Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Massivt Hærværk på Brandbyegaard!

Af Line Ingwar Karlsen

Restaurant Hærværk i Aarhus popper op på Brandbygegaard. Den gamle gård ligger syd for Aarhus tæt på Sondrup bakker. Det er Lone Landmand og Søren Sørøver, som har inviteret  drengene fra Restaurant Hærværk på landet. Tiden er inde til at åbne en sommer pop-up restaurant i de gamle bygninger på Brandbygegaard. Hvis vejret er godt, så kan du også sidde udenfor og kigge ud over vinmarkerne. Brandbygegaard er ren idyl, og stemningen er fra en svunden tid.

Brandbygegaard syd for Aarhus

Lokal vin med egne råvarer

Landmanden og Sørøveren driver blandt andet Vinhuset Kvist & Vitus. Her laves dansk vin i alle afskygninger. Både rødvin, hvidvin, vin med bobler, æblevin, dansk portvin og grappa. Meningen er, at du kan smage gårdens vin til maden. Jeg har selv, ved flere lejligheder, smagt vinene fra Kvist & Vitus, og de er helt klart blandt de bedste danske vine.

 

Hærværk-drengene er på gården fra torsdag til søndag. De kreerer menuer og retter ud fra gårdens aktuelle råvarer, plus lidt supplementer fra egnen. Dugfriske råvarer kan man sige. ”Det handler om jord til bord-princippet på den mest simple måde,” lyder det fra en af Hærværk-kokkene, Rune Lund Sørensen.

 

Det bliver leg og sjov i marken

Vi ved endnu ikke, hvad der kommer til at ske, ud over at vi har åben torsdag til lørdag. Vi har til at starte med kun åben til frokost. Hvis der er stemning for det, bliver der også åbnet op for aftenservering. Der vil være hjemmelavet pasta og en masse deleretter på menuen. Hvad det mere præcist er, kan vi ikke sige noget om endnu,” uddyber Mads Schriver.

 

Hærværk-drengene har et tæt forhold til naturlige råvarer. De passer ind i deres filosofi. Så meget som muligt bruger vi Brandbygegaard. Lone Landmand og Søren Sørøver en kendte for deres helt unikke og ultimative tilgang til deres produkter. Så sommer-makkerskabet tegner til at blive en forrygende oplevelse.

Der er rundt regnet 40 siddepladser. Man kan både sidde udenfor og indenfor. Uge 28 er der åben både på Hærværk og i køkkenet på Brandbygegaard. Uge 28, 29, 30 er Hærværk på Brandbyegaard.

 

Let at finde

Brandbygegaard kan nås fra land, fra vands og fra luften. Bussen holder uden for laden, lige før krydset, mens der er masser af parkeringspladser udenfor, hvis du vælger din egen benzin- eller eldrevne løsning. Vælger du cyklen, så går den afmærkede cykelrute forbi gården. Vælger du at ride dertil på hest, er der også plads til den på græsmarken. Så transporten til Brandbygegaard er ingen hindring og slet ikke en undskyldning for ikke at kigge forbi Hærværk-version-bondegård-i-sommerlandet på Brandbygegaard.

 

Hvis du ikke ved, hvor Brandbygegaard ligger, så er gps-adressen:

Alrøvej 77, 8300 Odder

Se kortet her:

[mappress mapid=”549″]

 

Del artikel

Andre læser også