Vestergade 51

I den hyggelige og stemningsfulde Vestergade ligger restauranten, Vestergade 51. Den ligger i en af byens ældste bygninger, og atmosfæren er i sin helt egen kategori. Lokalerne er nænsomt restaurerede, og sammen med den moderne og stilfulde indretning vil du opleve en helt unik stemning. Maden er på et højt niveau.

Vestergade 51 er en af de bedste restauranter i Aarhus. De har fået topanmeldelser af madanmelderne og har om nogen skabt deres egen stil. Anders Udengaard ejer restauranten og har en fortid på Prins Ferdinand i Den Gamle By, og driver desuden Restaurant Unico i Højbjerg. Med seks stjerner i Jyllands-Posten, for både maden og betjeningen, og en top-anmeldelse på Aarhus Update, så kan du trygt bestille bord på Vestergade 51.