Royal Shawarma Bar

I Ryesgade ligger en lille shawarmabar. Det er der ikke noget nyt i. Royal Shawarma har haft til huse på adressen siden 1999. De har om nogen formået at kaste glans over rullen. Deres krav til råvarer er høje – og vi har aldrig oplevet sjusk, tværtimod. De laver alt selv fra bunden. Selv chili-olien er hjemmelavet.

 

Ren dansk flanksteak

Kødet er vigtigt – det siger sig selv. Desværre har alt for få fattet det. Men hos Royal Shawarma Bar ved de, hvad godt kød er – og betyder. Her marinerer de selv kødet og bygger selv deres spyd. Det gør alle de seriøse steder – men dem er der ikke så mange af, når det kommer til stykket.

 

Alt er hjemmelavet – kun en selvfølge 

Brødet til en shawarma skal være nybagt. Det siger næsten sig selv. Hos Royal Shawarma Bar bager man alt selv – da den varme nybagte brød løfter smagen og helheden.

 

Uddrag fra anmeldelse på Aarhus Update

“Ingen tvivl her. Utrolig velsmagende – og stor variation i smagen. Royal Shawarma Bar laver shawarma, som slår alt tilsvarende, som vi har smagt indtil nu i Aarhus. En sikker vinder. Kødet var intet mindre end perfekt. Brødet var hjemmebagt, og smagte af grill. Alt var varmt og dugfrisk. Når man så dertil lægger, at betjeningen var intet mindre end forrygende god og effektiv. Samlet set, er vi i den absolutte top. Vi har spist flere gange på Royal Shawarma Bar, og hver gang har det været en fornøjelse. Alt er rent og pænt, hvilket klart tæller op i vores vurdering.

 

Det er de store roser, vi deler ud her. Vores største anbefaling er på sin plads. Længe leve Royal Shawarma Bar i Ryesgade. I løfter niveauet betragteligt – og har sat nye standarder for, hvordan en rulle med kød i kan smage. TAK!”

 

Menukortet hos Royal Shawarma