Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny stor restaurant åbner med udeservering i Storcenter Nord

Af anders@sommersangdigital.dk

USA’s femte største burgerkæde Carl’s Jr. åbner til foråret endnu en restaurant i Aarhus efter en god modtagelse i Bilka Tilst. Langt flere aarhusianere får nu mulighed for at sætte tænderne i de saftige flammegrillede burgere fra USA’s femte største burgerkæde, når Carl’s Jr. åbner sin anden restaurant i Aarhus – i Storcenter Nord.

 

Plads til ca. 135 burgerglade

Det er en speciel restaurant for Carl’s Jr. Det er den 8. Carl’s Jr. i Danmark, men den adskiller sig, fordi alle de andre restauranter ligger i forbindelse med hypermarkedet Bilka. Den nye restaurant får plads til ca. 135 burgerglade gæster suppleret med udeservering i de lunere måneder. Det er vores første stand alone-restaurant i et center, og vi har store forventninger. Restauranten har en fantastisk beliggenhed ved et af centrets samlende torve, og samtidig kommer vi til at have gode muligheder for udeservering, siger Head of Franchise Michael Hald.

 

Det familievenlige storcenter

Dansk Supermarked Group, der har rettigheden til Carl’s Jr. restauranter i hele landet, har store planer og glæder sig til at høste erfaringerne fra Storcenter Nord. Vores restauranter skal være, hvor shopperne er – om det så er på byernes strøg, i centrene eller ved motorvejsafkørslerne. Vi har en stor udrulningsplan, og forventningerne til 2017 er høje, siger Michael Hald.

Et godt match

Den amerikanske burgerkæde, der er blevet kendt verden over under sloganet ’Eat like you mean it”, passer godt ind i Storcenter Nord, fastslår centerchef Hans Jørn Timm. Vi er et godt match. Carl’s Jr. er en rigtig god familierestaurant, og Storcenter Nord er i forvejen familiernes storcenter med bl.a. byens største gratis legeland. Vi har altid manglet en burgerrestaurant, og det passer os godt, at det er Carl’s Jr., som folk ikke lige finder på ethvert gadehjørne, siger centerchefen. Efter en ombygning rykker restauranten ind, hvor der tidligere var Rasmus Klump Restaurant.

Lækre burgere og fri refill på sodavand

Over hele verden har den amerikanske burgerkæde udviklet sig til at være et ultimativt mål for burgerentusiaster, og Carl’s Jr. er da især også kendt for velsmagende burgere fremstillet af 100% oksekød, hvor bøffen grilles over åben ild for at bevare saft og smag. Ud over burgerne er kæden kendt for sprøde Chicken Tenders, som fremstilles af hele stykker kyllingebryst og håndpaneres og tilberedes friske i restauranten – for slet ikke at tale om milkshakes, som er lavet af rigtig vaniljeis. Serviceniveauet i Carl’s Jr. er højt, og restauranten adskiller sig på flere måder fra sine konkurrenter, fx ved at maden først færdiglaves i det øjeblik, gæsten bestiller, og menuen efterfølgende bliver serveret ved bordet, ligesom gæsterne må tage al den sodavand, de kan drikke.

Carl’s Jr.

Del artikel

Andre læser også