Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Restaurant Moment – et spisehus uden for kategori

Af Line Ingwar Karlsen

Hvor er det befriende, når man ser en restaurant, som ikke ligner de andre. Et nyt spisested har set dagens lys. Ikke i Aarhus, men på Djursland. Nærmere bestemt på Friland, som ligger ved Rønde. Friland er en økolandsby, hvor beboere opfører eksperimenterende byggeri af natur- og genbrugsmaterialer. De ønsker at bygge med så lav miljøbelastning som muligt. Frilands tilblivelse skete i 2002, hvor Danmarks Radio og Steen Møller i fællesskab startede projektet. Det er netop Steen Møllers erfaringer, som har ført til den bygning, Restaurant Moment beboer. Moment videreudvikler den bæredygtige ånd til også at inkludere design og gastronomi.

Restaurant Moment i Rønde

Ligger midt i spisekammeret

Tendensen er klar. Gode råvarer er hotte. Sådan burde det have været altid. Størstedelen af de danske restauranter køber deres råvarer gennem store cateringfirmaer. Dog supplerer nogle enkelte restauranter sortimentet med mindre lokale leverandører. Hos Restaurant Moment er målet at skabe noget unikt med vegetarisk mad og drikke af høj kvalitet baseret på økologiske, vilde, selvproducerede og lokale råvarer. Enkelt. Men med en beliggenhed ved Mols Bjerge, er meningen at flytte gæsterne fra byerne og ud på landet. Ikke omvendt.

Restaurant Moment i Rønde er åben

Et bæredygtigt projekt

Selve restaurantbygningen er ny. Restaurant Moment befinder sig i en bygning, der er opført med henblik på at teste og demonstrere tre nye bæredygtige teknologier, der kan give anledning til betydeligt mindre forurening og til øget genanvendelse i byggeindustrien og boligsektoren generelt. Bygningen ejes af en forening, som skal laves til en fond. Den skal ikke være profitmaksimerende. Restauranten ejes af Rikke Storm Overgaard.

Moderne nordisk mad på Restaurant Moment_

Innovativ vegetar-restaurant

Rikke Storm Overgaard er den daglige leder af Moment. I køkkenet er det Christoffer von Bonsdorff og Mathias Dindler, som regerer. Nyåbnede Restaurant Moment har høje ambitioner. De vil udvikle et rent vegetarisk køkken på et tårnhøjt gastronomisk niveau. Der er samme grad af innovation, som vi har set i det nordiske Køkken. Men vi vil også smage urter og grøntsager, som vi ikke vidste kunne dyrkes i Danmark. Holdningen hos Moment er klar. De mener, at Danmark og Norden ikke har et “ordentligt” og anstændigt vegetarisk køkken. Det er synd, og det, skal der laves om på, er holdningen hos Moment.

Indretning hos Restaurant Moment

Moment har organiseret sit menukort med udgangspunkt i det umiddelbart tilstedeværende og årstidens råvarer. Retterne præsenteres som mindre serveringer, så man kan opleve flere forskellige smage og teksturer igennem et måltid. Der kan købes menuer i forskellige prisklasser, men også enkeltserveringer.

Nordisk stil hos Restaurant Moment

Velkommen til Restaurant Moment. Vi på Aarhus Update glæder os til at følge Moment. Der er åbent alle ugens dage, bortset fra mandag. I modsætning til mange andre restauranter på Djursland er der åbent hele året, bortset fra januar og februar måned.

 

Restaurant Moment

Ravnen 1
8410 Rønde
Tlf. 51362656
Mail: rikke@restaurantmoment.dk
Website: 

 

Åbningstider:
Tirsdag til torsdag fra 11.00 – 21.00
Fredag og lørdag fra 11.00 – 22.00
Søndag fra 10.00 – 16.00
Mandag er der lukket
Køkkenet er åbent fra klokken 12.00 – 15.00 og igen fra 17.30 til 21.00. Dog til klokken 22.00 fredag og lørdag. Søndag serveres der brunch fra klokken 10.00 til 16.00.

Del artikel

Andre læser også