Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny, og erfaren, køkkenchef på Rar Bar i Jægergårdsgade!

Af Redaktionen

Der er kommet nye kræfter i køkkenet på Rar Bar i den unge, men erfarne kok, Oliver Hjorth Hansen. I begyndelsen af juni i år overtog den 26-årige aarhusianske kok, Oliver Hjorth Hansen, rollen som køkkenchef på Rar Bar i den ikoniske Jægergårdsgade på Frederiksbjerg i centrum af Aarhus.

 

En erfaren ung mand

Den unge og ambitiøse kok har bl.a. erfaring som souschef på MASH ved Banegårdspladsen, som køkkenchef på den tidligere TGV Café og souschef hos den spanske tapasrestaurant, CANBlau, ved Klostertorv. Oliver Hjorth Hansen er uddannet kok hos Restaurant Ferdinand i 2010 og har altid vidst, at han ville være kok. “Jeg elsker, at forvandle gode, lokale råvarer til et velsmagende måltid –  selvfølgelig lavet fra bunden”, fortæller Oliver Hjorth Hansen.

 

Cafémad med ærlighed

Fokus på Rar Bar bliver lige netop dét. God, ærlig cafémad lavet fra bunden. Oliver Hjorth Hansen vil beholde mange af de klassiske caféretter på menukortet og videreføre det gode håndværk samt lave spændende sæsonprægede menuer på tavlemenuen, hvor man kan nyde en 3-retters menu til bare 250 kroner mandag til lørdag. Alle lørdage fremover vil Oliver Hjorth Hansen desuden lave en 6-retters menu til ”Seksløberen”, hvor han virkelig kan vise alle hans talenter og kreativitet og lave retter, som man normalt anser for langt over det niveau, man ser på en god café. De 6 retter til ”Seksløberen” vil koste  300 kroner pr. mand og kan kun bestilles til hele bordet.

 

Easy Sunday

Søndag er dagen, hvor en del restauranter og cafèer holder lukket. Sådan er det ikke på Rar Bar. Om søndagen vil konceptet være Easy Sunday, hvor Oliver vil lave en dagfrisk 2-retters menu til 180 kroner. Her vil han få afprøvet nye og spændende retter, som måske kan komme på menukortet senere.

Oliver Hjorth Hansen

Trods alt – ikke kun mad

Hos Rar Bar holdes der stadig fast i, at man altid kan komme forbi til en kop kaffe eller en øl, uden at skulle bestille mad. Allan Thallaug, den ene ejer bag Rar Bar fortæller, “Rar Bar skal være et behageligt sted at komme, ligegyldigt om man er ude efter en god kop kaffe, en iskold fadøl, en vellavet cocktail eller for at smage Olivers gode mad. Vi inviterer gerne alle mennesker indenfor.” Vi er sikre på, at med Oliver som hovedkraften i køkkenet, at der nok skal ske mange sjove og spændende ting på Rar Bar fremover.

DB_AarhusUpdate-bannerreklamer_3_930x180

Del artikel

Andre læser også