Østbanetorvet: Ny pita & Burger Bar med flammegrillet lammeculotte og oksefilet

På Østbanetorvet ligger Fredes Flyvende Tallerken, Harmonien, Paustian plus der står en statue af Peter Sabroe (Morten Sabroes bedstefar). Sådan er det. Men den 10. august i år åbner der en ny pita- og burgerbar. Det bliver både restaurant og takeaway. Ikke af den type vi i forvejen kender. Dem er der i øvrigt også nok af i Aarhus. Nej, det bliver en ny slags, som vil retænke vores forhold til pita og burgere.

 

Pita & Burger Bar er navnet

Navne på restauranter og spisesteder i dag har det med at være mere specielle og underlige end forståelige. Tidens trend må det være. Man aner ikke, om det er en restaurant, et hudplejeprodukt eller en skocreme et navn refererer til. Men ejerne her har valgt et navn, som fortæller, hvad de laver. Her handler det om pita og burgere. Intet andet. Så derfor er navnet, Pita & Burger Bar. Befriende enkel.

Den helt store renovering

Før i tiden husede lokalerne et søvnigt pizzaria af den knap så gode slags. Den tid er ovre. Den nye ejer har valgt at rydde hele lokalet og starte fra bunden. Renoveringen er ved at lakke mod enden, men der mangler lidt endnu. Alt er nyt. Der bliver 12 til 15 siddepladser, men man satser også på takeaway.

 

Marineret lammeculotte og oksefilet

Alt hos Pita & Burger Bar bliver hjemmelavet. Da jeg spurgte ejeren om, hvor meget der var hjemmelavet, blev han nærmest fornærmet over spørgsmålet. Alt, på nær ketchup og pomfrit-sauce, var hans svar. Alle dressinger, aioli, og hvad de ellers bruger, er hjemmelavet. Brødet er også hjemmebagt og ikke færdigkøbt. Kødet er udskæringer som lammeculotte og oksefilet. De marinerer det selv, og griller det over en flammegrill, så det får den “rigtige” grillsmag.

 

Opgør med hakket oksekød

Alle kender til hakkebøffen. Både den gode og saftige, men også den tynde, tørre og kedelige. Det vil folkene på Pita & Burger Bar gøre op med. Her får du ikke hakket okse i dine burgere. Her griller de skært og marineret kød, og skærer det efterfølgende i små stykker, som de kommer i deres burgere. Det skulle være en helt unik smagsoplevelse, ifølge ejeren. Vi glæder os til at smage burgerne. I øvrigt bliver de ikke håndholdte. De bliver serveret på et skærebræt med kniv og gaffel. Men dermed ikke sagt, at de ikke kan spises håndholdt, men det er ikke udgangspunktet.

 

Pita & Burger Baren åbner den 10. august.

Pita & Burger Bar

Pita & Burger Bar

Østbanetorvet 3
8000 Aarhus
Telefon: +45 86 19 60 50

 

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

Én kommentar til “Østbanetorvet: Ny pita & Burger Bar med flammegrillet lammeculotte og oksefilet”

  1. henrik Pedersen

    Torvet i Øst har da osse lige fået en Pladebutik.

    Svar

Skriv et svar