Molskroen sigter højt – og rammer plet

På Molskroen skaber man den stemning, de ofte maler på de helt store lærreder. Det er helt naturligt, med stemningen altså, da man har alt det gode i livet samlet på et sted. Den danske sommer og Mols har en helt særlig tilknytning til hinanden. Hvis trangen til storslåethed melder sig, så er der ikke langt til Femmøller – det ligger jo nærmest i centrum af Danmark.

Mere badehotel end kro

Kroen er fra 1923 og var oprindelig tænkt som en landevejskro, hvilket den også fungerede som i mange år. Men beliggenheden tæt på vandet gjorde, at den mere blev et badehotel med gæster strømmende fra hele landet. Sådan er det stadigvæk, bortset fra, at nu kommer der gæster fra hele Europa. At kalde maden for kromad vil være en fatal fejl. Vi er i toppen af dansk gastronomi – intet mindre.

Når sommeren går på held er Molskroen med sikkerhed fyldt med gæster. Sådan var det også den torsdag aften, vi var forbi. Alt var booket på forhånd. Vi hørte en del gange, personalet måtte sende skuffende gæster videre til nabo-spisestederne. Synd for dem, som gik forgæves. Men sådan er det at være populær.

Godt fra start

Molskroen kører på den store klinge og i højeste gear. De helt perfekte rammer, det elegante køkken, de superskarpe serveringer vi fik, den opmærksomme betjening og den velmatchende vinmenu fortæller, at Molskroen er kommet tilbage på sporet med en stil, vi sjældent ser.

Den barnlige glæde er svær at undertrykke

Selvom vi ikke kom for at teste den store menu, den hvor alt er med, så måtte vi smage Molskroens snacks, som blev ledsaget af en glas hvid J. Charpentier Champagne. Små fine bobler med cremet smag af æble, abrikos og citrus er ordene om champagnen. Klassisk og et sikkert valg.

Man er spændt som små børn en juleaften, når Wassim Hallal og hans køkkenchef, Lasse Paulsen, serverer deres appetizere. Der var fem i alt. Vi startede med en letbitter blomkålscreme med prestige caviar og sprød flæskesvær. Østersmayonnaise med karse. Stegte kartofler med pulveriseret eddike. Sprød kylling med Molskroens  egen version af waldorfsalat. Til sidst var der sorte blækspruttechips.

Klassisk menukort

Molskroens menukort er til at gennemskue. Ikke forstået på den måde, at der ikke er noget at vælge mellem, for det er der. Men der er to menuer, og Molskroens klassikere. Vi valgte Molskroen seks livretter og deres fire livretter med tilkøb af deres foie gras, hvilket skulle vise sig at være en oplevelse, vi aldrig glemmer. Det gav køkkenet en lille udfordring med koordinering af vin og retter. Men den opgave løste de, som om de ikke havde lavet andet.

Hummer og udsigt

Første ret i seksretters menuen var Hummer – Agurk – Peberrod. Med udsigt til havet gør en hummer sig allerbedst. Der var syrnet fløde med peberrod over hummeren. Vinen var en riesling, Graf von Kanitz, som er et af Tysklands ældste vinhuse. Der var en fin balance mellem mineralitet, fedme og frugtsyre. En sprød og ung vin. Det var tysk Riesling, når det er bedst.

Rødtunge og kammusling til historiebøgerne

Første ret, i fire retters menuen hed rødtunge ærter – trøffel. En rammende overskrift. Den her ret var kunst – god kunst. Der var et pocheret vagtelæg, ærtesuppe, trøffel og forskellige variationer af ærter. Trøffelsmagen var ikke for gennemtrængende, så den sarte fisk kom fint til sin rette. Velsmagende og smukt er ordene.

I glasset var der en klassisk Pouilly-Fuissé “les Crays” fra 2010. Flot, velsmagende, intens og med en indbydende strågul farve. Perfekt match til især trøflerne.

Havtaskekæber – Kartoffel – Löjrom

På seks retters menuen var der forskellige variationer af kartofler med löjrom og havtaskekæber. Som prikken over i’et, var der havtaskesauce i bunden. Vi fornemmede en smule røg i kartoflerne, hvilket løftede smagen op i sin egen klasse. Havtaskekæberne smagte som en drøm. Den ret må snart prøves igen.

Vinen hertil var fra Domaine Olivier Pithon i Roussillon. En ren økologisk vin. En tør og frisk vin som fungerer godt til Löjrommen.

Jomfruhummer – Avokado – Nødder

Denne ret er fra det klassiske menukort. Grunden til, at vi fik den, var min gæst den aften ikke var så meget til ost. Betjeningen foreslog med det samme, og uden forbehold, en anden ret i stedet for. Sådan skal det være. Det blev så til cremet avocado, stegt jomfruhummer med brunet smør og nødder. Ja, så enkelt kan det gøres. To store jomfruhummere

Foie gras – Hindbær – Brioche

Vi lavede et tilkøb at foie gras. Det var ikke planlagt, men fristelsen var for stor. At Wassim Hallal kan sin klassiske måltidsdramaturgi og evner hele tiden at øge smagsintensiteten, var tydeligt, da foie gras serveringen kom på bordet.

Hele fire forskellige foie gras serveringer. Der var saltet foie gras terrine med sprød brioche, bagt foie gras med svineskank, mousse lavet på foie gras, en stegt foie gras med hindbær og en crumble lavet på flæskesvær med en sauce hen over. Tanken om, at du får for meget fed foie gras, kan nok strejfe de fleste, men det var ikke tilfældet. Tværtimod. Serveringen var stor, men ikke fed. Grunden er, den var så velkomponeret, at du bliver forført af smagen.

Hvis man kan tale om en foie gras servering, jeg aldrig glemmer, så er det den her. Gennemtænkt, og på niveau med de bedste restauranter i verden. Lad os håbe, at de fire variationer af foie gras får en lang levetid på menukortet.

Foie gras og naturvin. Det lyder da smukt, ikke? Jo, vi fik en naturvin, Fleurie fra Michel Guignier, Au Bon Gres fra 2010. Velsmagende i en grad, som gør, at jeg tror mere på naturvine i fremtiden. Blød, frisk, sprød og med masser af syre til at nedbryde foie gras’en. Den blev serveret afkølet.

Kalv – Kantareller– Skovsyre

Denne ret gik igen på både den fireretters – og den seksretters menu. Det var dansk Himmerlands kalvemørbrad med brisler, gulerødder, blomkål, skovsyre og ikke mindst kantareller. Igen kom kobberkasserollen ind, denne gang med en brandvarm sauce. Konsistensen var som tynd sirup og i den grad koncentreret i sin smag. Perfekt.

Vinen var en klassisk Bourgogne. Patrice Rion, Cote du Nuits Villages. Lagret på gamle egefade. En ung 2011, saftig med bløde tanniner. Den stringente Pinot Noir smag gjorde det godt, især til kantarellerne. Også her blev der fyldt godt op i glassene.

De seks oste

Osteserveringen bestod af tre danske og tre franske. De danske var fra Arla Unika. En Troldhede Krondild, en fast Havgus fra det Sønderjyske marskland og blåskimmelosten Høgelund Sønderjysk Blå. Et sikkert valg, når vi er i det danske segment. De tre franske var en Brillant Savarin, en Reblochon og gedeosten Pouligny saint Pierre. Smukt valg. Som tilbehør var der oliven, søde nødder, figner, abrikoser, ristet rugbrød og rugknækbrød.

Vinen til ostene var italiensk, nærmere fra Piemonte. Barbera D Alba, Scarzello, årgang 2010. En lidt sødmefuld vin med modne mørke bær. Ikke en kraftig vin, men alligevel med flot struktur. Jeg havde ikke selv valgt den til ost, men medgiver, at den passede perfekt til de fem oste, jeg fik den aften.

Jordbær – Hvid chokolade – Lakrids

Desserten indgik i begge menuer. For 100 kroner opgraderede vi til Wassims legendariske chokolade, chokolade og chokolade som er et overflødighedshorn af forskellige chokolader. Inden vi fik desserterne, kom der en appetizer med nyplukkede skovhindbær med vanilje og makroner.

Nogle desserter er smukke at se på. Det var vores jordbærdessert. Blød karamel, hvid chokolade, en kraftig lakrids som var med til at løfte denne sommerdessert til himlen. Jordbærsorbeten var i den hvide chokoladekugle, og der var jordbærgelé i bunden og lidt crumble i midten af desserten. Selve anretningen var kunst – inden den blev spist. At Wassim Hallals desserter er noget helt særlig kommer ikke bag på os, men vi bliver positiv overrasket, hver gang vi smager dem.

Til jordbærdesserten fik vi en sød sydfransk Muscat, St. Jean de Minervois. Selvom den var sød, havde den en ret frisk smag, som matchede de friske bær.

Chokoladedessert i verdensklasse

Tallet er 13 rigtige. Det tal var antallet af serveringer med chokolader. At Wassim Hallal giver den gas, er en velkendt sag, men så meget giver en respekt, man sjælden ser. Det søde er nærmest blevet en fast bestanddel af Wassim og hans køkken, så gæsterne forventer også, han overrasker. Og det gør han!. Samtlige serveringer var forskellige. Størstedelen havde en friskhed med friske og syrlige bær. Overvældende, er nok ordet, der kommer tættest på denne gennemførte chokolade happening. Vi vælger, at sætte lidt flere billeder ind af desserten, da en gennemgang af hver servering vil blive for omfattende.

Portvin til chokolade. En Quinta do Tedo, finest reserve. Den blev serveret afkølet. En lidt sjælden portvin i Danmark, men den gjorde det godt til den søde chokolade.

Vin i rigelige mængder

Pudsigt nok, mente en anden anmelder fra dagspressen, at man var fedtede med genopfyldning i glassene. Vi er, af den fuldstændig modsatte opfattelse. Der blev i den grad fyldt op i glassene. Og det var ikke kun ved vores bord, men en generel tendens ved alle bordene. Vi vil gå så langt at sige, de var yderst gavmilde med deres vinopfyldninger. Mere end man kan forvente. Man kan sige meget om Molskroen, men nærige, det er de bare ikke.

Hvad er dyrt?

Et rigtig godt spørgsmål. Det er relativt. Et måltid på Molskroen er at sammenligne med en større teaterforestilling, en opera eller en koncert. Ja, disse kulturoplevelser koster jo penge – og sådan er det også på Molskroen. Men når man ser på oplevelsen isoleret, vil vi ubetinget mene, det var hver en krone værd. Hold op, hvor rummer det gamle badehotel i Femmøller alt det, som gør livet endnu bedre at leve. Det koster selvfølgelig penge – men du får også en oplevelse af de store, der sætter sig på nethinden. Vores aften kostede 3410 kroner, og det var inklusiv alt. Vi blev mere end mætte, faktisk kunne vi ikke spise op. De var meget rundhåndet med deres genopfyldning i glassene. Vi var begge enige om, at 1700 kroner per person for en forestilling og oplevelse, som den vi havde fået den aften, faktisk var billigt.

En Michelinstjerne værdig

I ferien, brugte vi på Byens Spiseguide lidt tid på at besøge Michelinrestauranter i Centraleuropa, så vi har niveauet frisk inde på kroppen. Hvis vi skal sammenligne med de Michelinrestauranter vi besøgte, ja så er Molskroen fuldt på samme niveau som de etstjernede. Det er klassisk, når det er bedst, og Molskroen er en oplagt kandidat til næste Michelin uddeling – altså, hvis nu guiden lige kommer forbi Jylland og Mols. Niveauet er der helt sikkert, og stilen fejler ikke noget. Wassim Hallal og køkkenchef, Lasse Paulsen, sigter høj, men rammer plet.

Forskellen på Frederikshøj og Molskroen

En del har spurgt ind til, hvad forskellen er på de to madtempler. Madens høje niveau er det samme, vinen er på samme niveau og betjeningen er ligeledes professionelt begge steder. Men de fleste vil vel sige, at der må være en forskel. Det er der også. Vores vurdering er, at Molskroen er mere afslappet end Frederikshøj. Der er færre serveringer og større portioner. Det er mere enkelt at spise på Molskroen. Der kan man blive mæt af fire retter, mens man nok på Frederikshøj ofte kommer igennem en del flere retter.

Stemingen er som på gamle badehoteller. Man bor og lever her. Det er på en måde lettere at være gæst på Molskroen. Der er ikke så meget, man skal tage stilling til. Der er ikke så mange serveringer som på Frederikshøj. Niveauet er det samme. En anden forskel, vi observerede, var, at der var mange gæster, der boede på badehotellet. Det giver noget andet end en restaurant, der har åbent fra 18.00 – 24.00. Her serveres alle døgnets måltider.

Professionel betjening

Man forventer, på et sted som Molskroen, at betjeningen er professionel, venlig, høflig, velklædt og god. Det er den bestemt her. Der er nok personale, så vi manglede på intet tidspunkt noget. Opgaverne er fordelt mellem de ansatte. Noget man ofte kun ser på de absolutte bedste restauranter. Det ses eksempelvis ved, at en tjener står for brød. En anden står kun for vinskænkning og præsentation af vin. En tredje står for servering af mad, nogle gange sammen med en af kokkene eller køkkenchefen. En fjerde står for vandservering og nye servietter etc. Noget man ser meget i Frankrig og generelt på Michelin restauranter. Men styr på tingene, ja det var der i den grad. Ikke så meget som en eneste kikser.

Tæt på Aarhus og lufthavnen

Molskroen ligger 40 kilometer fra Aarhus. Det er en anden verden, der åbner sig, når du kommer til bugten ved Femmøller. Vi er kommet en del gange på Molskroen gennem årene, og det bliver ikke mindre i fremtiden. Hvis valget stod mellem en tur på Skanderborg Festivalen eller en overnatning med frokost, middag og morgenmad på Molskroen, ville jeg til hver en tid vælge Molskroen.