Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sankt Knuds Torv: Nordisk Film Biografer dørene op til Danmarks første 4DX-biograf

Af anders@sommersangdigital.dk

21. marts slår Nordisk Film Biografer dørene op til Danmarks første 4DX-biograf. En biograf, hvor alle sanser kommer i spil.

 

Det oplyser biograf-kæden i en pressemeddelelse. “Det er – skulle jeg hilse at sige – en vild oplevelse at se en film i 4DX, og vi glæder os som var det Juleaften til at invitere inden for. Man kan først virkelig forstå, hvor underholdende det er, ved selv at prøve det,” siger Vibeke Pallisgaard Wolfsberg, der er kommerciel direktør i Nordisk Film Biografer.

 

Biografkonceptet 4DX er en nyskabende teknologi, som gør gæsten til en del af filmens handling ved hjælp af 18 forskellige effekter som blandt andet vind, vand, regn, tåge, luftskud og lugt samt sne, sæbebobler og kilden på ryggen.

 

Ved hjælp af et hydrauliksystem bevæger biografsæderne sig i flere retninger, mens dyser spyer luft, vand og duft. Også lyn og torden buldrer gennem salen. Tilsammen skal det give en meget virkelighedsnær fornemmelse af filmen.

Sankt Knuds Torv: Nordisk Film Biografer dørene op til Danmarks første 4DX-biograf

Det vil i første omgang være de mere effektfulde og actionprægede film, som bliver vist i 4DX, så teknologien kan komme til sin ret. Men også børnefilm med fart og bevægelse er populære i det nye format. Der skrues dog en tand ned for effekterne, når de mindre biografgæster indtager salen.

Top tre over bedst sælgende 4DX-biografer i verden

Nordisk Film Biografer lancerede i foråret konceptet i Oslo, hvor næsten dobbelt så mange gæster som forventet har løst billet. Det placerer den norske biograf i top tre over bedst sælgende 4DX-biografer i verden, når der måles på belægningsprocent.

De første billetter til Aarhus-salen på Sankt Knuds Torv er allerede sat i salg. Senere på året følger endnu en 4DX-sal i Nordisk Film Biografer Lyngby.

 

4DX:

  • På verdensplan er der ca. 49.000 4DX-sæder fordelt på godt 400 biografsale i 50 forskellige lande.
  • Siden 2009 er over 450 Hollywood-blockbusters og internationale film blevet vist i 4DX.
  • I første halvår af 2017 så mere end 9,3 millioner biografgæster på verdensplan en film i 4DX. Det genererede godt 110 millioner dollars i omsætning – og var det bedste halvår siden konceptet blev lanceret i 2009.

 

 

Del artikel

Andre læser også