Restaurant MellemRum – Gourmetklasse hvor alle kan være med

Når du går op ad den lille trappe fra Fredens Torv, fornemmer du en god og varm atmosfære. På trappen er der lys, indbydende dekorationer, vinflasker og en gammel rugbrødsskærer. Alt i alt, er det en indbydende og charmerende modtagelse. Vi tog forbi Restaurant Mellemrum for at lave en madanmeldelse.Restauranten ligger i en af Århus’ relative gamle bygninger, hvor der er højt til loftet og rustikke vægge. Farvestrålende kunst på væggene, men også på borderne, som giver restauranten et moderne og anderledes indtryk.

Restaurant MellemRum

Køkkenet er ikke på nogen måde fanatisk nordisk – men der ikke tvivl om, at det er det nordiske køkken der er omdrejningspunktet. Vi ser inspirationen fra den franske og italienske køkken flere gange, men mixet med det nordiske køkken giver udsøgte smagsoplevelser.

Mellemrum kører fast med et godt tilbud. Du får 3 retter til kun 250 kroner. Det eneste du skal gøre er, at være færdig med middagen senest kl. 19.00.  Menukortet er enkelt – 4 forretter, 4 hovedretter samt ost og dessert. MellemRum har også en tasting-tallerken og en menu, hvor du kan vælge op til 5 retter med eller uden vin. Vi valgte at prøve denne menu, plus et par a la carteretter.

Præcision med råvarerne – Mad i superligaen

Hurtigt ankom der en flaske iskold vand, en lille kurv med tre slags lækkert nybagt brød, kikærter med hvidløg, kryddermayonnaise og smør.

Brødkurv med tilbehør på Restaurant Mellemrum

Forretten på Mellemrummenuen var svampevelouté serveret med røget torsk og med ristede svampe samt dehydreret tomat. Her får du en smagsoplevelse der vil noget – en flot røget torsk løfter smagen og giver et modstykke til de små ristede kantareller. De dehydrerede tomater har en gennemtrængende smag, som jeg sjældent har oplevet

Den anden forret var en saltet laks med letrøget lakrids. Den kom med æble og grillet peberfrugt i estragonmarinade som tilbehør. Laksen var tilpas saltet og den røgede lakrids gjorde laksen til en anderledes smagoplevelse – men absolut en af de gode. Anretningen og selve kompositionen på tallerkenen var vellykket. Portionen var pæn stor, men da smagen var i særklasse, følte jeg man godt kunne have spist mere af denne ret. Prisen for forretten var 90 kroner.

Hovedretterne kom cirka 15 minutter efter forretten – passende tid da vi skulle videre inden kl. 19.

Den ene hovedret var en helstegt kalvesteg med kalverillette og salat af rosenkål med ristede hasselnødder, ristede jordskokker, timiansauce og små smørstegte kartofler til. Selve kødet var flot rosastegt og utrolig mørt. Rosenkålene var tilberedt på en måde der gjorde dem utroligt tiltrækkende. Timiansaucen var kraftig, med meget smag – ingen tvivl om den gav retten et løft opad. Menuen indgik i den treretters MellemRummenu.

Den anden hovedret var en stegt fjordskrubbefilet med broccoli som salat og puré, syltet peberfrugt med muslingesauce. Hvis du er fiskespiser – og vil have en anderledes oplevelse med hjem. Ja, så skal du prøve stegt fjordskrubbefilet. Hold op de smager af noget – meget mere end rødspættefileter eller rødtunger. Muslingesaucen gør retten til den fuldendte oplevelse. Retten er på ingen måde tung, men den mætter meget mere end man ved første øjekast ville tro. Gennemtrængende velsmag er ordet der rammer denne hovedret. Prisen var 210 kroner.

Som dessert tog vi en røget brie med bagt æble, blommer i rom samt havregrynssmuld til 80 kroner. Brien var i orden og det ristede rugbrød gjorde sammen med blommerne i rommen retten til en smagsoplevelse. Det gode ved ost som dessert er man ikke føler sig stopmæt – men alligevel er blevet en smagsoplevelse rigere.

Vinkortet

Vinkortet er helt nyt og byder på flere vine end hidtil. Priserne er ikke de billigste, og set i forhold til maden er vinen dyr. Det skal retfærdigvis siges, at vinene også er i den gode ende af skalaen. Tjeneren viste meget om vin, og var også glad for at øse ud af hendes viden. Hvis du er til bobler så har Mellemrum et fint Champagnekort – priserne er ikke billige men varerne er også i toppen. En Bollinger Special Cuvée til 800 kroner er et eksempel på hvad du får for pengene. Du kan også købe bobler på glas helt ned til 80 kroner for et glas. Efter en ferie i Sydfrankrig er det svært at glemme Rhonevinene – så vi drak en Laudun Chusclan – Réserve du Boulas lavet primært på Grenache Blanc druen. Prisen var 380 kroner passer perfekt til fisk og lette retter. Vi smagte også en Domaine les Escondudes fra Châteauneuf-du-Pape, årgang 2008 til 600 kroner. Her får du en topvin til relativ få penge. Hvis du vil være sikker på succes i dit vinvalg, og imponere på en date – så vælg denne flaske.

 

Vinkortet er stort og udvalget er bredt – så der er noget for en hver smag. Priserne er ikke de billigste i byen, men heller ikke de dyreste. Som noget lidt anderledes gør MellemRum i vin på store flasker. Du kan købe magnumflasker fra halvanden liter og op til 6 liter. 

Betjening

På Mellemrum er unge og friske tjenere, som brænder for at servicere dig. Her fornemmer man straks at service er noget man tager alvorligt. Jeg kalder tjeneren hen flere gange. Hun svarede så kompetent og prompte og detaljeret på vores spørgsmål, at man skulle tro, hun selv havde lavet maden.

Et andet punkt, hvor MellemRum imponerer og ligefrem overgår en hel række langt dyrere restaurationer, er på det akustikmæssige plan. Der er højt til loftet, rustikke vægge, ingen duge på bordene, og alligevel er akustikken behagelig, det er på trods af at mange mennesker taler forholdsvist højlydt. 

Her er tale om et forbløffende kvalitets- og prisniveau, du får virkelig kvalitet for pengene. Priserne er ikke langt over caféniveauet – men til gengæld får du også serveret gourmetmad her.

 

På MellemRum er ambitionsniveauet, at give alle gæster en god og smagfuld oplevelse, ikke at opnå Michelinstjerner. Det kan vi med sikkerhed stå inde for de gør og vi vil på det varmeste anbefale en middag på Restaurant MellemRum.

 MellemRum og Restaurant Komfur i Guldsmedegade har i øvrigt samme ejer. 

Restaurant MellemRum

Fredens Torv 2
8000 Aarhus C
Telefon 86 17 18 38
 www.restaurantmellemrum.dk 
 

Åbningstider

Mandag til lørdag fra kl. 17.00 til de sidste gæster går
Køkkenet lukker for sidste bestilling kl. 21.30 
 

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

2 kommentarer til “Restaurant MellemRum – Gourmetklasse hvor alle kan være med”

  1. Pernille

    Hej med jer

    Det er en flot anmeldelse I har lavet af MellemRum. Jeg er enig med jer i at man får meget for pengene. De flotte fotos gør bare man får øjnene op for det er længe siden jeg har været der sidst, så tror min kærste og jeg skal forbi i næste weekend. I øvrigt stor ros til jeres blog. Jeg kigger jævnligt ind og læser jeg anmeldelser.

    De bedste hilsner
    Pernille

    Svar
  2. Mie Berg

    Det ser godt. Jeg kiggede på jeres side for at finde inspiration, og faldt over Mellemrum. Vi har aldrig været før, men vi vil bestille bord nu. Håber det er ligeså lækkert som på billederne.

    Svar

Skriv et svar