Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny restaurantchef på Restaurant MellemRum

Af anders@sommersangdigital.dk

Ejerne af MellemRum, Kim Thygesen og Allan Thallaug, er stolte af, at kunne offentliggøre ny restaurantchef på Restaurant MellemRum pr. 1. maj 2015. De har ansat den 38-årige Peter Aaen som restaurantchef.

 

Peter er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men blev udlært tjener i 2008. Peter har sidenhen arbejdet som tjener/restaurantchef på bl.a. Café og Restaurant Kolvig og Hotel Dagmar i Ribe, Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia samt som sommelier i Vinbaren på Oslobåden. Peter er desuden medlem af Dansk Sommelier Forening, som en af få, med direkte adgang til at bære deres Guldnål. Normalt skal der bæres en juniornål i 2 år, inden man bliver sommelier, men Peter klarede optagelsesprøven med så flot resultat, at han hoppede denne periode over.

 

Han har også bestået eksamen på Vinakademiet i 2010 og er ligeledes i gang med level 4 i WSET. Der kan også nævnes, at Peter er glad for specialøl og har gennemgået Beverage Academy Denmarks diplom om øl. Tidligere har Peter ejet og drevet en vinbutik og er udpræget vin- og spiritusnørd, så han tager gerne imod udfordringer om smagning og viden indenfor alle disse kategorier.

 

Både Kim Thygesen og Allan Thallaug er overbeviste om, at den erfaring og professionalisme Peter kommer med, vil være med til at opretholde den gode stil og stemning, som Restaurant MellemRum har at byde på. Hans sans for detaljer og perfektionistiske tilgang til restaurationsbranchen vil uden tvivl være med til at give vores gæster den perfekte aften hos os.

 

Peter Aaen

Del artikel

Andre læser også