Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Officiel åbning af Aarhus’ nye iværksætterhus, Culture Workspace

Af anders@sommersangdigital.dk

Uffe Elbæk kommer og klipper snoren, når det spritnye iværksætterhus ‘Culture Workspace’ officielt åbner på fredag. Alle er inviteret fra kl. 13.15 og frem.

 

Culture Workspace fungerer som et samlende økosystem og vækstgenerator for det hastigt udviklende iværksættermiljø i Aarhus – og resten af Danmark. Det helt centrale ved Culture Workspace er at iværksætter-vækstlaget selv har skabt projektet, og den bæredygtige bottom-up-energi er altså drivkræften i et af Danmarks mest ambitiøse iværksætterprojekter.

 

På fredag er der officiel åbning, hvor Uffe Elbæk kommer forbi for at klippe snoren og siger nogle ord om Aarhus, iværksætteri og projekter som Culture Workspace. Der vil være havnebajere og mad fra vores naboer fra Havnens Perle og åbent hus med rundvisninger fra husets beboere.

 

Der vil være rig mulighed for at:

få en snak med husets seje virksomheder

få en rundvisning i hele bygningen

få en snak med vores seje Office Manager

lære mere om Aarhus havn og dens historie

møde seje ligesindede kreative virksomheder og iværksættere

netværke med professionelle branchefolk

få en snak med Uffe Elbæk, DK’s mest iværksætterfokuseret politiker

 

Det praktiske:

Hvor: Sverigesgade 6 (lige ved molslinjen)

Hvad koster’et: Kolde øl og lune receptions-hapsere er gratis

Hvem: Alle gæster modtages med åbne arme

Hvad: Reception for byens nye kreative iværksætterhus

Hvornår: Den 25. nov fra kl 15.00-19.00

Hvorfor: Culture Workspace er huset for byens kreative iværksættere, og derfor skal vi alle byde det nye skønne miljø velkommen.

Culture Workspace

Del artikel

Andre læser også