Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny byttebutik i Studsgade genopliver et stykke dansk tradition

Af anders@sommersangdigital.dk

Exchange Library er lige præcist det, som navnet antyder: et ’byttebibliotek’, hvor man kan bytte selvproducerede madvarer, låne maskiner til hjemmeproduktion af mad, låne unika tøj, låne bøger og ikke mindst udveksle viden om bl.a. bytteøkonomi og traditionelle måder at konservere mad på.

 

Vidensdeling er en selvfølge

Lige nu ligger fokusset primært på mad og man kan komme ned og gøre brug af butikkens maskiner. Man kan fx komme og få kværnet sit korn til mel eller komme med sin fløde og få det kværnet til smør – på stedet og gratis. Folkene bag butikken sidder inde med en masse viden om mad og den vil de gerne dele ud af. Det smager bare bedre at bage med friskkværnet mel, og det er også sundere idet man får mere ud af kornets ernæringsværdi end hvis man køber mel, der har ligget på hylden i længere tid.

 

Madvarer af høj kvalitet

For et medlemskabskontingent på 35 kroner per måned kan man låne maskiner, bøger og tøj og bytte sig frem til selvproducerede madvarer af høj kvalitet. Vi har selv syltet æbler med estragon, syltet blommer, chili og tomater, lavet ginger beer og kogt aroniabærsaft og kirsebærsaft med bær fra vores egen have. Inventaret bliver udvidet jo flere folk der kommer ind og bytter deres selvproducerede madvarer.

 

Bytteøkonomi er ikke rakretvidenskab

Exchange Library ønsker at genindføre byttehandlen, som en aktiv del af den nuværende økonomiske model. Her ligger fokusset primært  på medlemmerne fremfor at generere profit. Bytteøkonomien kan være med til at minimere spild af mad og ressourcer. Vi mennesker har gjort det i årtusinder og det giver kun god mening at puste liv i den tradition igen. Står man inde med en masse råvarer eller fx syltetøj man ikke kan nå at spise, og har man ikke energien til selv at sylte sine rester kan man med god fordel komme ned i Exchange Library.

 

Nutidens mantra

Sharing is the new ownership er nutidens mantra. Der er mange, der ikke længere kan se meningen i at eje alting. Men ønsker til gengæld fleksibiliteten og friheden i bare at have adgang til visse ting. F.ex. giver det ikke mening som byboer at have en æblepresser eller en melkværn. Det fylder ofte for meget. Udover det er det dyrt. Isæt for noget man ikke bruger mere end måske et par gange om året. Derfor giver det god mening, at der findes noget som Exchange Library. Her får man jo nemt og ekstremt billigt adgang til lignende ressourcer.

 

Unikatøj og workshops

Exchange Library har også et lille lager af tøj, som er syet af kunstner og initiativtager Lise Skou’s mor igennem flere år. Det meste af det er kun til lån og ikke bytte da mange af beklædningsgenstandene har affektiv værdi, men det er til gengæld unikatøj, som man ikke finder andre steder.

 

Der afholdes også en række gratis workshops i løbet af efteråret og den første i rækken er Cooking With Bacteria den 6. Oktober. Det lyder lidt kontraintuitivt, men det giver god mening, for det er bakterier, der gærer vores mad om det er surdej, ost eller noget så eksotisk som Kombucha. Program og aktiviteter kan du holde øje med her:

 

Drøm og fremtiden

På langt sigt ser Exchange Library sig selv som en medlemsdrevet forening, hvor medlemmerne har medbestemmelse over vores aktiviteter. Man kan allerede nu byde ind med idéer og forslag. Exchange Library har fx indgået en aftale med nogen, som eksperimenterer med at dyrke spiselige svampe på kaffegrums. De gemmer den brugte cafegrums fra Exchange Librarys café og det bliver afhentet til formålet.

 

Exchange Library bliver huset af det kunstnerdrevne udstillingsrum rum46 i Studsgade 46, hvor flere projekter får lov at eksperimentere og udfolde sig – fx Teoretiske Tirsdage, Åbent Læserum og PerformanceRum. Exchange Library er i sig selv et kunstprojekt, som udforsker mulighederne for at genetablere bytteøkonomi som en bæredygtig økonomisk model.

 

Exchange Library

Studsgade 46
8000 Aarhus C

www.tradetestsite.com

Åben torsdag og fredag fra kl 11-18

 

Del artikel

Andre læser også