Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mor, hvorfor er dem, som siger, at vi skal spise sundt selv så tykke?

Af Line Ingwar Karlsen

Meget sjovt spørgsmål. Vi var et par stykker, som for et stykke tid siden, sad og hørte forskellige tale om kost, den gode mad, ernæring, motion og sund livsstil. Der var te, kaffe, vand, nødder og masser af vand. Ingen kolde pils. Stilen var sund.

 

Foran os sad et forældrepar med to børn. De var vel et sted mellem 7 og 9 år. Søde børn, som tydeligvis hørte efter, hvad de forskellige foredragsholdere fortalte. Vi var ved den sidste foredragsholder, da drengen, den yngste af dem, vender sig om mod sin mor og spørger hende, ”Mor, hvorfor er alle dem, som snakker om, at vi skal spise sundt, selv så tykke?

 

Moderen, en ikke helt tynd kvinde, måske i kategorien lettere buttet, siger, ”Det ved jeg ikke, men det må vi snakke om, når vi kommer hjem, ikke nu”. Så var den lukket…

 

Vi kunne ikke lade være med at grine. Ikke pænt, men hold da kæft, hvor var det sjovt sagt! Knægten havde jo ret. Det var nogle gode, fyldige kvinder, og en enkelt midaldrende mand med stor mave, som gav os gode råd den dag. Det skal de have.

 

Men moralen var klar, man skal ikke gøre som dem, men gøre hvad de siger!

 

Sandheden kommer fra børn og fulde folk. Det er grunden til, vi drikker lidt her. Skål!

 

 

 

 

 

Del artikel

Andre læser også