Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Traditionel og prisvenlig brunch på Café Lava

Af Pernille Søborg

En travl men venlig betjening

Maden blev serveret efter fem minutter og inden drikkevarerne. Lidt usædvanligt må vi sige. Men de undskyldte og fik hurtigt fremskaffet vores juice, smoothie, kaffe og te. Betjeningen var sød, venlig og smilende. Det skal dog siges, at det tog lang tid at få afryddet og tørret bordene af. Vi måtte selv skubbe krummerne af vores bord, da vi tog plads. Personalet havde travlt denne lørdag, og servitricerne løb lidt forvirrede rundt og glemte at komme med kaffe, når vi bad om mere.

Indretning og møblement

Café Lava har to lokaler. Det, vi sad i, var en anelse mørk, men solens stråler hjalp lidt med at lyse lokalet op. Vi vil anbefale at bestille bord i den første del af caféen med de store vinduer ud mod åen.

Gang i brunchen på Lava

Eftersom det var i januar måned vi besøgte caféen, var der opstillet varmelamper mod de store vinduer, så der var en dejlig temperatur. Det var de klassiske, firkantede cafeborde og gode solide stole eller sofaer, der var på Café Lava. Vi sad godt, og der var fin plads ved bordet. Der var levende lys på bordene, som man selv kunne tænde, hvis man nu er i det humør.

Pris

Vi betalte i alt 312 kroner for to gange brunch med kaffe og te ad libitum, en friskpresset appelsinjuice og en smoothie. De to kolde drikkevarer trak prisen op, og man kunne nøjes med kaffe og te og dermed gøre brunchen ekstra billig. Prisen er god, når du tager med, at du er ved åen i Aarhus.

Vurdering

Café Lava byder på en acceptabel brunch med kaffe og te ad libitum til bare 108 kroner. Du bliver helt sikkert mæt af den store portion. Vi vil anbefale at bestille bord i det første lokale, hvor der er en bedre belysning. Maden kom hurtigt, og personalet er venligt og smilende. Om der var særligt travlt eller for få servitricer denne dag, ved vi ikke, men afrydning, bordaftørring og at komme forbi med kaffe, når man beder om det, skal være i orden. Er du til en stor, standard brunch til billige penge, så er det Café Lava, du skal besøge. De skiller sig ud fra flere andre steder med lækkert brød, kaffe og te ad libitum og så den meget billige pris.

 

 

Rød streg

Hvem:

Café Lava

Hvad:

Brunch

Hvor:

Åboulevarden 22, 8000 Aarhus C

Hvornår:

Brunch alle dage frem til kl. 15.00

Morgenbuffet til kl. 12.00

Åbningstider:

Mandag-onsdag: 9.00 – 22.00

Torsdag: 9.00 – 01.00

Fredag: 9.00 – 03.00

Lørdag: 10.00 – 03.00

Søndag: 10.00 – 22.00

Udeservering:

Ja. Der er tæpper og varmelamper. Gode muligheder for at sidde i solen.

Pris:

108 kroner for brunch inklusiv kaffe og te ad libitum per person.

 

 Link til LAVAs profil på Aarhus Update

 

Rød streg

Del artikel

Andre læser også