Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Samia Lindschov Hansen: Hvorfor er det så svært at finde kvalificeret arbejdskraft?

Af anders@sommersangdigital.dk

Vi har modtaget et opråb fra Samia Lindschov Hansen. Det er yderst relevant og tankevækkende.

 

Der var engang, hvor restaurationsbranchen var en livsstil. Er den tid ovre? Engang hvor man med stolthed fortalte, hvor og hvem man arbejdede for. Det ser man sjældent i dag. Er det et overstået kapitel, der nu kun er at finde i udlandet?

 

Det overrasker mig, at der ikke ligger en hel stak ansøgninger på chefens kontor. Jeg er selv faglært kok og tjener. Før jeg blev tjener, havde jeg en drøm om at arbejde på en toprestaurant. Det var ambitiøst, men jeg turde ikke sende en ansøgning. Hvorfor mon? Jeg troede ikke, jeg var god og dygtig nok. Hold kæft, hvor var jeg dum!

 

Du kan godt!

Jeg troede, jeg skulle kunne det hele, inden jeg søgte. Niveauet på de bedste restauranter er højt, men du skal ikke kunne det hele fra dag et. Du skal vise interesse og vilje til at lære. Men det skal man jo alle steder. Du vil aldrig blive smidt ud i noget, som du ikke mestrer. Især på de bedste restauranter får du god instruktion, uddannelse og viden. De sætter en ære i at uddanne dig. Det er, efter min mening, det mest trygge sted at tage en uddannelse og et arbejde.

 

Masser af muligheder

De folk, du arbejder med, er meget ofte folk, der lever og ånder for deres fag. Du har derfor mulighed for at blive god, og måske én af de bedste. Hvis du da selv gider. Det er en branche fyldt med muligheder, men også en branche, hvor både gode og dårlige restauranter kommer i samme båd. Det er ikke fair, da der er kæmpe forskel på, hvad du lærer på den bedste restaurant, og hvad du lærer på den dårlige restaurant, hvis du i det hele taget lærer noget der.

 

Min drøm

Jeg tog min tjeneruddannelse på Frederikshøj i Aarhus. Det var utrolig hårdt. Det vil jeg gerne indrømme, men det var endnu mere fedt, end det var hårdt. Faktisk var jeg så motiveret for min uddannelse, at jeg glemte, hvor meget jeg lærte. Efter min uddannelse blev jeg restaurantchef, også på Frederikshøj. Det har været nogle fantastiske år i mit liv, som jeg på ingen måde, vil have været foruden. Nu er jeg gravid, og er derfor ikke på restauranten længere. Men jeg savner den, hver eneste dag. Måske virker det underligt at savne en restaurant, men det gør jeg altså.

 

Frederikshøj fik i år en velfortjent Michelinstjerne. Man kunne håbe på, at de får en mere næste år. Denne stjerne har ikke givet forretningen mindre at lave. Så til alle jer, der går med ild i maven og gerne vil have muligheden for at blive én af de bedste. Elever og udlærte kokke og tjenere – SEND EN ANSØGNING!!!

 

Del artikel

Andre læser også