Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mefisto, markedsvognen og den nye, gamle gårdhave

Af Pernille Søborg

Latinerkvarterets darling, Mefisto, har travlt. Det er der ikke noget nyt i, men lidt nyt sker der da i kvarterets bistro. Denne gang er det gårdhaven, som har fået en tur. Den har været igennem en renovering med ny, vandtæt markise. Udover det, så er det også muligt at bestille bord i gårdhaven. Tak for det. Vi er mange, som har savnet den mulighed.

Mefisto og friske østers - Latinerfestivallen 2014

Gårdhaver lever sit eget liv

Der er noget særligt ved gårdhaver. Mange af dem er svære at finde, og når man så finder en, så er den ofte optaget. Gårdhaver er også et godt gemmested. Et sted hvor man ofte kan sidde i fred og lytte til fuglefløjt. Aarhus har en del gode gårdhaver. Nogle hyggeligere end andre. Mefistos er en lille oase. Fransk inspireret, med mange blomster og farverige ting. Hvis det nu bliver koldt i den ellers så vindstille gårdhave, så er der også kommet nye og energivenlige varmelamper op i gårdhaven på Mefisto.

En smule gårdhave på Mefisto i Latinerkvarteret

Den gamle, franske markedsvogn er åben

Sommeren igennem trækker folkene på Mefisto den gamle, franske markedsvogn frem. Det gør de blandt andet under dette års Latinerfestival. Her serverer de pil-selv-rejer, eller 6 østers, med gode bobler til for 150 kroner. Det plejer at virke som en magnet for de forbipasserende, da stemningen er helt unik i den brostensbelagte gade.

Hummer, rejer og østers i maredsvognen Mefisto

DJ Ulrik spiller stille og rolig musik det meste af lørdagen, den 30. maj. Ud over reje- og østers-tilbuddet er der også hummer og byens hippe stjerneskud på tavlen.

Franske østers på Restaurant Mefisto

Nye åbningstider

Fra 1. juni åbner Mefisto hver dag klokken 10.00. Grunden er udelukkende  at tilfredsstille de mange gæster, som kommer for at spise den populære og nytænkende brunch. Det er en nyhed, som flere af os modtager med glæde.

 

Restaurant Mefisto

Volden 28

8000 Aarhus C

Email: info@mefisto.dk

Telefon: +45 86 13 18 13

Link til hjemmeside

Del artikel

Andre læser også