavnen med udsigt til Vejle Fjord. Udsigten ud over havn, vand og skov fås ikke meget bedre. På Remouladen møder du det danske køkken fra sin bedste side. Råvarerne er i top. Alt laves fra bunden. Det er en selvfølge. Der serveres danske retter med et moderne tvist, men hvor smagen er alfa omega.

 

Smørrebrød i toppen af Superligaen

Til frokost er fokus på de traditionelle frokostretter – men ført up-to-date i stil både med smag og anretning. En del madanmeldere betragter Restaurant Remouladen som en af Jyllands højborge for smørrebrød. Udover smørrebrødet er der også klassikere som tatar, steak bearnaise, stjerneskud, moules marinières, cæsarsalat og ikke mindst pariserbøf. Alle retter er med moderne tvist.

 

På aftenkortet finder du enkle, velkomponerede dansk/nordiske retter med inspiration fra havet og med internationalt snit. Her ser du både klassikere, og mere innovative retter. Vores mål er, at vi forfører gæsterne med vores mad, men med sikker stil. Remouladen emmer af hjerte og kompromisløshed.

 

Udsigt når den er smukkest

Indretningen passer til maden – smagfuld og rustik, men krydret med frække detaljer og moderne afslappet stemning. Du får med garanti en madoplevelse af høj kvalitet, hvad enten du bestiller smørrebrød, frokost eller de varme retter til middagen. Det er den tilbagelænede stemning, der er kendetegnende ved Remouladen. Du kommer ned i tempo og bliver serviceret af en tjener, der har overblik og styr på tingene, mens trafikken drøner forbi på Vejlefjordbroen. Remouladen er en del af The Dining Project A/S, der siden 2009 har drevet restauranter i Vejle.

 

Køkkenchefen er blandt landets bedste

Det er den 33-årige Rungthiwa Chummongkhon – også kaldet Fae, som er køkkenchef på Remouladen. Hun har et imponerende CV bag sig. Hun blev udlært på den tyske tre-stjernede Michelin-restaurant La Belle Epoque og har derudover arbejdet for de store Michelinkokke, René Redzepi og Rasmus Koefoed på henholdsvis Noma og Geranium. Betjeningen er klassisk. Det er hovedsageligt faguddannet tjenere, som arbejder på Remouladen. Betjeningen er afdæmpet og ved, hvad service handler om.