Søren Bruun

 

Søren Bruun ejes af Susanne Mortensen og Kenni Andersen. Det minder om en sportsbar med flere fladskærme, hvor der vises, hvad gæsterne ønsker. De store vinduespartier sørger for at lokalet er lyst og indbydende. Der er rent, pænt og stilfuldt med garderobe. Det emmer af god stemning, hygge og grin. I baren står to rutinerede bartendere, og ellers bruges studerende, når der skal afløses. Mange af stamgæsterne er AGF-tilhængere, men det er mange forskellige typer, der finder vej til Søren Bruun. På Facebook kan man følge med i hvilke events, der er i baren. Af tidligere events kan nævnes: Banko, fastelavn og cocktailfest. Vi drak Ceres fadøl.