Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hurra for Lecoq – kendernes hemmelige spisested

Af Jan L. Pedersen

Den der lever i stilhed, lever godt. Den nærmest legendariske Lecoq i Graven gør ikke meget ud af at fortælle, at de faktisk er blandt byens bedste spisesteder. Det gør nu heller ikke noget, for stedet er ikke så stort, og der er altid rift om pladserne i restauranten. Der er rigtig mange stamgæster der spiser på den lille skæve, anderledes, romantiske og hyggelige restaurant Lecoq i Latinerkvarteret. Restaurant og bar ligger side om side. Da vi var forbi Lecoq en fredag aften, var klientellet i restauranten domineret af feststemte gæster i 30 erne og 40 erne.

 

Ypperlig mad i den bedste klasse

Det er ikke hvem som helst, der er køkkenchef her. Navnet er Morten Kjer Petersen, som var i finalen i DM for kokke i 2012. Morten Kjer Petersen har ligesom ejeren af Leqoc, Troels Buus Thomsen, blandt andet en fortid på Molskroen, men også 2 år hos Michel Michaud på Ruths Hotel i Skagen. Så det var med store forventninger vi for femte gang på 2 år besøgte Lecoq. Lad os slå det fast inden vi kommer til maden – det er fantastisk mad til små priser. Tilberedningsmetoderne er bundet i det franske, men henter inspiration fra det meste af Europa, men vi ser også flere kendetegn fra det nordiske køkken.

Køkkenchefen og aftenens to tjenere på Lecoq

Ingen forretter og hovedretter

Menukortet er enkelt. Der er to prisgrupper og 12 retter at vælge i mellem. Den ene pris er 80 kroner og den anden er 110 kroner. Og det er uanset, hvilken ret du vælger. Man må sige det er en simpel måde at gør det på. Konceptet med at alle retter koster det samme er relativ nyt, men jeg synes det virker fint. Især det med, at man har droppet den klassiske forret – hovedret opdeling. Jeg vil nok anbefale 4 retter, og 5 retter hvis man er meget sulten.

Vi startede med en fattigmandsasparges med rejer, stenbiderrogn, dild og frisk ost. Den havde en pæn størrelse og der var godt med stenbiderrogn på. Rejerne var friske. En let ret som tog sig godt ud. Friske hvide asparges ville have løftet niveauet betydelig – men der er desværre ikke sæson for dem nu. Vi fik et glas Riesling fra Christoffel Erbens vingård i Mosel til. Vinen var i den søde ende til retten, men den det gjorde nu ikke noget. God anbefaling af Lecoq og en fin pris, 75 kroner for et glas.

Fattigmandsasparges med rejer, stenbiderrogn, dild og frisk ost på Lecoq

Stegt rødtunge med hestebønner, broccoli, fennikel og kørvel. En spændende ret. Hestebønnerne og fennikel gav rødtungen mere karakter mens broccoli og skum fungerede mere som tilbehør. Godt tænkt og en ubetinget flot servering. Tjeneren kom med en lille kobbergryde og hældte en brunet smørsauce over i en tilpas mænge. Hertil fik vi et glas østrigsk Grüner Veltliner fra Kurt Angerer. En flot vin og en meget tør vin til rødtungen. Den tager på ingen måde smagen fra fisken, men understøtter den. Grüner Veltliner er generelt altid god til fisk. Prisen var også 75 kroner for et glas.

Stegt rødtunge på Lecoq

Vi fik også en grillet sort hummer med ristet porre, ristede hasselnødder, citron confit og en kraftig skummet hummerbisque. Prisen var godt nok 110 kroner for denne ret, men uhørt billig for sort hummer. Hummeren var perfekt. Især hummerbisquen fik mig til at tænke på franske Michelin restauranter. Helt igennem en flot ret. Den skal bare smages, så let kan det siges. Det er luksus at spise sort hummer og dejligt vanedannende. Til hummeren og næste ret fik vi en Pouilly Fumé fra Loire fra Cédrick Bardin. En frisk vin med fin syre til 75 kroner glasset.

Grillet sort hummer med ristet-porre, ristede hasselnødder, citron confit og en-kraftig skummet hummerbisque på Lecoq

Da vi begge er vilde med fisk, stod næste ret på stegt pighvar med fiske fumé,
purløgsolie, jordskokkechips og rå æbler. Pighvar er altid et sikker hit, og det var det også den her gang. Især fiskefuméen var i referenceklassen. Den kostede også 110 kroner, men alligevel billigt for en ret på det niveau.

Pighvar på Lecoq i Aarhus

Stegt kammuslinger er svær at se bort fra. Så den måtte jeg også prøve. Der kom to store kammuslinger ind med selleripuré, persille, soya, havre crumble og ingefær. Tjeneren kom igen med en lille kobbergryde med en klar brunet smørsauce. Rettens centrum var kammusling, men jeg synes klart kokkene havde ramt plet med tilbehøret, især selleripurén og det brunede smør.

Stegt kammuslinger på Lecoq

Så stod den på egen fortolkning af den klassiske cesarsalat. Frisk stegt poussinbryst med sprød skind løftede klart denne ret. Der var mayo lavet på den klassiske cesardressing med hakkede ansjoser. Grillet hjertesalat. Sprød brød, bacon og parmasan. Det er med sikkerhed en af de bedste cesarsalater jeg har smagt. Det er sådan en ret man ikke håber bliver taget af et menukort. En helt igennem flot servering til kun 80 kroner – vanvittig pris.

Cesarsalat på Lecoq i Aarhus

Min madmakker denne aften valgte lammefilet med grønne asparges, majroer, krydderurter og en sauce med kalvebrisler. Der er jo snart påske så det var oplagt. Der var stor tilfredshed med lammet. Især de friske grønne asparges og saucen med brislerne tog kegler. 80 kroner er billigt, også selvom størrelsen ikke er så stor som en normal hovedret. Vi købte en flaske bordeaux fra Bernard Magrez til lammet og ostene. Den kostede 285 kroner. Vi kendte vinen og synes det er ufattelig billig for en flaske. Vi tog senere resten med ind i baren ved siden af.

Lammefilet med grønne asparges, majroer, krydderurter og en sauce med kalvebrisler

Jeg nappede en stegt Foie gras med forskellige løg til. Her er vi tæt på himlen, det var en sjælden velsmagende frisk foie gras. Pæn stor portion. Den var stegt til perfektion, noget man kun meget sjælden får så perfekt. De forskellige friske løg passede fint til foie gras. I min begejstring over retten glemte jeg helt at tage et foto af den, men lige præcis den stegte foie gras kan godt tåle at undvære et foto. Den skal smages.

Franske oste er vanedannende ligesom så meget andet i livet. Jeg måtte, uanset om jeg var godt mæt have 4 forskellige oste som afslutning. Det var fire franske oste, tre på komælk og en på fåremælk. Alle var faste i det, og på ingen måde overmodne. Dem jeg fik var alle i den milde ende og med velsmag. Hvis du har specielle ønsker så er køkkenet villig til at finde dem du bedst synes om. Jeg fik ingen blåskimmelost den dag, men det plejer jeg normalt at få.

Fire franske oste på Lecoq

Den ene dessert var en sveskeis med cognac, sveskekompot vaniljemousse og marengs. Isen var blød og havde en tydelig mild sveskesmag. Portionen var forholdsvis stor og igen velsmag til få penge. Vi var begge to ret mætte og tog kun dessert og ost for at finde ud af hvad køkkenet kunne præstere.

Sveskeis med cognac, sveskekompot vaniljemousse og marengs

Den anden dessert var en citron parfait med verbenagranité, pocheret pære og kørvel. En helt igennem flot, meget frisk og velsmagende dessert. Portionen var dog mindre en den store sveskeis.Citron Parfait på Lecoq

Gourmet og smagsoplevelser til små priser

Alt i alt får man gourmetmad, som er en konge værdig for mellem 300 og 400 kroner. Vi har spist på samtlige restauranter i Aarhus og er ikke blege for at sige, at oplevelsen på Leqoc ligger i toppen i forhold til value for money. Vin koster fra 285 kroner for en flaske og opefter. Alle vinene som er foreslået til maden koster mellem 75 og 85 kroner pr. glas.

 

Nærværende tjenere

Betjeningen er helt nede på jorden. De taler til gæsterne som om, de havde kendt en i mange år. En meget direkte, varm og behagelig måde at kommunikere på. Den afstand man ofte ser på restauranter er ikke-eksisteren her. Man kommer tæt på betjeningen og føler jeg godt tilpas. Der er ikke et hav af tjenere på Lecoq, men dem der er kan sit kram og yder en flot indsats. De er i den grad tilstede og er sjælden opmærksom på gæsterne.

 

Vinkælder i den tunge ende

At Lecoq er startet og i mange år drevet af franskmænd der forelskede sig i danske kvinder og derfor bragte det franske køkken med til Danmark, ligger dybt i stedet. Også selvom det gennem tiden har skriftet ejere. Vinkortet og ikke mindst vinkælderen er i særklasse. Der er over 200 vine på vinkortet, og langt flere i kælderen. Da jeg var forbi for at tage nogle billeder, blev jeg inviteret ned i vinkælderen. Vejen dertil gik ad en gulvlem og en meget smal og stejl stige. Men glæden ved at se så meget dejlig vin samlet på et sted, var det hele værd. I kælderen ligger nogle af verdens bedste franske vine, så hvis du har tegnebogen i orden, og ikke kan finde en gammel Pétrus på vinkortet, så spørg om de har en i kælderen.

Franske aviser på Lecoq i Latinerkvarteret

Romantisk atmosfære

Hyggelig på den fede måde. Her er ikke store hvide duge og minimalistisk fancy indretning. Der er ternede duge på bordene i forskellige farver. Stolene er ikke med synderlig komfort, dog sidder man ganske udmærket på dem. Det er den landlige franske bondestil som gennemsyrer Lecoq. Baren ligger i de tilstødende lokaler så man skal ikke gå langt for at få drinks og en kold øl. Der er meget unik kunst på væggene, og indretningen er skæv men tiltalende på den gode måde.

Stemning på Lecoq i Graven

Iværksætter med mere

Her er værten synlig. Lecoq hører til de spisesteder, hvor værten selv er til stede. Troels Buus Thomsen som ejer Lecoq er en iværksættertype, der har gang i mange ting og som gerne vil være med der hvor det sker. Udover Lecoq er Troels Buus Thomsen også medejer af restauranten, Den Rustikke, er han i gang med at lave en grillbar i lokalerne ved siden af Lecoq. Det bliver spændende hvordan den kommer fra land, men ingen tvivl om der nok er tænkt over tingene med grillkonceptet. Jeg tvivler heller ikke på, den vil trække mange mennesker til, da baren altid er stuvende fuld.

Indretning på Lecoq

Perfekt aften på Lecoq

Vi må konstatere, at det var en forrygende aften på Lecoq. Vi sluttede aftenen af med at gå ind i baren ved siden af, og få en øl og et par Chartreuse – Munkelikøren fra de franske alper som i øvrigt holder en alkoholprocent på 55. Baren på Lecoq er kendt for være den bar i Danmark som sælger mest Chartreuse. På et senere tidspunkt vil vi nok lave en anmeldelse af baren på Lecoq. Der er en lang og spændende historie om den efterhånden kendte og legendariske bar.

Det er værd at vente på en bord (eller håbe på der plads), for man får meget for pengene og som regel en uforglemmelig oplevelse. Stor ros fra os på Byens Spiseguide og en ubetinget anbefaling af Lecoq.

 

Lecoq

Graven 16
8000 Århus C
Telefon +45 86 19 50 74
Mail: info@cafe-lecoq.dk
www.cafe-lecoq.dk

 

 

Del artikel

Andre læser også