Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev Crowbar og gå ikke glip af den sidste udgave af Pop Revo Festival…

Af anders@sommersangdigital.dk

Oplev Crowbar og gå ikke glip af den sidste udgave af Pop Revo Festival. Uge 20 på Atlas og Voxhall

 

Crowbar

Dato: 18.05.16

Tidspunkt: 19/20 (døre/koncert)

Sted: Atlas

Genre: Metal

Link til arrangement: 

 

Amerikanske Crowbar sammenblander ekstremt tunge, langsomme og knugende elementer med momentvis hård og hurtig hardcore punk i deres demonstrative sludgemetal.

 

Crowbar blev dannet i New Orleans i slutningen af 1980’erne, men kaldte sig indledningsvist diverse andre navne – først i midten af 1991 lagde man sig fast på Crowbar. Samme år albumdebuterede bandet med “Obedience Thru Suffering”, der den dag i dag af mange stadig betragtes som gruppens ypperste udspil. Med den selvbetitlede toer fra 1993 fik Crowbar et vist internationalt gennembrud takket være singlerne “All I Had (I Gave)” og “Existence Is Punishment”. I perioden 1995-2005 udgav Crowbar yderligere seks album jævnt fordelt over årene, men herefter blev der udgivelsesmæssigt stille omkring bandet, der dog turnémæssigt ingenlunde lå på den lade side. Lige nøjagtig på seks års-dagen for “Lifesblood For The Downtrodden” (2005) gjorde gruppen omsider albummæssigt comeback med “Sever The Wicked Hand” (2011), og i 2014 fulgte bandets seneste album, “Symmetry In Black”.

crowbar 2

Crowbar, der betragtes som et sludgemetal-genrens mest indflydelsesrige navne, har igennem tiden gennemlevet adskillige udskiftninger i besætningen, men sanger, rytmeguitarist og stiftende medlem Kirk Windstein holder fast og er således endnu ombord.

 

Tyk streg

Pop Revo

Dato: 20.-21.05.16

Tidspunkt: 19/20 (døre/koncert)

Sted: Atlas + VoxHall

Genre: Rock

Link til arrangement: 

 

“And death? I believe that the purpose of death is the release of love.” – Laurie Anderson. Temaet for den 13. udgave af Pop Revo er “Friends”. Det bliver samtidigt sidste gang, man får mulighed for at komme til Pop Revo, da Pop Revo 2016 bliver den sidste festival. Siden 2004 har festivalen været en gigantisk del af vores liv og har budt på oplevelser, vi aldrig nogensinde glemmer. Da festivalen i tidernes morgen blev søsat, var det ud fra et ønske om at præsentere nogle af vores yndlingsbands, der ikke ellers ville spille i Danmark, hvis ikke vi selv satte et show op.

pastels 2

At vi her 12 år senere skulle sidde med et CV, der tæller legendariske kunstnere som Television Personalities, The Bear Quartet, The Clientele, The Pop Group, Momus og Comet Gain havde nok ingen turdet håbe på. Det har været ufatteligt sjovt at også være med til at præsentere et dansk publikum for dengang ukendte navne som Grimes, Caribou, Whitest Boy Alive, The Radio Dept. og Future Islands.

 

Pop Revo opstod ud fra venskabet mellem Nikolaj & Björn, der været eneste faste konstant. Hvad vi ikke vidste dengang, var at mange af de optrædende bands, endte med at blive venskaber, både til os og festivalen, men også på kryds og tværs. Pop Revo har fået bands til at dannes og sågar til at gendannes. Det er den magi, vi føler er unik for festivalen, og som vil blive hyldet med denne sidste festival. Det er i sig et mirakel, at festivalen med sin alternative profil og “bløde” værdisæt, har overlevet i alle disse år.

 

Det er os selv, der har selv har besluttet at tiden er inde, så der er ikke tale om, at håndklædet bliver kastet i ringen, og dette er ikke en tid til at begræde. Snarere en årsag til at fejre det historiske aftryk festivalen har afsat, og den nysgerrighed og personlige tilgang, som vi håber, andre kan finde inspiration i. Så nye venskaber kan knyttes gennem musik, og Pop Revos kan leve videre. Programmet til Pop Revo vil bære præg af at det er det sidste, og der vil være mange brikker, som vil give mening for den, som fulgt puslet siden begyndelsen.

 

Program

Seth Bogart

The Space Lady

Julien Baker

Lust For Youth

Yung

Kikagaku Moyo

Cavern Of Anti-Matte

LUH

Useless Eaters

Mueran Humanos

Day Wave

Housewives

First Hate

Tears

Häxxan

Modest

Værket

Neil Hagerty & The Howling Hex

Starcrash

The Pastels

 

Del artikel

Andre læser også