Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Over 1.500 spisesteder har nu det økologiske spisemærke

Af anders@sommersangdigital.dk

Mere end 1.500 spisesteder i Danmark har nu det økologiske spisemærke i enten guld, sølv eller bronze. Økologien har i dag bredt sig til så mange professionelle køkkener, at Økologisk Landsforening og Messecenter Herning har reserveret en hel hal til økologi, når FoodExpo åbner dørene i weekenden.

 

Mere end 1.500 restauranter, caféer, kantiner og institutionskøkkener har nu det økologiske spisemærke i enten guld, sølv eller bronze – som dokumenterer hvor stor en del af maden, der er økologisk. En stribe øko-spisemærker vil blive overrakt, når den store foodservice-messe, Foodexpo, løber af stablen i Messecenter Herning fra søndag til tirsdag. Her får økologien sin helt egen hal.

 

Økologi fra land til by i ØKOhallen

I den økologiske hal på Foodexpo kan man se og smage på et bredt udvalg af økologiske produkter, møde producenterne bag de økologiske råvarer og se en bid af øko-landbruget. Og i løbet af messens tre dage kan man på ØKO-hallens hovedscenen bl.a. opleve en række shows med kendte personer fra den gastronomiske verden som Søren Ejlersen fra Aarstiderne, Nicolai Kirk kendt fra DR2-programmet ’Nak & Æd’ og Claus Holm fra TV2’s ’Go’ Appetit’.

 

Et samlingspunkt

Økologi fylder efterhånden så meget på danskernes tallerkner og i storkøkkenernes gryder, at det er på rette tid at dedikere en hel hal til økologien på Foodexpo. Hallen vil være samlingspunkt for hele den økologiske branche og rumme alle vinkler på det økologiske måltid – fra land til by, siger Torben Blok, Foodservicechef i Økologisk Landsforening.

 

Spisehus med både hospitalssenge og michelin-kokke

Bliver man sulten, kan man få et indblik i spektret af økologiske måltider serveret i autentiske omgivelser ved at besøge Spisehuset. Som gæst ved man ikke på forhånd, om man bliver placeret i Michelin-restauranten Substans eller et sengeafsnit fra Randers Regionshospital, som bliver genskabt i hver sin ende af Spisehuset.

 

Generel fokus

Økologien har bredt sig til alle dele af fødevarebranchen. Lige fra det økologiske gourmetmåltid til den økologiske hospitalsmåltid – fra hvide duge til hospitalssengen. Og med Spisehuset ønsker vi at tydeliggøre, at økologi er relevant og interessant, uanset hvilket køkken man arbejder i. Udvalget og kvaliteten af de økologiske varer i dag gør det muligt at lave økologiske måltider til alle scenarier, påpeger Torben Blok.

 

ØKOdagen kulminerer med Økotræf

På Foodexpos anden dag, mandag den 7. marts, er hele messen dedikeret til økologi med den såkaldte ØKOdag, der om aftenen kulminerer med et stort Økotræf. Skuespiller og instruktør Hella Joof vil være konferencier for aftenen, hvor Årets Økopris bl.a. vil blive overrakt, og Mads Steffensen og øko-panelet vil diskutere nogle af økologiens udfordringer.

 

Se hele programmet for ØKO-hallen

 

 

Del artikel

Andre læser også