Noget for noget – når virksomheder betaler for gode anmeldelser

Kritikken af den positive anmeldelse findes i høj grad. Ja, uanset hvor positiv man er, så undgår man ikke kritik. Sådan er det. Vi elsker når andre får kritik. Hvis det er os selv, så er det selvfølgelig anderledes og ofte uberettiget. På Aarhus Update får nogle gange skudt i skoene, at vi roser for meget. Nogle gange føler vi det som om, at vi har gjort noget forkert. Det har vi måske også, men vi skriver jo blot, hvad vi oplever og mener – og ikke mindst betaler vi selv, for det vi spiser og drikker. Dem, som gør det dårligt, gider vi ikke skrive noget som helst om.

Noget for noget

Ofte får bloggere og ”fritids”anmeldere betalt både det ene og det andet af de virksomheder, som de anmelder. Det gør, at virksomhederne får en god anmeldelse. Bloggere skriver, som regel, en god anmeldelse som tak for mad, drikke, en kasse vin, en par nye sko, en kjole, en mobiltelefon, en parfume, en kødkasse, en fiskekasse, en kasse øl… Ja, jeg kunne blive ved. Hvor meget kan vi som forbrugere så tro på disse anmeldelser? Det ved jeg ikke. Det må du jo selv vurdere. Men når bloggere skriver rundt til restauranter og tigger mad og drikke, mod at skrive en god anmeldelse, ja så bliver det sgu utroværdigt i min verden.

Betal selv – ellers er du utroværdig?

Måske er det grove ord, men der er noget om det. På Aarhus Update betaler vi for det, vi anmelder, hvilket gør, at vi skriver og siger, hvad vi mener. Vi skylder ikke nogen en tjeneste eller en god anmeldelse som tak for mad. Hvis vi skriver en restaurant er god, så er det fordi, vi mener det, og hvis vi kritiserer en, så er det også fordi, vi mener det. Vi har i tidernes morgen fået et måltid mad i ny og næ, men det er længe siden, vi begyndte at takke nej tak, og selv betale for maden. Det er den eneste måde, hvor du kan bevare din troværdighed.

Hvem gider dårlige restauranter?

En anden mere vigtig grund til kun at skrive om dem, som gør det godt, er, hvem gider læse om restauranter, som man alligevel ikke gider besøge? Vi gør i hvert fald ikke. Så set fra forbrugernes side, så er det da bedre at kunne læse om de spisesteder, som holder et acceptabelt niveau i forhold til prisen. De steder med 1 og 2 stjerner er slet ikke med i oversigten, og heller ikke anmeldt.

Vor herre til hest – et spørgsmål om tillid

I bund og grund handler det om tillid til dem, som anmelder. Folkets dom, kan kun de færreste komme udenom. Det gælder også anmeldere. Fint nok, at man gerne vil anmelde det, man synes er sjovt. Men jeg ville ønske, at der var flere, som ville tænke lidt over deres viden og kompetencer, inden for det område de skrev om. Jeg er flov over, at være anmelder, når jeg ser, hvilke uerfarne og unge mennesker nogle webblogs sender i byen for at anmelde. Tænk sig, de skal vurdere professionelles arbejde og give dem kritik. Vor herre til hest. Jeg mener, at det at anmelde mad og drikke skal ses som et professionelt arbejde. Noget man bruger alt sin arbejdstid på. Man skal spise ude, gerne hver dag, og flere gange. Det er den eneste måde, man får set og smagt så meget forskelligt, at vurderingsgrundlaget er i orden. Hvis du ikke har besøgt de 20 bedste restauranter i Danmark, eller de 10 bedste i Jylland, hvordan pokker skal du så kunne vide, hvordan du skal vurdere en nyåbnet god restaurant? Erfaring er i min bog altafgørende, men jeg har også rundet de 4.000 restaurantbesøg, så det er klart, at jeg har meget fokus på erfaring.

Alle er jo anmeldere – i dag

Er det ikke mere fair, ikke, at skrive de negative anmeldelser? Svaret på det spørgsmål afhænger af øjnene, som ser det. Nogle vil nok mene, at vi undgår at svine en restaurant til, og dermed holder liv i den, og kommer til at skuffe kommende gæster. Ja, det gør vi måske, men tænk på alle de bloggere, som er eksperter inden for stort set alt muligt. De anmelder jo de gode spisesteder, og sviner af og til dem til. Ofte er relativt mange af disse bloggere på en eller anden overførelsesydelse fra staten. SU tæller også med her. De har god tid, og synes det er sjovt, også selv om de ikke ved ret meget om det, de skriver om. Faglighed og saglighed er ikke noget, man tager seriøst. Det siger lidt sig selv, at hvis man ikke spiser så meget på restaurant, så er grundlaget for at vurdere dem også meget spinkelt.

Man skal jo starte et sted

Der er nok over 30 gode og gæve folk, som har søgt job hos Aarhus Update som madanmeldere. Aarhus Update betaler jo for mad og drikke på restauranterne. Det ved dem, som søger job hos os godt, og de vil gerne have en betalt aften, af os, for at skrive en anmeldelse af en restaurant. Forståeligt, og måske også en god idé. Men ikke for os. Desværre er det mange unge, og meget uerfarne inden for mad og vin, som gerne vil anmelde restauranter. Flere af dem er amatørkokke derhjemme, og vil gerne anmelde ”rigtige” kokke. Vi takker pænt nej, da vi ikke vil være et medie, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved vores seriøsitet og erfaringsgrundlag. På en måde er det lidt synd, da flere af dem skriver hamrende godt, og er meget bedre end jeg selv til at skrive, men vi tør bare ikke lade en ung fyr på 23 år, som står derhjemme og fedter med diverse opskrifter, vurdere en restaurant, maden, vinen, personalet, prisen og ikke mindst komme med en dom over dem. Han har måske kun spist på 25 forskellige lavprisrestauranter. Så derfor skriver vi relativt få anmeldelser, men du kan være sikker på, at vores erfaringsgrundlag er i orden.

Et spørgsmål om ære og pris

På Aarhus Update ser vi udelukkende på det enkelte spisested. Det er det, vi vurderer og ikke naboen eller andre. Vi vurderer selvfølgelig spisesteder op mod hinanden, men skriver aldrig noget om vores tanker i den retning. Fokus er der, hvor vi er og ikke på naborestauranten.

Men som beskrevet flere gange har vi en fast procedure, vi skal igennem, når vi anmelder et spisested. Punkt 1 er, hvilket niveau er prisen? Det er den, som afgør, hvilke vurderingsmetoder vi bruger. Hvis vi er oppe i toppen af dansk gastronomi, du ved deroppe, hvor en aften med 8 retter koster 2000 kroner. Ja, så er vi klart mere kritiske, end hvis den var en treretters menu til 300 kroner. Pris, oplevelse og kvalitet skal hænge sammen. Det er også det, som nogle gange gør, at vi kan falde helt i svime over et måltid mad til 100 kroner.

Skjult markedsføring kan give bagslag – til virksomhederne

Tænk lige over, næste gang du læser en anmeldelse, om anmelderen/bloggeren er blevet betalt af restauranten, eller de har betalt det de anmelder af egen lomme. Hvis de er blev betalt af restauranten, så mener jeg, at det er skjult reklame, og det kan ramme både anmelderen og den pågældende restaurant. Skjult reklame er ulovligt i Danmark. Så kære restauratør, tænk lige på din forretning næste gang, du inviterer anmeldere og bloggere på gratis vin og mad. Hvis de skriver en pæn og rosende anmeldelse af det, som de har fået gratis af jer, og ikke nævner i anmeldelsen, at de har fået det gratis mod at skrive anmeldelsen. Ja, så vanker der både bøde og dårlig omtale. Den første dom er faldet, og udløste en bøde til virksomheden plus dårlig omtale. Og dårlig omtale koster som regel (mange) kunder/gæster.

Skrevet af Jan L. Pedersen