Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Østjysk oste-innovatør hædret med ny Øl og Mad Pris

Af anders@sommersangdigital.dk

Foreningen Danske Ølentusiaster har taget initiativ til en ny pris, Øl og Mad Prisen, som hylder samspillet mellem øl og mad. Første modtager af den netop indstiftede pris er oste-innovatør Mads Østergaard-Clausen, som er udviklingschef for Arlas gastronomiske oste-flagskib, Arla Unika. Prisen blev overakt af formanden for Danske Ølentusiaster fredag den 4. september ved Food Festival på Tangkrogen i Aarhus.

 

Arla Unika er kendt for sin ost. Blandt de mere opsigtsvækkende tiltag er et innovativt samarbejde med bryggeriet Mikkeller, som er en af grundene til, at Danske Ølentusiaster har valgt at hædre Mads Østergaard-Clausen med den nye Øl og Mad Pris.

 

”I Danske Ølentusiaster mener vi, at øl er den bedste ledsager til ost. Og Mads har om nogen været med til at profilere samspillet mellem ost og øl, ikke mindst i kraft af det spændende samarbejde og innovative parløb med Mikkeller. Det er en ny måde at tænke øl og ost på, og Arla Unika er med Mads i front gået forrest med at udvikle området,” siger Anne Lise Knørr, formand for Danske Ølentusiaster og del af juryen.

Danske Ølentusiaster har taget initiativ til en ny pris, Øl og Mad Prisen, som hylder samspillet mellem øl og mad

”At opdage og udvide det særlige samspil mellem øl og ost, sammen med Mikkeller, har været en både energisk og inspirerende oplevelse. De vilde drenge i ølland flytter grænserne for hvad øl er, og det er min drøm at gøre det samme med ost og mad lavet af mælk,” siger Mads Østergaard-Clausen fra Arla Unika.

 

Baggrunden for den nye pris

”Formålet med Øl og Mad Prisen er at stimulere kokke, bryggere og folk ude i de små hjem til at udforske de rige muligheder for smag og aroma, som øl og mad rummer sammen. Vi ønsker som forening at højne både hverdagsmaden og gourmetkøkkenet med øllet som naturlig ingrediens. Og i Mads’ arbejde med Arla Unika har han tydeligt demonstreret, at han favner både det folkelige og det eksklusive. Vi håber derfor, at prisen kan være med til at motivere andre fødevareproducenter, ikke kun mejerier, til at følge i sporet på Arla Unikas intelligente måde at kombinere øl og ost.”

Øl og Mad Prisen blev uddelt for første gang fredag den 4. september under Danmarks største madfestival Food Festival i Aarhus.

 

Fakta om Mads Østergaard-Clausen

Mads Østergaard-Clausen er bosat i Odder mellem Skanderborg og Aarhus. Han har en fortid som mejeriingeniør og er i dag udviklingschef for Arlas gastronomiske flagskib, Arla Unika.  Som udviklingschef er Mads ansvarlig for at udvikle og teste nye produkter til Arla Unikas sortiment af specialoste og mejeriprodukter i særklasse.

 

Del artikel

Andre læser også