Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse: Italienske Restaurant Piccolina er sig selv – tak for det!

Af anders@sommersangdigital.dk

Restaurant Piccolina ligger på Skolegyden midt i Aarhus, men kunne ligeså godt ligge i Italien. Ejerne, Salvora og Tanja, har fokus på den italienske madkultur og har samtidig formået at få restauranten til at emme af italiensk atmosfære. De tilbyder autentiske italienske retter, og de importerer en stor del af råvarerne fra Italien. Her er der basis for at få en lille bid af Italien.

Anmeldelse: Italienske Restaurant Piccolina er sig selv - tak for det!

Udsigten fejler ikke noget

Vi træder ind i restauranten og bliver mødt af en venlig tjener, som spørger, om vi har bestilt bord. Det har vi ikke. Vores besøg var en hurtig indskydelse, en søndag sidst på eftermiddagen. Der er ikke flere ledige pladser indenfor, men vi får tilbudt et bord udenfor. Heldigvis er vejret denne dag acceptabelt, så vi takker ja til et bord under åben himmel. Tjeneren kommer med tæpper til os, da der trods alt er er en lille smule blæst her mellem Domkirken og havnen. Vi synes faktisk det er meget hyggeligt at sidde her, hvor vi følger med i bylivet, og med kig til vandkunsten på havnen. Der er mange, der prøver springvandskunsten af. Voksne der hopper forsigtigt over strålerne og børn der går all in, og tager et ekstra brusebad.

Udsigten fra Piccolina i Aarhus

“Mine piger”

I menukortet kan man læse, hvorfor italienske Salvora har valgt navnet Piccolina. Det betyder ”lille pige” på italiensk. Han benytter her lejligheden til at nævne sin familie, og fortælle os andre, hvorfra restauranten har navnet. Vi får det her smukke billede af en italiensk storfamilie med papa for bordenden. Vi har fornøjelsen af, at have den ene af de fem piger som tjener, og det er vi fuldt ud tilfredse med.

Den italienske ejer på vej ind hos Piccolina i Aarhus

Vi vælger en starter, som vi deler. Det er Focacciabrød med frisk mozzarella, salt og cherry tomater. Meget smart, at der sammen med retten kom en pizzaskærer. Det gør det til en meget delevenlig starter. Brødet er lunt og den italienske mozzarella blød og tæt på smeltet. Denne type starter kan også fås i forskellige varianter, f.eks. med hvidløg, rosmarin eller med gorgonzola, men vi valgte den mere traditionelle, da var et godt kompromis for os alle.

Focacciabrød med frisk mozzarella, salt og cherry tomater hos Piccolina i Aarhus

Italiensk øl

Til maden vælger vi Italiensk øl Menabrea Ambrata. En dejlig italiensk øl, der passer godt til både focacciabrød og pizza. Den slår dog ikke helt til, så vi bestiller vi også en Peroni Gran Riserva Doppop Malto, en øl der absolut også kan anbefales til maden.

Anmeldelse: Italienske Restaurant Piccolina er sig selv - tak for det! Anmeldelse: Italienske Restaurant Piccolina er sig selv - tak for det!

Sprød bund

Vi bestiller alle pizza. Selvfølgelig forskellige, så vi kan smage lidt hos hinanden. Og der er mange at vælge imellem. Det bliver til en Pizza Tirolese der består af tomatsovs, mozzarella fiordilatte, røget lufttørret alpeskinke, champignon, rucola, pecorino ost og oregano. En dejlig velsmagende pizza med sprød og tynd bund som en “rigtig” pizza nu engang skal være.

Anmeldelse: Italienske Restaurant Piccolina er sig selv - tak for det!

Den anden er en ”Salciccia e Cipolla”, som er tomatsauce, mozzarella fiordilatte, salciccia pølse, rødløg og trøffelolie. Her vil jeg gerne fremhæve den super gode saliciccia pølse, som er en virkelig god smagsoplevelse. Kartoffelskiverne var jeg lidt spændte på, men hold da op, de gjorde sig godt på pizzaen.

Salciccia e Cipolla hos Piccolina i Aarhus - Aarhus Update

Den tredje og sidste pizza er en ”Prosciutto e funghi” med tomatsauce, mozzarella fiordilatte, kogt skinke, oregano og champignon. Den er vi også godt tilfreds med, og specielt velegnet til teenageren, der ikke vil have alt for meget forskelligt på sin pizza. Der er også mulighed for glutenfri pizza i alle varianterne, men den oplevelse gemmer vi til en anden gang.

Prosciutto e funghi hos Piccolina i Aarhus - Aarhus Update

Og vi skal nok huske at bestille bord næste gang vi kommer. Der er ellers plads til cirka 50 personer i restauranten, men der er mange, som har fået øje for Salvoras resataurant. Han har haft restauranten i snart tre år, og har ofte fuldt hus. Der er dog også mulighed for takeaway, og for køb af halvbagte pizzaer som kan færdigbages derhjemme. Et tilbud som mange benytter sig af.

Anmeldelse: Italienske Restaurant Piccolina er sig selv - tak for det!

Vores mening

Velsmag og autentisk italiensk stemning er nøgleord. Det er ikke billige pizzaer, men jeg mener at pizzaerne er pengene værd. Vi kommer også gerne igen for at smage lasagnen, den var udsolgt, hvilket vi tager som et godt tegn.

Eneste kritikpunkt er at sprødheden var svingende. Men heldigvis ikke noget med væske i midten af pizzaen.

En stor anbefaling er kun på sin plads her!

Café Piccolina
Skolegyde 8
8000 Aarhus C
Telefon 27 39 78 19
Hjemmeside

 

Del artikel

Andre læser også