Retningslinjer for god og sober tone i debatten!

Nogle gange bliver der gået hårdt til den i debatten. Til tider også for hårdt. Derfor har vi været nødsaget til at lave nogle retningslinjer. På Aarhus Update kan du komme med kommentarer til en række anmeldelser, artikler og debatter. I det følgende har vi skitseret vilkårene for kommentarer og debatter, så vi kan skabe de bedste rammer for en god og konstruktiv debat på vores site.

Redaktionen på Aarhus Update forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra indlæg i debatten. Følgende vil blive slettet:

 

  • Kommentarer som er skrevet i en unødig, grov tone
  • Kommentarer som er i strid med gældende lovgivning
  • Kommentarer som er racistiske eller injurierende
  • Kommentarer som udleverer personlige oplysninger
  • Kommentarer som indeholder personangreb pårestauratører, annoncører eller andre personer
  • Kommentarer som kun har det formål at give en kollega dårlig omtale
  • Kommentarer som er uvedkommende eller irrelevante for debatten

 

Indlæg i debatten og blogkommentarer skal holde sig til emnet. Gå efter bolden og ikke personen. Redaktionen eller den person, som kommenterer på et indlæg, afgør løbende og fra sag til sag, hvad der er acceptabel opførsel.

Vi opfordrer læsere, der ser en kommentar, som er upassende, til at rapportere det til os, så vi sammen kan opretholde en god debat. Smid os en mail på red@aarhusupdate.dk.

Vi forbeholder os retten til at lukke en debat, når den er blevet uaktuel eller er løbet af sporet.

Ved at kommentere og aktivt skrive debatindlæg accepterer du, at Aarhus Update herefter frit kan offentliggøre dit indhold på www.aarhusupdate.dk.

Du indestår til enhver tid for, at du er den ophavsretslige ejer af det indhold, du måtte vælge at publicere i kommentarer eller debatindlæg.

Du er til enhver tid selv personlig ansvarlig for alt, hvad du publicerer på www.aarhusupdate.dk, og for at du vil holde Aarhus Update fri for eventuelle krav fra tredjeperson som følge af din publicering.