Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Restaurant holder åben juleaften – med gratis mad til økonomisk trængte familier

Af anders@sommersangdigital.dk

I Danmark er der en del børnefamilier, som ikke har ressourcerne til at holde juleaften med god hjemmelavet og velsmagende mad. Dermed kan forældrene ikke give deres børn den juleaften, de har drømt om. Det er der, heldigvis, nogle, der ikke har det godt med og griber til handling. Der er mange måder at hjælpe på. En af dem er, at lave et arrangement selv. Det har der før været i Aarhus. I år er det Restaurant Al Meza i Frederiks Allé i Aarhus, som vil gøre en forskel. For de gode og hjertevarme folk på Restaurant Al Meza betyder juleaften tryghed, nærvær, hygge og god mad. Det deler de ud af i år.

 

Alt er gratis

Den 24. december klokken 18.00 åbner Restaurant AL Meza dørene. De vil fylde hele restauranten med gæster, som ikke selv har råd til at give deres børn en god juleaften. Alt julemad og drikke er gratis. Aftenen slutter 23.00, eller før hvis nogen skal hjem og i seng. Restauratøren og personalet, vil lave hjemmelavet mad. De vil være værter hele aftenen og give deres opmærksomhed og kærlighed til gæsterne. Ingen skal føle, de ikke er velkomne.

 

Klassisk dansk julemad

Gæsterne får serveret juleand med det klassiske tilbehør og risalamande med varm kirsebærsauce. Der er et bord til hver familie. Ud over maden får hver familie serveret en flaske vin, og der er selvfølgelig sodavand til børnene. Ejeren af Al Meza er der selv. Der er også to ansatte, som har valgt at arbejde gratis i den gode sags tjeneste. De er enige om, det er en speciel dag for alle, og det varmer i hjertet at være med til at gøre en forskel.

Vigtigt – ring og bestil bord

Det er meget vigtigt, at bestille bord i forvejen. Vil du og din familie benytte jer af det gratis tilbud, som Restaurant AL Meza giver, så skal du ringe på telefon 86 19 51 46 og bestille bord. Det er vigtigt, da Al Meza vil være sikre på, at der er plads til alle.

 

Restaurant Al Meza

Frederiks alle 59
8000 Aarhus C
Telefon: 86 19 51 46

Website:

 

 

Del artikel

Andre læser også