Restaurant Rick’s – en oplevelse med plads til forbedring

Vi er i Frederiks Allé i Aarhus. Restaurant Rick’s har ligget på hjørnet i en del år efterhånden. Når du træder ind ad døren, er det som at træde ind i filmen Casablanca med Humphrey Bogart og Ingrid Bergman. Indretningen fejler ikke noget. Men det er ikke en Rick Blaine, som tager imod os, men en kvinde som fortalte, de ikke har ledige borde. Det forstår vi ikke, for den ene del af restauranten er helt tom (det skal hertil siges, at Restaurant Rick’s er stor og opdelt i flere rum). Vi spurgte, om man ikke kan sidde inde ved siden af, da der jo ikke er nogle mennesker. Jo, svarede hun, men der er ikke gjort klar, endnu. Klokken var 18.40, da vi ankom. Nå, fair nok, men vi spurgte så, om det bliver gjort klar inden for overskuelig fremtid. ”Det kan vi da godt”, svarede kvinden med et smil på læben. Hun fulgte os ind ved siden af, og vi fandt et bord. Der blev tændt lys med det samme, og inden for kort tid kom der flere gæster ved borderne. Så måske skulle Ricks se lidt mere på logistikken i fremtiden.

Et lille stykke Marokko

I Østjylland er udbuddet af marokkansk mad ikke særlig stort, men et af de få steder, der dyrker det nordafrikanske køkken, er Restaurant Rick’s. Som de selv skriver på deres hjemmeside, så serverer de marokkansk mad på højt niveau. Det kommer vi tilbage til. Maden var ganske fin tilberedt, men højt gastronomisk niveau det er det altså ikke. Priserne var fair, vinen god, men betjeningen havde vi ondt af. Undskyld jeg bander, men hvad fanden ligner det, at en restauratør ansætter en tjener, som hverken ved, hvad menuen er, eller hvilke vine restauranten har. Helt igennem synd for den stakkels pige. Hun var både sød, smilende og flink, men hun vidste absolut intet om Rick’s.

Lidt af hvert

På Rick’s er der en del tapasserveringer, du kan vælge mellem. De er beskrevet fristende, hvilket priserne også er. Da det var en anmeldelse, vi skulle lave, så valgte vi at teste lidt af det hele, eller så meget vi nu kunne spise den aften. Der kom ret hurtig vand, lun brød og oliventapenade ind på bordet.

Menukortet på Rick’s er pænt stort – og der er retter i alle prisklasser. Der er fem lette tapas retter at vælge mellem og 10 forskellige slags i kategorien almindelig størrelse. Som start nappede vi en marokkansk dip med hjemmebagt brød til 45 kroner. Overraskende varm og godt brød kom på bordet. Det var en stor succes. Kikærtepuréen var okay, fin smag og god konsistens.

Menu Light hedder en af menuerne på Ricks. Her får du en let tapas, to almindelige tapas og et glas vin eller en øl for 248 kroner. Den blev valgt af en. Tilbuddet var fint, bortset fra vi ikke fik vin med, da tjeneren havde glemt, der var vin med i tilbuddet, og skænkede op fra den flaske vi havde købt ved siden af. Pinligt. Da vi gjorde tjeneren opmærksom på det, var svaret, at det var samme vin, som fulgte med i menuen, så det glas ville vi bare få senere. Det skete bare ikke. Dog skal der siges, at vi fik trukket en vand med brus fra regningen. Det var i stedet for et glas vin. Tjenerne vidste ikke noget om vin, men hentede en som skulle vide noget mere. Det var heller ikke det store kollegaen kunne fortælle, så vi valgte månedens vin, som kunne gå til det meste. Det kendte vi iøvrigt i forvejen.

Muslinger

Vi valgte moules mariniéres (hvidvins-dampede blåmuslinger) til 88 kroner. Friske muslinger i en størrelse ”god stor”. Der var nu ikke for mange, lidt flere ville have pyntet på serveringen, men dem der var, smagte godt. Alle retterne blev serveret, men maden blev ikke præsenteret – overhovedet ikke. Så det bruger man ikke hos Ricks, fair nok, bare så du ved det. Tjeneren sagde faktisk stort set intet ved de første serveringer. Måske var hun genert, eller hendes første arbejdsdag. Men hun så sød og smilende ud.

Marokkanske pølser

Når det er bedst, er det marokkanske køkken en ren nydelse, og næste servering var grillede merguez pølser, med bløde og søde løg og en cous cous i bunden. Merguez pølser stammer jo oprindeligt fra Marokko, så vi forventede os meget af smagen her. Den var også god, rigtig god, fint krydret, fast i konsistensen og med rigeligt kød i. Ros til den servering. En ubetinget anbefaling herfra.

Suppe

Den tapas til menuen var en suppe. En af de mest kendte retter fra det marokkanske køkken er den marokkanske suppe harira. En grøntsagssuppe med kikærter som kan laves på mange forskellige måder. Her var den i en mere mild version, som ikke gjorde nogen fortræd.

Laks

Vi bestilte en laksefilet med ristede kartofler til. Et fint, godt ristet stykke. Der var godt med grøntsager til. De var også fint sprøde, ikke på nogen måde for bløde. Alt i alt en god servering, som skilte sig ud på grund af de marokkanske krydderier.

Lam

Lammespyd som tapas til 85 kroner. Her var en af de mere positive overraskelser den aften. Kødet var sjældent mørt. Som tilbehør var der frisk tomatsalat, gulerødder og syltede agurk. Til prisen var det en god ret. Smagsmæssigt var oplevelsen i den bedre ende af skalaen.

Risotto

Hvis du kun vil have en tapas-servering, du kan blive mæt af, så er valget klart en omgang risotto til 85 kroner. Den blev serveret med små kyllingestykker, champignons og frisk parmesan. Konsistensen var perfekt. En flot risotto, som var god krydret.

En tallerken grillet kød

Grilltallerken til 199 kroner var vores anden hovedret. Her var oksemørbrad, krydret lammepølser, Kefta og ingefærmarineret kylling. Tilbehøret var ovnbagte kartofler, marokkansk myntedip, kikærte puréog frisk tabouleh salat. En succes denne aften hvor kødet og de forskellige marokkanske krydderier tog opmærksomheden. Smukt og value for money.

Sikker servering

Reglen om, at oksemørbrad altid er mørt, holder næsten altid stik. Vi bestilte en oksemørbrad til 198 kroner. Vi bestilte den medium, og det var den så ikke, den var tættere på gennemstegt, men vi orkede ikke at klage over den. Kødet var mørt, og tilbehøret var også perfekt, så vi bar over med, farve og saft i oksen ikke var, som vi havde bestilt. Saucen var en pebersauce, som var ganske godt krydret. Grøntsagerne var også perfekte og på ingen måde udkogte. Dog var grilltallerknen markant bedre til prisen. Blot et hint.

Flot spansk vin til prisen

Vi var i vinområdet, Campo de Borja. Duque de Sevilla fra Bodegas Aragonesas. Det var månedens vin og kostede 285 kroner. En helt igennem fair pris og en ubetinget anbefaling. Farven var i det mørkerøde felt. Duften var med toner af brombær og jordbær. Smagen var fyldig og rig, med en god lang eftersmag. Vi kendte tilfældigvis godt vinen i forvejen, heldigt, da vores tjener ikke vidste noget om den.

Vores regning var lang tid undervejs

Vi betalte 1391 kroner for 3 voksne og to teenagebørn. Det var inklusiv en flaske vin og det glas, vi burde have fået til den bestilte menu. Det er i den dyre ende for den oplevelse, men det var hovedretterne, som trak op. Der var ikke value for money. Resten var mere i orden. Især menuen til de 258 kroner var rigtig god til prisen. Her fik vi god mad til en fair pris. Tapas-retterne var også i orden til prisen. Så med lidt finpudsning med hovedretterne, så vil Ricks klart kunne leve op til en af de gode restauranter, hvor du får smæk for skillingen.

Desserten tog vi hos den italienske isbar. Det var en hverdagsaften, og vi syntes, at vi havde ventet nok den aften, så derfor turde vi ikke bestille en dessert der. Men ret skal være ret, dem, vi så spise dessert, så meget tilfredse ud. Så vi har al mulig grund til at tro, desserten smager godt hos Rick’s. Vi spiste to serveringer per person. Det tog 2 timer og 14 minutter fra vi kom ind af restauranten, og til vi betalte vores regning.

Regnskabets time

Dommen er, at der var alt for mange fejl denne aften. Maden var generelt god. Så den er godkendt. Vinen var okay til prisen, men der gik fuldstændig kludder i udskænkningen, og vi blev snydt for et glas vin. Det overlever vi nok, men det var mere måden, det skete på. Det trækker ned. At en restauratør sætter så uerfarne tjenere til at servere er for dårligt og direkte pinligt. Det skal selvfølgelig trække ned, og hvis Rick’s ikke får strammet op på deres servering, vil det kunne mærkes, for de fleste gæster vil ikke finde sig i en servering med så stor uvidenhed om faget eller arbejdspladsen. Ventetiden kan man diskutere.Den var for lang den aften, men det kan vi bedre acceptere, da der var mange mennesker i restauranten.

Plads til forbedringer – men en anbefaling trods alt

Vi havde ikke den bedste oplevelse den aften, men alligevel tør vi godt anbefale Restaurant Rick’s. Vi tror på, de får styr på betjeningen, og det var jo den, som trak voldsomt ned. Det er tankevækkende, hvor meget en dårlig betjening kan trække ned på en restaurantoplevelse. Maden og vinen var god til prisen – dog med lidt småjusteringer. Stemningen, atmosfæren, indretningen er flot og hyggelig. Det trækker helt klart op. Det er en oase midt i byen, som klart giver minder om filmen Casablanca. Selvfølgelig skal Aarhus have en restaurant som Ricks med god marokkansk mad. Vi håber Rick’s får fikset vores kritikpunkter, inden vi kommer og spiser næste gang. Læs også: Anmeldelse af Nordens Folkekøkken

Anmeldelsen er skrevet af Jan L. Pedersen

 [mappress mapid=”317″]