Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Peter Belli på Fuglsøcentret: Sidste album og sidste tur med bandet

Af anders@sommersangdigital.dk

Siden dengang i 60erne hvor det hele startede, har Peter Belli givet tusindvis af koncerter, indspillet mere end 40 albums og kørt et ukendt antal kilometer rundt i landet for at optræde for publikum. Fødselsattesten siger 1943 – og i en alder af efterhånden 73 år, har Peter Belli besluttet sig for at skrue ned for tempoet. Men først efter endnu en stor tur rundt i Danmark – og efter at have indspillet dét ene album der bare skal laves: ”Det er efterhånden 10 og 12 år siden jeg lavede de to intime albums ”Sange fra Blomstersengen” og ”Når timerne bliver små”. Fra starten var ideen at lave tre albums der skulle høre sammen, det er bare først nu vi er klar til treeren. Det bliver igen med udvalgte danske sange – og i bruttotruppen har vi numre med bl.a. Magtens Korridorer, De Eneste To, Sys Bjerre, Marie Key og Ramus Walter. Vi går i studiet i slutningen af september – og efter planen udgiver vi albummet i midten af november.”

Peter Belli på Fuglsøcentret

Oven på det kommende album, lægger Peter Belli an til en sidste stor tur med det faste band De Rejsende: ”Hele næste år har vi sat af til at køre Danmark tyndt – og derefter tænker jeg så at køre band-bussen i garage. Jeg har mere eller mindre stået stand by de sidste 50 år, altid klar til spille overalt hvor de kaldte på mig. Men efter 2017 vil jeg kun spille udvalgte koncerter, hvor jeg føler at sammenhængen er rigtig. Det er hårdt altid at skulle stå klar med et toptunet band – og derfor vil jeg nu sige farvel til den del af karrieren, med en sidste stor tur rundt til spillesteder og festivaler.”

 

Peter Belli lægger vægt på at han ikke stopper helt med musikken: ”Det tror jeg aldrig kommer til at ske. For mig er det ligeså naturligt at synge som at trække vejret – og begge dele holder jeg nødigt op med… Men altid at være klar til at rykke ud – eller skulle sætte mig op til at indspille fulde albums, det siger jeg farvel til nu. Og gør det forhåbentlig med et rigtig godt album og nogle fantastiske koncerter med mit dejlige band. Hvad der så sker derefter, det kan kun tiden vise…”

 

Køb billetter her:

 

Del artikel

Andre læser også