Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Progressive nordmænd –  genreblanding og improvisation  

Af anders@sommersangdigital.dk

Den 14. april gæster norske Cloroform VoxHall. De blander, uden den fjerneste tøven, genrer som metal, rock og jazz tilsat masser af improvisation. Resultatet er et hårdtslående, progressivt og kontroversielt udtryk.

 

Cloroform, der efterhånden har 17 år på bagen, udgøres af tre særdeles højkompetente herrer – John Erik Kaada, Børge Fjordheim og Øyvind Storesund. Førstnævnte har udgivet flere solo-album under navnet KAADA og hører til Norges mest anerkendte og respekterede filmkomponister – hertil kommer, at han har arbejdet tæt sammen med Mike Patton og i øvrigt har udgivet flere solo-plader på netop Pattons pladeselskab, Ipecac.

 

Fjordheim har i en årrække indspillet og optrådt med Morten Abel, og i øjeblikket spiller han trommer for blandt andre Sivert Høyem og Monica Heldal – samtidig driver han studiet Electrölud i Stavanger, lige som han har produceret musik for en række helt store navne; herunder Kylie Minogue. Storesund er én af Norges mest respekterede improvisations-musikere. Han har i mange år spillet med Frode Gjerstad Trio, lige som han har turneret med musikere og komponister såsom Peter Brötzmann, Christian Wolff og Pauline Oliveros; derudover var han bassist i hedengangne Kaizers Orchestra.

 

Cloroform er her i 2016 aktuelle med deres første album i adskillige år.

 

Sted: VoxHall

Dato: 14. april 2016

Pris: 140 kroner

Billetsalg: Fondenvoxhall.dk

 

VoxHall
Vester Allé 15
8000 Aarhus C
Telefon: +45 87 30 97 97

 

Cloroform på Voxhall

 

Del artikel

Andre læser også