Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

UNDGÅ P-BØDER TIL DHL STAFETTEN

Af anders@sommersangdigital.dk

Mere end 45.000 motionister skal i næste uge til og fra Mindeparken henover de tre DHL-dage, så der bliver rift om de ledige p-pladser. Læs her, hvor du må parkere, og se på kortet, hvor du risikerer at få en hilsen i forruden.

 

Traditionen tro er der mulighed for parkering på Jysk Væddeløbsbane og skråparkering på Kongevejen – fra Tangkrogen og op til Marselisborg Slot. Endelig er der parkeringspladserne ved Tangkrogen og på Skovbrynet (se kort).

 DHL STAFETTEN - parkering

Parkér på selve travbanen

I år bliver der mulighed for at parkere på selve væddeløbsbanen, så Jysk Væddeløbsbane kan i år aftage endnu flere biler end de tidligere år. ”Vi glæder os over, at Jysk Væddeløbsbane har åbnet op for parkering på selve travbanen. Det kan både DHL Stafetten og de mange andre store events i Mindeparken få gavn af i fremtiden” fortæller trafikansvarlig hos Aarhus Motion Helge Meier. Derudover lyder opfordringen fra løbsarrangøren: Sørg for at fylde bilerne op, tag cyklen hvis muligt og benyt jer endelig af de gratis shuttlebusser.

DHL STAFETTEN

Gratis shuttlebusser

Der kører shuttlebusser i pendulfart fra Park Allé til Mindeparken fra kl. 16.00-18.00. Retur igen fra Mindeparken kl. 21.00-23.00.

 

Aarhus Motion skaber begivenheder, der sætter gang i benene. De står bag flere velkendte motionsarrangementer i Aarhus; herunder DHL Stafetten, BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon, Vinterløbene, name it Børneløbet, Ree Park Safari Run og Aarhus Mountainbike Challenge. Aarhus Motion sender hvert år 85.000 danskere ud at løbe, gå og cykle.

 

DHL Stafetten FAKTA

  • DHL Stafetten afholdes den 15., 16. og 17. august
  • DHL Stafetten afholdes for 35. gang
  • Stafetten har omkring 45.000 deltagere
  • Stafetten hed indtil 1993 Aarhus Stafetten
  • Mere end 900 frivillige fra foreninger i Østjylland tjener tilsammen cirka 800.000 til deres forening
  • DHL Stafetten er Danmarks næststørste motionsevent – kun overgået af DHL Stafetten i København
  • Arrangør er Aarhus Motion
  • Aarhus Motion støttede i 2016 de århusianske idrætsforeninger med mere end 3 millioner kroner
  • Der bliver i alt løbet 225.000 km over de tre dage

 

Del artikel

Andre læser også