Nye tider på Restaurant Marco Polo

Marco Polo åbnede i Vestergade helt tilbage i 1998. Det er en sjat år siden, så det er på ingen måde en ny restaurant, men alligevel. Vestergade har ellers tre italienske restauranter, som på mange områder ligner hinanden. Grunden til, Marco Polo skiller sig ud, er, at de rammer bredt og formår at appellere til hele familien. En familierestaurant uden buffet. Priserne er gode, du bliver på ingen måde ruineret og får langt bedre mad end på de typiske familierestauranter med salatbar og masser af softice.

Den gamle og til tider udskældte Restaurant Marco Polo i Vestergade ser ud til at være blevet populær igen. Der kom nye ejere til i 2011, og de har stille og roligt finpudset konceptet, så der i dag er god value for money. Meget er også hjemmelavet, men tilpasset den danske smag. Vi oplevede gode retter, men ingen rene italienske egnsretter. Det er mere det internationale og italiensk inspireret køkken.

Der kom godt gang i den

Fredag aften er blevet en gå-i-byen-og-spise-aften. For nogle har det nok altid været det. Men tendensen er tydelig. Flere og flere familier vælger fredagen på restauranter eller caféer. Betjeningen var hurtig. Vi fik henvist plads med det samme, og meget kort tid efter kom tjeneren med et menukort. Der var effektivitet på Marco Polo denne aften.

Menukortet med mange retter

Der er mange meninger om, hvordan menukort og pristilbud skal være. Vi er til de simple, dem som er til at forstå. Det er ikke jordens letteste menukort at finde ud af, men med lidt hjælp fra tjeneren fandt vi ud af det. Der er selvfølgelig a la carte. Men der er ikke noget at spare ved at vælge fra det. Det hele går ud på at sammensætte sin egen menu. Der er forskellige menuer, og i hver kan du vælge 2 eller 3 retter. Priserne for 3 retter starter ved 229 kroner og slutter ved 339 kroner. Menuen i midten koster 239 kroner. Grunden til, at der er så stort gab op til den dyreste menu, er, at det er med oksemørbrad som hovedret. Der er valgfrihed mellem forretterne og desserterne på alle fire menuer. Det er hovedretterne, som afgør, hvad prisen er. Faktisk er det ret simpelt, og der står i menukortet, hvad man kan vælge mellem som hovedet.

Fire forskellige forretter

Carpaccio var første forret og topscoren blandt vores forretter. Tynde skiver af marineret oksemørbrad, sprød salat, pesto og frisk parmesan. Kødet var mørt som blød smør, en overraskelse som Marco Polo i den grad godt kan være stolt af.

Næste forret var Insalata di Caprese, hvilket betyder en klassisk italiensk tomat-salat med mozzarella, tomat og balsamico. Enkelt. Tomaterne var desværre ikke i sæson og havde ikke samme smag som i Italien, men det er et vilkår. Men ud over det en god ret. Balsamicoen var hjemmelavet og gjorde det godt.

Salmone affumicato er en varmrøget laks med abrikos, ingefær og tomatsalsa samt citroncreme. Den var nyrøget og med røgsmag i den røgede ende. Marco Polo ryger selv deres laks. Smagen kunne vi ikkesætte en finger  på. Hvis vi skal tage de kritiske briller på, var den en lille smule for tør. Men ellers ros for smagen. Lidt kortere tid i ovnen ville nok have gjort oplevelsen bedre.

Fire forskellige hovedretter

Vi tog ingen hovedretter i de billigste kategorier, men valgte kun fra de to dyreste. Dette var en tilfældighed. De tre første var i den kategori, hvor man fik tre retter for 249 kroner. Grøntsagerne til kødhovedretterne var i høj grad de samme, men det gjorde ikke så meget, da de smagte godt. Dog var der en mindre variation, men ikke meget.

Rødtunge

Ovnbagt, citronglaseret rødtunge fyldt med laksesouffle dampet i hvidvin. Serveres med dildsauce. Fin fiskeservering på en bund af grøntsager og kartofler. Dildsaucen smagte både godt og af mere.

Lam

Næste hovedret var lammeculotte farseret med abrikos og pistacienødder. Saucen var en kraftig oksefond og calvadossauce. Mørt kød uden meget lammesmag, men klart velsmagende. Der var nok kød, ikke sparret på noget her. Alt i alt en god servering og masser af grøntsager til.

Gang i grillen

Marineret kalvefilet på grill. Serveres med oksefond – Calvadossauce og omkranset af pesto. Saucen var vist den samme som til lammet, men det gjorde heller ikke noget. Som ekstra var der en hjemmelavet pesto, som var dryppet i saucen. Kødet var mørt, og grillsmagen var tydelig. Vi var tilfredse.

Tournedos al Barolo

Oksemørbrad pandestegt med frisk rosmarin og rullet med bacon. Den blev serveret med rødvinssauce og balsamico-glace. Det var denne her hovedret, som var i den dyreste menu. Bøffen var mør, og i en god, stor størrelse. Noget, som klart skal have ros, var rødvinssaucen. Den var i den milde ende, men var rigtig god.

Dessert

Nu er restauranten jo italiensk, og når vi taler om desserter, er vi i den søde ende. Det skiller vandene, nogle elsker det, mens andre gerne vil have lidt mere syre. Hjemmelavet chokoladekage serveres med vaniljeis og chokoladesauce. Flot og dekorativ. Kagen var i den tunge og søde ende, men vi var jo på en italiensk restaurant.

Panna cotta var næste dessert. Italiens vaniljefromage med amaretto, serveret med vaniljeis og blød flødekaramel. Ikke så meget slinger her. En ren og skarp servering og i den grad value for money.

Sidste dessert var en omgang hjemmelavet nougatis med abrikos og pistacie.

Familierestaurant a la Sydeuropa

Der er sjæl og hygge på Marco Polo. De har også brugt mange penge og energi på  renovering af lokalerne. Det er lykkes, det ser sgu godt ud. Stemningen er hyggelig. Der er sjæl, og det kunne sagtens være en restaurant i Italien, og ikke i Aarhus. Ud over mange af retterne er ”børnevenlige”, så har Marco Polo en tre retters børnemenu. Noget som også skal nævnes er gårdhaven på Marco Polo. Når solen er fremme er der en lille og dejlig gårdhave med udeservering. Hyggeligt.

Betjening i den søde ende

Vores tjenere denne aften var venlige. Alle var i den yngre ende. De var smilende og venlige. De havde styr på maden, men vinkortet var ikke deres stærkeste side. Dog var de hurtige til at hidkalde en, som vidste lidt mere om vinene. Men ellers var betjeningen god. Det var jo fredag aften, og de havde travlt. Ventetiden var ikke lang. Den var klart hurtigere, end vi havde forventet.

En klokkeklar anbefaling til prisen

Maden fejlede ikke noget. Faktisk uhyre velsmagende, især når vi vurderer den op imod prisen. Så er der smæk for skillingen. Vinen var også i orden til prisen. Der er ikke så dyre vine på Marco Polo. Vi drak husets vin, og den kostede 259 kroner for en flaske. Smagen rammer helt sikkert mange, da der var meget frugt, men den var også blød i smagen. Hvis man ville gå lidt længere op, så var der også Ripasso og Amarone, men så er prisen også en anden. Vi kendte ikke så mange af vinene, så vi går ud fra, at Marco Polo selv importerer deres vine.

Vi må indrømme, at det ikke er meget, vi har spist på Marco Polo, og ikke efter de nye ejere har overtaget restauranten. Vi havde før i tiden haft en del dårlige oplevelser på Marco Polo. Så det er med skamme, at vi må indrømme, at stedet fortjener ros og anbefaling herfra. Tre retter mad til 239 kroner er en fair pris for det, vi spiste den aften.