Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny restaurant i Guldsmedgade – masser af frisk fisk og smørrebrød

Af Line Ingwar Karlsen

Lokalerne husede før Kokkens fisk og delikatesser, hvor der, selvsagt, var meget fokus på fisk. Kvarteret er flot. Gaden, Guldsmedgade, er en af byens mest harmoniske. Den er intakt, endnu. Der var ikke mange siddepladser dengang, da det mest var mad ud af huset, man satsede på. For et par uger siden stod restauranten klar. Lokalerne er helt ombygget og nyindrettet. I al stilhed har Latinerkvarteret fået sig et nyt spisested. City Café er navnet. Umiddelbart signalerer ordet café, at det er en café. Mellem 11.00 og 16.00 er der café i lokalerne. Klokken 17.00 er der restaurant. Men du kan købe takeaway hele dagen, så definitionen på City Café er langtfra kun en café.

City Café i Aarhus_

Fisk, men ikke kun

Menukortet er centreret omkring fisk. Naturligt nok, da ejeren både er uddannet fiskehandler og kok. Men det er ikke kun fisk, du ser på menukortet. Oksefilet, perlehøne, pariserbøf, omelet og smørrebrød. Der er et frokostkort og et aftenkort. Retterne skifter, eller de fleste af dem. Priserne begynder ved 55 kroner op til en oksefilet med det hele til 215 kroner. Alt i alt ser priserne venlige og sympatiske ud.

Som opstartstilbud har City Café 3 valgfrie retter til 200 kroner. Et slagtilbud der vil noget. Men som ejeren fortæller os, så skal det ses som markedsføring, da han sætter penge til på det. Men han ønsker at give gæsteren en mulighed for at smage, hvad de kan.

Indretningen hos City Café i Aarhus_

Det kræver lidt tid

Folk skal lige vænne sig til, at der ikke er fiskehandel der mere. Mange kommer stadigvæk efter de hjemmelavede retter, som Kokkens fisk og delikatesser var kendt for. De er der stadigvæk, selv om navnet er ændret. Både fiskesuppen, stjerneskuddet, fish’n chips og fiske-tapas er som altid. Men nu er det et “rigtigt” spisested med lys, tallerkner og vinglas på bordene.

tapasdisken City Café i Aarhus_

Rammerne fejler ikke noget, og lad os håbe, at maden er lige så god, som da det hed Kokkens fisk og delikatesser. Den skal helt sikkert prøves.

 

Rød streg

City Café

Guldsmedgade 17
8000 Aarhus C
Tlf: 86132013
Email: kontakt@citycafe.dk
Web:

 

Åbningstider
Mandag: 11-16
Tirsdag – Onsdag: 11-21
Torsdag – Lørdag: 11-22
Søndag: Lukket

Rød streg

 

Del artikel

Andre læser også