Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Med Mikkel, Jacob og Lukas på Mikkeller Bar Aarhus

Af Freja Dumont

Lørdag åbnede Mikkellers bar i Jægergårdsgade i Aarhus. Vi var forbi inden selve åbningen, hvor Mikkellers stifter og ejer, Mikkel Borg Bjergsø, og daglig leder, Jacob Alsing, samt venner og kolleger var til stede.

 

Makeover

Den mørke bar, Jægerhytten, hvor et sæt med Arnbitter og en Top var fast inventar, og hvor nikotinen drev ned ad tapetet, har fået sig en af de helt store makeover. Mikkellers Bar danner nu ramme om stedet. Et lyst lokale med hvide vægge og store vinduer. Baren er omdrejningspunktet på Mikkeller.

Så er Mikkeller Aarhus åben

Det er her, man på den store, sorte tavle ser, hvilket udbud der er på dagen. Her står øllets navn, nummer, alkoholprocent og pris. Øllene bliver løbende skiftet ud, så når tønden er tom, viskes den ud, og en ny øl bliver præsenteret med hvidt på den sorte tavle.

Mikkeller Bar i Jægergårdsgade

Hvorfor Jægergårdsgade?

Jacob Alsing tog ordet til åbningen, steg op på en stol og fortalte, at de var sindssygt glade for at have fundet det helt rigtige sted til Mikkeller i Aarhus. De havde ledt i tre år, inden lokalet med den rigtige størrelse og beliggenhed dukkede op i Jægergårdsgade. “Det føles helt rigtigt nu, og vi er stolte”, fortalte Jacob Alsing.

Skål og velkommen - Mikkeller Aarhus

Mikkel Borg Bjergsø og Jacob Alsing har altid selv været glade for at komme i området omkring Jægergårdsgade. Det minder lidt om Vesterbro. I gaden er der en skøn blanding mellem nyt og spændende og noget gammelt og originalt. Det giver en helt speciel stemning i gaden, hvilket Mikkeller gerne vil være en del af.

Lidt øl Mikkeller Bar i Jægergårdsgade

Signatur på Mikkeller

Den store, sorte tavle på væggen i baren er første gang set på Mikkeller. Den er selvfølgelig fulgt med til Aarhus, hvor også den grønne farve og den sorte lakerede stenvæg er taget med. De 20 fadølshaner er under tavlen, så der er plads ved baren. Interiøret er enkelt men også feminint. Der er barstole i sarte blå og grønne farver ved baren, hvis farver også er holdt ved de fem borde, der er at finde. På gulvet er der træ, hvilket hænger sammen med træbordene og baren.

Mikkeller Bar i Aarhus

Øl til nørder og alle andre

På Mikkeller er der øl for alle. Der er dem med høj alkoholprocent, dem der er sure, dem der er søde, og så er der pilsnere. Ens for alle er, at de har høj kvalitet, og nogle af dem fås ikke andre steder. Erfaringer fra Mikkellers øvrige barer siger, at der kommer mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Hvad de drikker er individuelt, men Mikkeller eksperimenterer med forskellige varianter, så også vinelskere vil kunne nyde en af de mere “syrlige” øl, der går i retning af vin. Det er blandt Mikkels foretrukne.

Den gode øl hos Mikkeller Aarhus

Øl fås i to størrelser. Nogle øl kommer kun i lille størrelse, da de kører en høj alkoholprocent. Øl nummer 11, 12 og 13 vil altid være at finde på tavlen.

Ølmad hos Mikkeller Aarhus

Barchefen

Lukas Marmer Hohwü bliver manden, der skal styre baren i Aarhus. Han har erfaring fra Fermentoren og glæder sig til at komme i gang på Mikkeller. Lukas så en mulighed i at komme ind i “Mikkeller familien”. De har tradition for at levere det bedste af det bedste og går ikke på kompromis. Lukas mener, at øl er vejen frem, og i Jægergårdsgade er der kvalitet, og det er her, det sker.  

Barchefen på Mikkeller Bar i Jægergårdsgade

Kvalitetsbevidst

Jeg prøvede husets pilsner nummer 11 Jægerpils. Hos Mikkeller er en pilsner ikke bare en pilsner. Farven var gylden, og der var god smag af humle. En dejlig frisk øl på 5,6%.  Derefter tog jeg, efter anbefaling nummer 18. En Spontantripleraspberry. Den var bestemt syrlig, med meget bærsmag og nærmede sig rødvin.

Gang i baren hos Mikkeller Aarhus

Historien

Mikkel var egentlig matematik- og fysiklærer, da han startede med at eksperimentere med humle, malt og gær i et køkken på Vesterbro. Sammen med vennen Kristian Keller fik de hurtigt lært håndværket og lejede sig ind på Ørbæk Bryggeri, hvor bryggeriet begyndte at tage fart. I dag er Mikkel Borg Bjergsø eneejer af Mikkeller og eksporterer øl til 40 forskellige lande.

Øltavlen hos Mikkeller Aarhus

Der er ingen tvivl om, at der er tænkt over detaljen i Mikkellers øl, og variationen er stor. Der er kombinationer af et utal af ingredienser, og øllene er af en høj kvalitet.

Vi byder Mikkeller velkommen i Aarhus og vil glæde os til at følge øludviklingen i fremtiden.

 

Mikkeller Bar Aarhus

Jægergårdsgade 61, st.
8000 Aarhus C
Telefon: 52 40 10 15
http://mikkeller.dk
Åbningstider
Søndag – onsdag: 14.00 -23.59
Torsdag: 14.00 – 01.00
Fredag – lørdag: 14.00-02.00

Taylor´s 3

Del artikel

Andre læser også