Miró – et kvart århundrede på toppen

Nu da vi er i gang med at rode i det aarhusianske arvesølv, efter vores anmeldelse af Varna og Palle Enevoldsen, er turen kommet til en anden af de store aarhuskokke – Toni Leichtle og hans nærmest legendariske Restaurant Miró. Første gang jeg spiste på Miró var i 1993, så nostalgien fejler ikke noget, da jeg går op ad trappen til Restaurant Miró.

Indgangen til Miró

Miró er stadigvæk på toppen – faktisk synes vi niveauet måske er svagt stigende. Flot, at man efter 23 år på samme adresse stadigvæk kan tiltrække gæster langvejs fra. Der var fuldt hus den tirsdag aften, vi var der. Ja, det siger sig selv, at Miró har noget at byde på. Mange af gæsterne er kommet her i årevis, nogle kommer fast flere gange om året.

Still going strong

Toni Leichtle er en sand mester i Århus. Man skal lede lang tid efter en mand med samme varme, venlighed og udstråling. Og så er han oven i købet gavmild. Han kommer fra Bayern, og er efterhånden blevet 52 år, men kan stadigvæk charmere kvinderne. Min kone roste Toni Leichtle i snart to dage efter vores besøg – det er måske nok lige i overkanten. Men han gør det godt og er altid glad og holder af livet i restauranten. Han er der stort set hele tiden, kun afbrudt af søvn og 8 ugers ferie – hvor han og personalet lader op og finder inspiration.

Toni Leichtle og hans elskede Miró

Ny køkkenchef – men stilen er den samme

Som ny køkkenchef har Toni Leichtle ansat den kun 22 årige Joakim Skaaning. Han har en fortid på Marienlyst i Nordsjælland. Joakim Skaaning er kun den tredje køkkenchef på Miró, i de 23 år Toni Leichtle har drevet Miró. Forventningerne er store til Joakim Skaaning, men jeg er også sikker på, Toni Leichtle ved, hvem han ansætter. Vi så også de to kokkeelever, Camilla Jaque og Jacob Mortensen flere gange i restauranten. De har begge været på Miró i godt to år, og virker i den grad driftsikre. Den oplevelse, vi havde den aften på Miró, var på det sædvanlige høje Miró-niveau. Så ros til køkkenet.

Vinreolen i bagerste lokale på Miró

Syv retter med det hele

Hos Toni Leichtle på Miró behøver man ikke tænke så meget over vin og maden. Det er der fuldstændig tjek på. Toni Leichtle elsker vin og har en passion og kæmpe viden om vin. Så det er yderst sjældent, man oplever gæster, som ikke vælger vinmenuen hos Miró. Prisen for syv retter var 648 kroner plus en vinmenu til samme pris, 648 kroner. Hvis man kan nøjes med tre retter, kan man slippe med 398 kroner for maden og 398 kroner for den tilhørende vinmenu. Priserne på Miró er på ingen måde dyre, når man ser på, hvad man får for pengene. Vi var forrige weekend på to københavnske toprestauranter hvor priserne var markant højere, men oplevelsen kunne på ingen måde hamle op med Miró.

Menukort på Miró

1000 flasker champagne

Deutz Classic – en slags hofchampagne på Miró. Den har fået et hav af udmærkelser, og er nummer to over franskmændenes foretrukne champagne. Der drikkes et godt stykke over 1000 flasker Deutz champagne hos Toni Leichtle om året.

Champagne og kvinder på Miró

Til brødet var der klassisk smør, fedt med æbler og løg, græsk yoghurt med purløg og citron og friskbagt lun brød.

Brød med mere på Miró

Der var tre forskellige appetizere. Sprængt svin med lakrids vinegrette og kørvel. I midten var peberrodsmayo med confiteret vagtellår. I toppen var der rygeostcreme, hvid syltet asparges og søkogte rejer. Der var tænkt over tingene. Den smagsmæssige største overraskelse var sprængt svin med lakrids-vinegretten. Her kunne jeg godt drømme om et hel forret med det. Håber køkkenet læser dette.

Appetizere på Miró

Flyvende start

Forretten, eller rettere en af dem, var jomfruhummer med tynde blomkålsskiver, æble, dild og hyldebærkapers. Hummeren var perfekt med bid i. Flot ret hvor jeg især vil fremhæve hummer og hyldebærkapers. En i den grad velsmag.

Jomfruhummer med tynde blomkålsskiver, æble, dild og hyldebærkapers på Miró

Vinen var en Holzgasse fra Walter Buchegger – 2010. En Grüner Veltliner fra en af topproducenterne i Kremstal i Østrig. Der var smag af melon, æbler. Den var frisk med en livlig syre. Et velvalgt glas vin som Østrig godt kan være stolt af.

Holzgasse fra Walter Buchegger på Miró

Forret nummer to

Var kammusling med ærtepuré og beurre blanc. En umiddelbart simpel ret, men med velsmag i referenceklassen. Det var de mest præcist stegte kammuslinger, jeg mindes at have fået. Især den flotte ”legomåtte” med huller i, og lavet af hummer var i den grad vellykket.

Lad os håbe denne ret genopstår på en menu senere – alt andet ville være synd.

Kammusling med ærtepuré og beurre blanc på Miró

Vi fik en Riesling. En årgang 2010 fra Mettenheimer Schlossberg i Rheinhessen i Tyskland. En elegant vin, frisk og med en lille smule sødme som passede perfekt til kammuslingen.

Mettenheimer Schlossberg i Rheinhessen på Miró

Forret nummer tre

Så var vi kommet til aftenens tredje ret, en skindstegt torsk med panchetta, rødbede i forskellige variationer, sennepsfrissé og med en hummer-sennepsskum. Torsken var som forventet perfekt stegt. Den havde en god, stor størrelse. Især de letsyltede rødbeder gjorde det godt til torsken – flot match.

Skindstegt torsk med panchetta, rødbede i forskellige variationer, sennepsfrissé og med en hummer-sennepsskum på Miró

I glasset var en ung Bourgogne, en Chardonnay 2010 fra Bernard Moreau. En flot og god fed vin, hvor smagen af fad var tilstede. Der var noter af ananas og passionsfrugt og med en dejligt livlig syre. Et rigtig godt valg.

Chardonnay 2010 fra Bernard Moreau på Miró

Så nåede vi halvvejs

Vi var her efter første halvleg i godt humør. Indtil nu havde køkkenet leveret på samme høje niveau, som vi kender på Miró. Dejligt, at den nye, unge og ambitiøs køkkenchef kan levere varen og indfri vores forventninger.

Stegt ande foie gras med en perlehøne ballotine (på dansk roulade), grillet blomme, crouton og purløg. Foie gras er obligatorisk på Miró, så det var ingen overraskelse. Den var perfekt stegt. Fast og flot ristet. Perlehønen var som skabt til foie gras – og så er det jo dejligt med nye kreationer. Første hovedret holdt samme høje niveau af velsmag som fiskeretterne, men efter mere end et kvart århundred med foie gras, ved Toni Leichtle om nogen, hvordan man laver foie gras.

Stegt ande foie gras med en perlehøne ballotine på Miró

Retten blev fulgt flot til dørs, af den kraftige røde Rasteau fra Ortas, som fungerede glimrende til den foie gras. Den var iøvrigt en årgang 2010.

Rhone - Rasteau fra Ortas på Miró

Kalvefilet og trøffel på femtepladsen

Ret nummer fem var en flot rosastegt kalvefilet med trøffel, ramsløg, løgpuré og croqutte. Kødet var mørt, men det havde også en vis fylde. Det var fast og mild i smagen. Det hele blev bundet sammen af en fuldstændig forrygende sauce. Kokken kom ind med en stor sort trøffel, som han rev hen over retten – perfekt. Ramsløgene var helt ny-plukkede – og fra Risskov.

Rosastegt kalvefilet med trøffel, ramsløg, løgpuré og croqutte på Miró

Så kom der spansk i glasset – helt præcis nordspansk. Det var en Petalos 2009 – Alvaro Palacios på ren Mensiadruer. Variation er godt – også når det kommer til vin. Alvara Palacios, en af Spaniens kendte vinmagere kommer en gang om året, og laver winemakers dinner på Miró. Vinen var mørk – næsten helt sort. Flot frugtrig næse. Smagen var intens med modne tanniner og en let syre. En helt igennem flot vin som faktisk kan gå til mange retter.

Petalos 2009 – Alvaro Palacios på ren Mensiadruer på Miró

Oste fra nær og fjern

Hvis man spiser meget ude på gourmetrestauranter – kender man med sikkerhed Arla-unika ostene. De er gode, men jeg synes, der er en tendens til, at man får dem alt for mange steder, så derfor er det en glæde, at de otte oste, vi fik, ikke var unikaoste.

De otte oste, fire i hver side, ligger snorlige og i præcis rækkefølge al efter hvor stærke de er. I midten er der et glas med appelsin-karamelliseret nødder. Fra højre hjørne var der en fransk hvidskimmelost, Mont d’or. En fransk rødkit, Altese. En dansk Høost og en irsk emmentaler. Næste række bød på de stærkere oste. En dansk sort kloster fra Esrum. En fransk Brie de Meaux og en blød rødkit, Epoisses Gaugry fra Bourgogne. Sidste ost var en klassisk Rochefort – men i den stærke ende. Brødet dertil var sydtysk maltbrød, knækbrød. Ostene var med stor variation i smagen – det var nærmest en paradis for osteelskere.

Otte oste på Miró

Hvad er mere sikker til otte forskellige oste end en vintage portvin? Hos Miró fik vi en 2003 Burmester – Vintage. Der blevet skænket rundhåndet op i glassene. Der var modne røde bær og blommer i næsen. En elegant smag, ikke for tung. Det var en let portvin, som i den grad kunne matche de fleste oste på tallerkenen.

Burmester – 2003 Vintage på Miró

Nytænkning i desserten

Vi fornemmede kreativitet i desserten. Den bestod af lakridscreme, ananascreme, sprød vaffel, ølkage, estragon og en estragon-crumple og vaniljeis på toppen. Lakridsen var i sin egen klasse, velsmagende og et godt modspil til vaniljeisen og ølkagen. Farverne på desserten var skarpe og flotte – nærmest kunstnerisk udført.

Lakridscreme, ananascreme, sprød vaffel, ølkage, estragon og en estragon-crumple og vaniljeis på Miró

Vinen, der var skænket i glasset, var en Moscatel de la Marina fra Enrique Mendoza i Alicante. Den har en fin og lysegul farve med en krydret aroma. Den gik godt til både estragon og lakrids – så aftenens sidste vin sad også i skabet.

Moscatel de la Marina fra Enrique Mendoza i Alicante på Miró

Service som i himlen

Tony og sine piger har styr på hvad de gør – det kommer ikke som nogen overraskelse, at Toni har, men hans kvindelige tjenere er både dygtige, søde og venlige. De går op i faget og er gode formidlere. Især en ung elitesportspige ved navn Nanna var helt forrygende. Hold da op hun tog gæsterne med storm.

Beliggenheden er blevet bedre

Efter mølleparken er blevet renoveret, synes jeg, udsigten fra Miró er blevet bedre. Der er noget afstressende at sidde på Miró og kigge ud på trafikken og de forbipasserende. Vi tænkte nu ikke så meget på udsigt, men det var nu ganske rart man kunne se ned langs åen. Vinduerne er tykke, så der er ingen støj fra vejen.

Udsigten til Domkirken fra Miró

Ungt personale

Vi fornemmede, at mere moderne tider er kommet til Miró, men velsmag og perfektionisme hersker stadig utvivlsomt på Miró. Maden og vinen var i alle serveringer perfekte – så vi kan kun konkludere, at det står fint til med det aarhusianske arvesølv. Noget, vi bemærkede, var, at der var mange udenlandske gæster på Miró og begge vores tjenere talte flydende engelsk og tysk. Men det er jo også en international restaurant med et international køkken.

Lidt til kaffen på Miró

Tak til den danske kvinde

Toni Leichtle kom til Danmark for 25 år siden, fordi han blev forelsket i en dansk kvinde. Vi er mange, der kan takke denne kvinde, fordi hun trak den unge tysker her til landet. Han kom hertil fra Stuttgart og arbejdede på en Michelin-restaurant dernede inden han startede Miró. Hvis nogle tænker på, hvorfor restauranten hedder Miró, ja, så er den opkaldt efter den kendte spanske maler, Joan Miró.

Vi havde endnu en fantastisk aften hos Toni Leichtle i hans hyggelige og anderkendte Restaurant Miró. At Byens Spiseguide anbefaler Miró, som en af Østjyllands bedste restauranter, kommer nok bag på de færreste.

Restaurant Miró

Marstrandsgade 2
8000 Aarhus C
Telefon + 45 86 13 87 00
Mail: kontakt@restaurant-miro.dk
www.restaurant-miro.dk

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+1

11 kommentarer til “Miró – et kvart århundrede på toppen”

  1. Christian Larsen

    Hold da op et flot anmeldelse. Jeg er kommet på Miró siden år 2000 og er 100% enig med jer. Dejligt med så gode billeder, det skal I have ros for. Vi skal vist snart til Århus og en tur på Miró igen:-)

    Svar
  2. Helle Fisker

    God anmeldelse I har lavet her. Har kun været der to gange, men tror jeg ønsker mig en tur der i fødselsdagsgave. Enig med Christian i at det er dejligt med gode billeder, noget man altid savner i aviserne. Kh Helle

    Svar
  3. Peder Toft

    Det ser godt ud det her. Dejligt med en sådan stabilitet.

    Svar
  4. Gastropassion

    Ser rigtigt lækkert ud. Miró er et fantastisk sted. Vi har selv besøgt Toni og resten af personalet flere gange. Dejlige mennesker.

    Her er seneste anmeldelse, men det er vidst længe siden, så det trænger til en opdatering. ☺

    http://www.gastropassion.dk/2012/03/10/knivskarp-gourmet-pa-miro/

    Glæder mig for øvrigt til at læse om Nordisk Spisehus (Paris-temaet).

    Alt godt
    Mikkel

    Svar
  5. Jørn Peder Nielsen

    Det er en flot anmeldelse. Det er mange år siden jeg har været på Miro, men det ser godt nok stadigvæk spændende ud. Umiddelbart er det nogle store portioner – dejligt
    Glæder mig til at besøge Århus
    Vh JP

    Svar
  6. Jens Bruun

    Sådan skal en anmeldelse skrives! Flot og fortjent til Miró De gør det altid godt, og har i den grad fortjent at blive nævnt her. En forslag jer kunne være en guide til gode restauranter der holder søndagsåbent – og helst uden turistfælderne ved åen-:(
    /Jens

    Svar
  7. Redaktionen

    Jo, portionerne er faktisk pænt store hos Miró. Man helt sikkert ikke sulten fra Miró.
    Mikkel; Vi skal da også til Paristema på Nordisk Spisehus, men nu ikke lige med det samme. Jeres anmeldelse af Miró er stadigvæk flot med nogle rigtige gode billeder i.
    Vh Jan.

    Svar
  8. Louise

    En flot og god anmeldelse. Sjældent har jeg været mere enig med en anmelder, end jeg er her. Jeg må snart forbi Toni og Miro!
    Ros til jeres gode billeder. møs møs

    Svar
  9. Søren

    Jeg vil bare rose jeres måde at skrive på – og de gode billeder. Bliv ved med det. Jeg læser alt hvad I skriver. Det gode er I anmelder alle prislag. Dog kunne jeg godt tænke mig I satte priskategori på jeres anmeldelser. Blot et ønske

    Svar
  10. Tine

    Toni og Miró er i særklasse – helt klart den bedste restaurant med den største karisma i Østjylland. Var økonomien til det, ville jeg spise der hver uge, men det må nøjes med at være en håndfuld gange om året 🙂

    Svar
  11. Forårsaften på Aarhus’ bedste restaurant, Miró | Kammerknas

    […] Miŕo og Toni vil jeg lige linke til dette fremragende indlæg, der beskriver stedet og manden bag til UG med kryds og slange, og så er der også nogle virkeligt […]

    Svar

Skriv et svar