Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny rute fra Aarhus Airport: Direkte fly til Mallorca 

Af anders@sommersangdigital.dk

Århus Charter introducerer rute med SAS fra 5. maj til og med efterårsferien.

 

Onsdag meldte Aarhus Airport ud, at man til april åbner en ny rute til Nice, og torsdag er der igen nyheder for de rejseglade østjyder.”Vi har fra vores gæster haft stor efterspørgsel på at kunne kombinere strandferie med en dejlig storby, og vi kommer nu vores gæster i møde med direkte fra Aarhus Lufthavn at tilbyde rejser til skønne Palma Nova beliggende ca. 15 kilometer fra Mallorcas fantastiske metropol Palma.”

 

Sådan siger bureauchef Henrik G. Jensen hos Århus Charter i forbindelse med introduktionen af en ny rute fra lufthavnen i Tirstrup. Ruten åbner 5. maj og lukker igen efter efterårsferien, oplyser Århus Charter i en pressemeddelelse.

 

Ifølge rejsebureauet er østjyderne allerede godt i gang med at bestille rejser til sommeren. ”Der er i øjeblikket meget stor travlhed med bestilling af sommerrejser til 2018. Vi ser en stigende tendens til, at vores gæster ønsker at sikre sommerferien i god tid, og mange af vores gæster nåede ikke at få plads på den ønskede rejse i sommeren sidste år. Vi er derfor glade for, at vi nu har mulighed for at kunne tilbyde vores østjyske gæster flere muligheder med endnu en flot sommernyhed fra Aarhus Airport,” siger Henrik G. Jensen.

 

Århus Charter kan allerede nu se, at salget rejser er stigende i 2018. ”Vi har derfor også indkaldt ekstra personale til at modtage rejsebestillinger fra vores gæster,” slutter Henrik G. Jensen.

Del artikel

Andre læser også