Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den store tur på Restaurant MellemRum

Af anders@sommersangdigital.dk

På Aarhus Update er opgaven at skrive om de gode restauranter. Dem som gør det godt. Når man kun beskæftiger sig med de bedste spisesteder i Aarhus, vil anmeldelserne selvsagt blive positive. Nogle mere positive end andre. Restaurant Mellemrum på Fredens Torv er et af de steder, som gør det godt, faktisk overraskende godt. Det er en restaurant, man ikke kan undgå at holde af. Den uformelle og hyggelige stemning er indbydende. Der er varme her, man føler sig godt tilpas. Der er god plads ved bordene, man sidder ikke ovenpå hinanden. Udover det er der god akustik og luft omkring en.

 

Restaurant MellemRum

Fuldt hus en regnfuld fredag aften

Det var en fredag aften. Det danske vejr viste sig ikke fra sin bedste side. Vi ankom til en næsten fyldt restaurant. Vi havde bestilt bord, heldigvis for det, da der kun var 2 ledige pladser. Vi troede, at julen havde lagt en dæmper på trangen til at gå ud at spise, men det havde den åbenbart ikke på Restaurant Mellemrum.

 

Byens bedste vegetarmenu

Vegetarmenuen som får en til at glemme kød. Ja, det lyder måske underligt, men det er ikke mindre end sandt. Mellemrum har virkelig fået gang i deres vegetarretter. Flere anmeldere udråber Mellemrum som byens bedste vegetarrestaurant. Lidt forkert, da Mellemrum har meget andet end mad uden kød.  Faktisk er der meget fisk og kød på menukortet. Men et hurtigt kig rundt i restauranten afslører, at der faktisk er overraskende mange, som har kastet sig over dagens vegetarmenu. Men selvom en del er gået over på vegetarbølgen, så er det fedt, at Mellemrum ikke er gået all in, men stadigvæk har fokus på både fisk og kød.

 

To menuer og lidt til

Aftens bestilling var det, man kalder en helgardering. En 4-retters menu til 400 kroner, en vegetarmenu også til 400 kroner, mens den ene i selskabet havde set sig lun på den klassiske cognacbøf. Alle var enige om, vi skulle have en oste-rondel med 12 Arla Unika oste. Et orgie i de bedste danske oste er et must for osteelskere, når man nu har muligheden for det. Så osten var ikke til diskussion.

Dagens brød på Restaurant MellemRum i AarhusLidt til brødet på MellemRum i Aarhus

Portugisisk opstart

Første vin var fra området Douro i Portugal. En Grand Reserva Branco, Adega de Vila Real fra 2011. Den skulle passe til både krabbeserveringen, grøntsagssuppen og nøddepatéen. En vin med fad er ofte mere sikker, hvis den skal passe til flere forskellige retter. Det var lige, hvad tilfældet var her. Der var en let friskhed, som gav en god balance mellem de fede og frugtige noter. En vin som minder meget om en typisk chardonnay, og kan sagtens forveksles med en hvid bourgogne.

Grand Reserva Branco, Adega de Vila Rea fra 2011 på Restaurant MellemRum i AarhusAlle tre ved bordet var tilfredse med valget.

En kraftig sellerisuppe

Når man kan finde ud af at lave en ordentlig suppe på rene grønsager. Ja, så glemmer selv de største kødelskere alt om kød og fisk. Sellerisuppen var med syltede selleri, sød selleri og sellerichips. På toppen var der tørret madagaskar peber støv. En ret som med garanti kan samle både vegetarer og kødfolket. Ud over den smagte godt, var portionen også i den store ende.

Sellerisuppe på Restaurant MellemRum i Aarhus

Islandsk forret

Krabbe med klipfisk, røget torsk og söl (Islands tang). Smagen var i den salte ende, men på ingen måde overdrevet. Gennemtrængende frisk smag af dild. Den spillede rigtig godt sammen med vinen.

Krabbe med klipfisk, røget torsk og söl på Restaurant MellemRum i Aarhus

Ikke så meget snak

Gravad lam med syltede løgringe, bananskalotteløg, østersmayo og puffede flager af spelt og malt. Lammet havde en gennemtrængende og dyb smag. God, fast konsistent. Østersmayoen var god og ikke for gennemtrængende. En venlig og nem ret som sad lige i skabet.

Gravad lam med syltede løgringe, bananskalotteløg og østersmayo på Restaurant MellemRum i Aarhus

Tysk når det er bedst

Vinen til lammet var fra Nahe i Tyskland. En rød Johanninger fra 2002. Masser af friske, røde frugter. En god, fyldig og moden rødvin. Rigtig god til prisen. Den kostede 470 kroner. Vi var godt tilfredse med valget og vil anbefale at kaste sig ud i de tyske vine i stedet for blot at vælge en fransk eller italiensk vin.

Tysk Johanninger fra 2002 på Restaurant MellemRum i Aarhus

Nøddepaté med løg og sennepscreme

Anden servering på vegetarmenuen var en nøddepaté. Konsistensen var fast, og de syltede løg matchede fint de fede nødder.

Nøddepaté på vegetarmenuen på Restaurant MellemRum i Aarhus

Flamberet cognacbøf når den er bedst

Selvom det efterhånden er vegetarmenuen, der snakkes om, når talen falder på Mellemrum, så holder de fast i signaturretten, cognacbøf. Bøffen var medium stegt. Dejlig mør. Ved siden af var der en puré af grønkål med en god kraftig smag. Det fungerede godt med de friterede blade fra grønkålen sammen med cognacsaucen.  God sødme og frisk syre i granatæblerne. Pancettaen smagte godt med en overraskende dyb svinesmag. Klassisk glace med cognac, meget mørk. Prisen på 275 kroner er fair. Der er intet at komme efter. Tilbehøret løfter klart niveauet for vores vurdering. Kødet var godt, og flamberingsopvisningen er lidt retro – kald det bare Old School, men den holder stadigvæk. Ros til det gamle håndværk. Prisen er 275 kroner, og gør det til en af byens bedste bøfserveringer til prisen – intet mindre. Det, at de flamberer bøffen og laver saucen ved bordet, er stadigvæk et godt setup.

Flamberingsblus på Restaurant MellemRum i Aarhus

Flambering af Cognacbøf på Restaurant MellemRum i Aarhus

Cognacbøf på Restaurant MellemRum i Aarhus

To gange okse

Hovedretten på standardmenuen hed to gange okse. Det var en velkomponeret ret. Godt med kød, grøntsager og mos. Der var to slags kød. Mørt. Som sauce var der en balsamicosauce i sirupskonsistens. Flødestuvet svampe i bunden. En kraftig og lækker fætter. Grøntsagerne var med bid i. Nogle ville måske sige, at der var for meget bid, men ikke her. Især pastinakken er svær at undgå at rose. En stor hovedret, se bare på billedet nedenunder. Den var hovedretten i menuen til 400 kroner.

To gange okse på Restaurant MellemRum i Aarhus

Dagens kartoffelmos på Restaurant MellemRum i Aarhus

Vinkvinden fra Piemonte

Vinen til de to gange okse var fra Piemonte. En Essentia fra 2010 fra den kvindelige vinbonde, Paola Lanzavecchia. En smuk og fløjlsagtig vin med god fylde og bløde tanniner. Vinen drak vi til selleribøffen og de to gange okse.

Italiensk Essentia fra 2010 fra den kvindelige vinbonde, Paola Lanzavecchia på Restaurant MellemRum i Aarhus

Intet mindre end fantastisk

Peter Vinding-Diers vingård på Sicilien. Vinding-Diers Montecarrubo, Il Carrubo på 100% Syrah. Duften har toner af brombær, blåbær, lakrids og krydderurter. Smagen er tæt med flotte modne tanniner. Man må ikke bande i anmeldelser, tror vi nok, men hold da kæft, hvor smagte den vin godt. En klassevin i den lidt dyrere ende. 800 kroner kostede vinen på Mellemrum, men vi er også i den absolut bedre ende af skalaen. Det var en oplevelse af de store, og en klar anbefaling. Tilfredsheden ved bordet var da også til at få øje på. Den var aftenens højdepunkt, og det er med statsgaranti ikke sidste gang, jeg bestiller det match. Der er topkarakter til både cognacbøf og vin.

Vinding Montecarrubo Il Carrubo 2009 på Restaurant MellemRum i Aarhus

Rodfrugtbøffer med sesam og gulerødder

Hovedretten på vegetarmenuen stod på gulerodspuré, rodfrugtbøffer af persillerod og pastinak, syltede gulerødder med sorte sesamfrø og en beurre blanc sauce. På toppen var der gulerodschips. En feminin ret må man sige. Vegetaren i vores selskabet var meget tilfreds med serveringen. Læs også: Fremragende aften – helt uden kød

Rodfrugtebøffer med sesam og gulerødder på Restaurant MellemRum i Aarhus

Vild Arla Unika orgie

Hvis man ikke vidste det, så ville man have troet, man var kommet til en demonstration af Arla Unikas oste. Nu har vi spist Arla Unika i mange år, ja faktisk lige siden, de kom på markedet. Men aldrig har vi fået en så stor servering. 15 forskellige Unikaoste var der på oste-rondellen. Det var også lidt flere, end der plejede at være på den store osteservering, men der var lige kommet nye leverancer fra Arla Unika. Der er altid mindst 10 oste på den store servering. Men da hele bordet var bidt af oste, valgte tjeneren at servere lidt flere oste end normalt. ”Der er jo fredag”, som vores tjener sagde, da hun kom med fadet. 140 kroner koster en sådan omgang per person. Og det er i den grad billigt for et dansk osteorgie i den liga. Ubetinget ros for den omgang ost. Dansk ostehåndværk når det er bedst og lad os håbe, at Arla satser endnu mere på råmælksoste i gourmetsegmentet. Vi vælger bare at nævne nogle af de oste orgiet bød på. Gnalling, Høgelundgård, Rød Løber, Lykkebjerg, Blodrod, Havarti, Gamle Knas, Krondild, Blå Friser, Maltost og Hallands Himmel. Vi spiste de fleste af ostene uden brød, men der var både brød, oliven og søde nødder til.

Dansk ost når det er bedst - Arla Unika på Restaurant MellemRum i Aarhus

En vild Arla Unika-servering på Restaurant MellemRum i Aarhus

En sød afslutning

Lakridssorbet og en fransk cremet chokoladekage. Den havde en konsistent af en luftig chokolade ganache. Syltede kvædekugler gav et frugtigt og delikat element til retten. Lakrids og chokolade gik i flot samspil. Prisen var 90 kroner for dessert fra a la cartekortet. Til kagen drak min makker en 10 års Portvin, Adega de Vila Real. Ordinær smag som spillede meget på sødme og den kraftige stil, men velsmagende og god til desserten. Prisen var 90 kroner.


Lakridssorbet og en fransk cremet chokoladekage på Restaurant MellemRum i Aarhus

Adega de Vila Real på Restaurant MellemRum i Aarhus

Samme dessert til begge menuer

Honningkage med smørcreme, honningsorbet og citronskum var den samme til begge menuer. Den gennemtrængende honningsmag var perfekt til den syrlige citronskum. Til kagen drak vi et glas Muscat de Rivesaltesmuscat de rivesaltes fra huset Chateau de Rey. En pæn vin med masser af sødme med noter af honning, eksotisk frugt, litchi og mango. Vinen fås på glas og koster 70 kroner. Fair pris.

Honningkage
med smørcreme, honningsorbet og citronskum på Restaurant MellemRum i Aarhus

Muscat de Rivesaltes, Chateau de Rey på Restaurant MellemRum i Aarhus

Unikt vinkort af de bedre

Priserne på maden er klart i den lave ende, mens vinen er mere bekostelig. Der skal også hertil siges, at vinkortet på Mellemrum er et af de bedre, med vine som man ikke ser så mange steder. Der er noget for enhver smag og pengepung. En stor del af vinene er fra egen import, hvilket gør, at man kan få vin, som ikke kan fås andre steder i byen. Det tæller op i vores vurdering. Men generelt har Mellemrum et godt vinkort med ganske mange pletskud på.

 

Helt nede på jorden

Der var fuldt hus den fredag aften, vi var forbi. Det var der nu ikke noget underligt i, da de gode restauranter altid har fuldt hus fredag og lørdag. Stemningen er hyggelig. Man sidder tæt, men ikke for tæt. Der er liv og glade dage. Man føler sig hjemme. På en måde er der noget dagligstue over Mellemrum. Der er ikke noget snobberi her. Der er en afslappet men professionel betjening. De er ikke ens klædt, ud over de sorte forklæder. Ens for de tjenere, vi så, var deres rolige og ydmyge holdning til mad og vin. De fornemmer meget hurtigt om gæsterne går op i vin eller ej. Vi var nysgerrige på vinen og fik en god og grundig gennemgang. Gæsterne ved vores nabobord var tydeligvis ikke interesseret i vin, så de fik ikke nogen grundig gennemgang. Empati er og bliver alfa omega, når vi taler om god betjening. Tempoet i serveringen af retterne var tilfredsstillende. Mange af tjenerne har arbejdet længe på Mellemrum, hvilket giver en vis form for stabilitet.

En fyldt restaurant på MellemRum i Aarhus

Et stabilt og højt bundniveau

Mellemrum er ikke ny. Restauranten opstod i 2007. Så syv år er der gået, og der er ingen midtvejskrise at spore – tværtimod fristes man til at sige. Når man vurderer niveauet på Mellemrum, er det klart i den bedre ende af skalaen i Aarhus. Den ligger stabilt og gør det godt – uden så meget overflødig snak. Det ser ud som om, Mellemrum stadigvæk er i storform. De er en smule ydmyge og underspillet, rolige og vil hellere overraske end skuffe. Se bare på den tidligere nævnte osteservering.

 

Når kvinderne skal bestemme

Maden er i den bedre ende, især deres vegetarretter ligger højt. Et blik rundt i restauranten afslører, at der faktisk er overraskende mange, som er på vegetarmenuen. Det, som man også må rose Mellemrum for, er, at de holder fast i klassikeren, cognacbøffen. Den er opgraderet med mere grønt, og prisen er stadigvæk i den lave ende.

 

Vi så en svag tendens til, at det var kvinder, som havde valgt vegetarmenuen. Så når fruen er til vegetarretter, og manden til kød er Mellemrum et oplagt valg. Der er noget, som kan tilfredsstille begge. Og det er ikke sådan, at køkkenet skal til at opfinde en vegetarret, hvis man bestiller en. Nej, der er et fast vegetarkort, som skifter sammen med den almindelige Mellemrum-menu. Den fredag aften vi var forbi, indfriede de i hvert fald vores forventninger til fulde. Vi kvitterer med en brændvarm anbefaling af Mellemrum for det sikre og stabile niveau. Der vil gå lidt tid, inden vi glemmer byens vildeste Arla Unika osteservering. Læs anmeldelsen som PDF her: Anmeldelse af middag på MellemRum den 18.1.2014

 

Restaurant MellemRum

Fredens Torv 2 
8000 Aarhus C 
Telefon + 45 86 17 18 38 
Mail: info@restaurantmellemrum.dk  
www.restaurantmellemrum.dk 

 

Del artikel

Andre læser også