Af Pernille Søborg, aarhusupdate.dk

Fuglsøcentret i Mols bjerge har de sidste par år haft stor succes med at afholde koncerter. Fulde huse næsten hver weekend. Hvad er det, der får folk fra hele landet til Mols for at høre koncert? Umiddelbart er det svar ikke helt så let.

 

Kø fra Aarhus til Mols og ikke omvendt

Fredag aften var Michael Falch på programmet med Til grænsen solo. Vi tog turen fra Aarhus – blot en 56 kilometers køretur. Flere havde fået samme ide, og det sidste stykke kørte vi nærmest i korteger. Parkeringspladsen var godt proppet. Selvom græsplænen var taget i brug. De fleste kommer altså i bil, måtte jeg konstatere.



En moderne form for halbal

Stemningen var høj fra starten. Hallen, hvor koncerten holdes, var gjort klar med stolerækker i 4 niveauer. Den var næsten stopfyldt. 600 gæster var klar til Michael Falch. Der var noget halbal over det. I baren var der gang i den. Her vidste de godt, hvad det handlede om. Nemlig af få givet folk noget at drikke. Så kom Falch på scenen og gik direkte i gang med første nummer.

Fra rock’n’roll til melodisk rock

De gamle guitar-popsange, der har gjort Michael Falch landskendt, havde naturligvis den største syng-med-faktor. Den traditionelle rock’n’roll, som Michael Falch igennem årtier har spillet er skiftet ud med mere melodisk rock, der giver plads til hengivelse dog stadig med pondus. Sangteksterne er mere poetiske, og rammer tydeligvis publikum i hallen. Specielt, De første fugle uden dig, fik tårerne frem hos publikum. Mellem numrene fortalte Falch historier. Det skal man gøre, hvis man er mandlig musiker og plus 60 år. Der er meget snak, men Falch tilhører den mere moderate af de snakkende musikere i Danmark. Der blev lyttet og  grinet. Lyden er eminent god i den store hal på Fuglsøcentret. Man er ikke et øjeblik i tvivl om hvilke ord, der kommer ud af Falch´ens mund.



Publikum var med hele vejen

Publikum var med fra starten, og svarede lystigt sangeren på de spørgsmål, han henslængt slyngede ud mellem numrene. Det var +35, der var til stede til aftenens koncert. De kom fra hele Danmark. Slagelse, Helgenæs, Odense og Aarhus blev der råbt, da Michael Falch spurgte til det. De klappede taktfast så snart muligheden bød sig. Første sæt sluttede af med Kære vorherre. Publikum kunne ikke længere blive siddende, og der blev danset, skrålet og klappet, inden der var halvleg.



Ingen slinger

Sangeren med den karakteristiske stemme tog publikum med storm, og der var god kontakt. Han var nærværende, personlig og sprudlende. Det virkede som om, han virkelig nød at være på scenen – også selv om han nævnte har savnede Poul Krebs.

Efter 2 timer takkede Michael Falch af. Publikum ville dog have mere, og der blev råbt på ekstranummer. Da han vendte tilbage på scenen, sagde Falch med et smil og glimt i øjet “Jeg havde håbet på det, må jeg indrømme”. Hallen kogte, alle stod op og Michael Falch gav alt, hvad han kunne.



Falchen leverede varen

Michael Falch gav publikum på Fuglsøcentret en fantastisk aften. Første sæt var fyldt med fortællinger, mens der i andet sæt var mere musik. Der var et godt flow i koncerten, publikum var tændte, og Fuglsøcentret havde fuldstændig styr på rammerne. Eneste kritikpunkt var køen til toiletterne og baren i pausen, men sådan er det jo, når 600 mennesker holder pause på samme tid. Festligt var det bestemt og en køretur værd.

 

Aarhus Update giver ***** 5 ud af 6 stjerner

 

Se flere koncerter her

 

 

 

Livemusik og koncerter Se alle

Udvalgte artikler Se alle